Nu har forskere fra Aarhus Universitet brugt satellitdata fra 1985 til 2013 til at kortlægge mængden af grønt omkring barndomshjemmet for knap en million danskere, og sammenholdt disse data med risikoen for at udvikle en af 16 forskellige psykiske lidelser senere i livet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet tirsdag.
Studiet offentliggøres i dag i det ansete amerikanske tidskrift PNAS og viser, at de børn, der har haft de grønneste omgivelser i barndommen, har op til 55% mindre risiko for at udvikle en psykisk lidelse – selv når der er taget højde for andre risikofaktorer som socioøkonomisk status og tidligere tilfælde af psykiske lidelser i familien.
Hele barndommen skal være grøn
”Vores data er ret unikke. Vi har haft mulighed for at trække på en stor mængde data fra danske registre om bl.a. opholdsadresser og sygdomsdiagnoser, og sammenligne det med satellitbilleder, der afslører den mængde grønne områder, hver enkelt har haft omkring sig gennem opvæksten,” fortæller postdoc Kristine Engemann fra Institut for Bioscience og Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for undersøgelserne.
Forskerne ved, at f.eks. støj, luftforurening, infektioner og dårlige socioøkonomiske forhold øger risikoen for at udvikle psykiske lidelser.
Omvendt har andre studier vist, at mere grønt i lokalområdet giver mere socialt sammenhold, øger folks fysiske aktivitetsniveau og kan forbedre børns kognitive udvikling. Det er alt sammen faktorer, der kan have betydning for ens psykiske helbred.
”Med vores datasæt kan vi vise, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre, jo længere tid man har været omgivet af grønne omgivelser fra fødslen og op til 10 års alderen. Grønne omgivelser er altså vigtige under hele opvæksten,” forklarer Kristine Engemann.
Hun tilføjer, at grønne omgivelser ikke påvirker risikoen for alle de undersøgte 16 psykiske lidelser i lige høj grad. Misbrugslidelser samt neurotiske, stress-relaterede og somatoforme lidelser påvirkes mest af en opvækst i grønne omgivelser, mens det ikke lader til at have betydning for mental retardering og skizoaffektivt syndrom.
Grønne og sunde byer
I det netop offentliggjorte studie justerede forskerne for kendte faktorer, der øger risikoen for at udvikle en psykisk lidelse – eksempelvis socioøkonomisk status og tidligere psykiske lidelser i familien. Og forskerne er derfor overbeviste om, at der er en tæt sammenhæng mellem byliv og psykiske sygdomme.
”Vi er blevet klar over, at vores omgivelser har større betydning, end man tidligere troede. Derfor er vores studie vigtigt, da det giver os en bedre forståelse for årsagerne til psykiske lidelser”, siger Kristine Engemann.
Denne viden er vigtig for den fremtidige byplanlægning. Ikke mindst fordi en større og større andel af befolkningen, også på verdensplan, bor i byer.
”Sammenhængen mellem mental sundhed og adgang til grønne arealer i ens nærområde er noget, der i endnu højere grad bør tænkes ind i byplanlægningen, så vi kan få grønnere og sundere byer, der giver færre psykiske lidelser,” supplerer professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, som er medforfatter på studiet.
