Dansk Folkeparti vil banke bistanden 25 år tilbage

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Dansk Folkeparti, DF, afslørede mandag på et pressemøde på Christiansborg, at partiet vil sænke den andel af vor nationalindkomst, vi giver til u-landene, til samme niveau som for 25 år siden.

DF vil nemlig skaffe flere penge til dårligt stillede ældre danskere ved at spare endnu mere på u-landsbistanden, end VK-regeringen allerede har gjort.

Partiet siger, at de nye ældreudgifter kan finansieres ved, at bistanden fastsættes til 0,7 procent af bruttonationalproduktet, der oprindeligt var FNs internationale mål. Det vil give en besparelse i forhold til regeringens finanslovsforslag for 2004 på over 2 milliarder kr.

Dermed vil den såkaldte bistandsprocent være sænket til samme niveau som for et kvart århundrede siden. Man skal helt tilbage til 1978 for at finde et år, hvor Danmark gav så lille en procentuel andel af sin nationalindkomst i bistand til verdens fattige nationer.

Bistandsprocenten er meget betydningsfuld for u-landsbistandens omfang, da den angiver, hvor stor en bid af vor nationalindkomst, vi vil afsætte til de fattige lande. Et politisk flertal i Folketinget besluttede i slutfirserne, at Danmark skulle nå op på 1 procent af vor nationalindkomst i årlig bistand, og det skete fra 1992.

Først med VK-regeringens tiltræden i november 2001 er 1-procentmålet opgivet, og bistanden ventes over de kommende år falde til 0,8- 0,9 procent af vor bruttonationalindkomst.

Dansk Folkeparti havde kort efter regeringens tiltræden held med at få store besparelser på u-landshjælpen igennem. Alligevel vil partiet altså gå endnu videre.