Af Rasmus Karkov
Årtiers borgerkrig og fejlslagne forsøg på statsdannelse i Somalia gør landet på Afrikas Horn til et af de farligste steder i verden. Men for Tobias Hagmann er det et af de få steder, hvor man kan se dannelsen af en stat, mens det sker.
Lektoren på Roskilde Universitet (RUC) har netop modtaget 10 mio. kr. i forskningsstøtte fra Danida til at lede det internationale forskningsprojekt ‘Governing economic hubs and flows in Somali East Africa’.
Tobias Hagmann kan ikke vove sig helt ind i centrum for sin forskning.
I det centrale Somalia hersker rædsel og kaos i en grad, så Udenrigsministeriet fraråder al indrejse. Landet bliver betragtet som et af de farligste i verden med drab, kidnapning og overgreb som hverdag.
Derfor bevæger Tobias Hagmann sig uden for centrum, i randområderne, hvor han kan se dannelsen af en stat, eller rettere, de mislykkede, fejlslagne og spinkle håb for dannelsen af en regering og et styre, der kan favne hele eller dele af Somalia.
“Jeg har en antropologisk tilgang til politisk forskning. Jeg er i felten, hvor jeg kan se forsøgene på at skabe en stat”, siger Hagmann, der er lektor på universitetets Institut for Samfund og Globalisering.
“Inden for politisk forskning ser mange Somalia som en fiasko, men jeg betragter det som et af de eneste steder i verden, hvor man helt konkret kan observere statsdannelse på flere niveauer”, lægger han til.
Staten holdt i tre årtier
Somalia blev en selvstændig nation i 1960 efter at have været delt i en britisk og italiensk koloni, som efter Verdenskrigen blev et britisk protektorat.
I 1991 kollapsede centralregeringen efter et oprør mod den mangeårige enerådige præsident, Siad Barre, som måtte forlade landet og døde i eksil.
Det udløste en borgerkrig mellem klanlederne, som senere fik USA til at gå ind i konflikten på et FN-mandat.
Kampene i hovedstaden Mogadishu er bl.a. beskrevet i filmen “Black Hawk Down”. Mens det stod på, løsrev regionen Somaliland sig i nord, og senere er andre regioner fulgt efter.
I resten af Somalia har der været skiftende korruptionsprægede overgangsregeringer, bl.a. med folk fløjet ind fra USA uden større lokal opbakning.
Det betyder, at statsdannelsen befinder sig på forskellige stadier i de forskellige regioner. For Tobias Hagmann er det en enestående mulighed for at observere, hvordan stater bliver dannet.
“Det er så vigtigt at studere Somalia, fordi det viser med al tydelighed, hvor vanskeligt det er at opbygge en stat. Det interessante er, at man kan se statsopbyggelsen på flere niveauer samtidig. Men det er ikke en lineær udvikling, der er mange tilbageslag og skiftende succes”, siger han.
International fiasko
Læs videre på
http://www.ruc.dk/om-universitetet/nyhedsportal/rubrik-forskningsmagasin/rubrik-nr-4/statsdannelse-i-raedslens-centrum
Meget mere om Somalia på
http://en.wikipedia.org/wiki/Somalia
Kilde: Seneste udgave torsdag af Roskilde Universitets elektroniske magasin “Rubrik”.
