Ny forskning peger på, hvorfor politisk vilje på nationalt plan ikke nødvendigvis betyder større udbredelse af elbiler.
Brugen af elektricitet i stedet for fossile brændstoffer skal kobles til de problemer, som befolkning og lokalpolitikere støder på i hverdagen, for at ambitiøse planer om elektrificering kan lykkedes.
Som en del af strategien for at mindske udledningen af CO2 og leve op til målene i Paris-aftalen skubber den nationale regering i Indien på for at elektrificere transportsektoren, men på gadeplan er der stadig langt mellem de elektriske biler og busser.
En undersøgelse i storbyen Hyderabad viser, at de vigtigste barrierer i forbindelse med elektriske køretøjer i Indien er mangel på bevidsthed om nationale politikker og programmer på by-niveau og forbrugernes bekymringer om ting som tilgængelighed af opladningssteder, videresalgsværdi, kørehastighed, energi- og vedligeholdelsesomkostninger, udseende og miljømæssige fordele.
Undersøgelsen er lavet af UNEP DTU, et partnerskab mellem FNs miljøprogram, Udenrigsministeriet og DTU. UNEP DTU arbejder fra deres hovedkontor i København med lande, donorer og institutionelle partnere om viden og kapacitetsopbygning for en mere klimavenlig og bæredygtig udvikling.
Manglende bevidsthed
Seniorøkonom på Cleaner Energy Development-programmet hos UNEP DTU, Subash Dhar, har arbejdet på at fremme bæredygtig transport i Indien siden 2010, og hans analyse af situationen er klar:
“Der er et stort potentiale for elektriske køretøjer og elektrificering af transport i Indien, men det er ikke er realiseret på grund af en manglende forbindelse mellem regeringens politikker på nationalt plan og de byer, hvor implementeringen skal ske.”
Overalt i verden kommer der flere og flere elbiler på gaderne, men på trods af planer om at øge elektrificeringen af den indiske transportsektor er der endnu ikke sket betydelige resultater i landet.
På nationalt plan eksisterer vidtrækkende incitamenter, som f.eks. skattefritagelser på elbiler og -motorcykler, sammen med et nationalt mål om at 33-35% af den indiske økonomi skal være fri for fossile brændstoffer inden 2030.
Men på lokalplan i de store byer viser UNEP DTU-undersøgelsen, at der er meget ringe viden om både offentlige incitamenter til at købe elbiler samt mulighederne for at bruge elektricitet i stedet for fossile brændstoffer til at drive både to- og firehjulede køretøjer.
For eksempel kender kun 7% af forbrugerne i Hyderabad til eksistensen af både elbiler og offentlige incitamenter. Det er ikke lykkedes at koble elektrificering af elbiler på emner som forurening og mobilitet, der optager befolkningen.
Elektriske køretøjer og miljøet
Mange indiske byer kæmper med ekstrem luftforurening, som sidste år nåede hidtil usete niveauer. Ifølge en WHO database er et stort antal af de 100 mest forurenede byer i verden placeret i Indien, hvor forurening i New Delhi er 15 gange højere end det niveau, WHO anser som “kritisk”.
Det betyder blandt andet, at skoler lukker og tog og flyv aflyses på grund af lav sigtbarhed, mens befolkningen bliver syge af luftforureningen.
Det er alle problemer, som elektrificering af transportsektoren kan bidrage til at løse. Men for at sikre, at den nationale klimapolitik har effekt på lokalt plan, skal der fokuseres på både awareness og
de problemer, som byerne står overfor, viser forskningen fra UNEP DTU.
Resultaterne skal komme fra jorden
Elektrificering af transport kan spille en stor rolle for at nå klimamålene i Paris-aftalen og Indiens egne målsætninger på klimaområdet, hvis det kombineres med en øget produktion af bæredygtig elektricitet.
Det kan også bidrage til at nå flere af FNs mål for bæredygtig udvikling, men resultaterne skal komme fra handling på lokalt niveau, hovedsagelig i de store byer.
“Byer skal have politikker der fremmer indsatsen, og i øjeblikket sker det ikke, fordi de ikke kan se sammenhængen mellem de overordnede klimamål og deres lokale problemer, såsom luftforurening” påpeger Subash Dhar.
Adressering af de rigtige problemer
At tale om luftforurening og social mobilitet i stedet for Paris-aftalen kan bidrage til et skifte i lokalpolitikken hen mod en mere progressiv tilgang til elektrificering af transport.
Men det er ikke nok kun at nå ud til politiske beslutningstagere på lokalt plan. Hvis en ændring i den indiske transportsektor skal opnås, skal man også nå folk på gaden, siger Subash Dhar.
“Mange mennesker i Indien kæmper stadig for at få opfyldt deres grundlæggende behov. Globale CO 2 -mål er ikke vigtige for dem, men hvis de kan se en forbedring i deres liv ved at vælge en elektrisk motorcykel i stedet for en almindelig, så kan forandring ske.”
Teknologien til en grønnere og sundere indisk transportsektor eksisterer allerede. UNEP DTU arbejder videre på at styrke den institutionelle kapacitet i indiske byområder. Målet er at forbedre den lokale befolknings mobilitet, og på samme tid at sænke CO 2 -udledningen.