Dansk hjælp til Darfur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

De fordrevne i Darfur-provinsen i Sudan mangler mad og husly, de udsættes jævnligt for overgreb, og snart kommer regntiden, skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse fredag.

Mens mange i det sydlige Sudan jubler over den netop indgåede fredsaftale, bliver forholdene i Darfur-provinsen stadigt værre for civilbefolkningen.

Derfor har Folkekirkens Nødhjælp netop bevilget en million kr. af egne midler til hjælpearbejdet i Sudan og blandt flygtningene i nabolandet Tchad. Foruden hjælpeforsyninger skal der udsendes 3 specialister, som kan assistere med logistik og sundhed samt den vigtige opgave at overvåge beskyttelsen af flygtningene.

I forvejen planlægger Folkekirkens Nødhjælp at sende hjælpeforsyninger for 750.000 kroner, som Danida har stillet til rådighed.

Situationen er alvorlig her, før regntiden begynder. Det anslås, at omkring en million er på flugt fra borgerkrigen. De mangler alt, både mad, tæpper og ly mod regnen. Men i øjeblikket er det mest presserende at beskytte civilbefolkningen. De bor ikke i organiserede lejre, men snarere små, tilfældige klynger, hvor de nu har kunnet slå sig ned og føle sig nogenlunde  trygge.

Fejl- og underernæringen stiger hurtigt, og de små stråtag, som de fordrevne har flikket sammen, yder ingen beskyttelse, når først regntiden om kort tid sætter ind. Sygdomme er en konstant trussel, når så mange er samlet på et sted.
Det fortæller Nils Carstensen i en telefonrapport fra Nyala i Darfur-provinsen. Han leder i øjeblikket en undersøgelse af forholdene, som ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp, foretager i området.

-Vi står i øjeblikket i et kæmpe dilemma. Behovet er enormt efter den et år lange konflikt. Vi ville helst levere så mange nødhjælpsforsyninger som overhovedet muligt. Men folk risikerer at blive plyndret samme dag, de får nødhjælpen. Vi må derfor kræve, at folk får den fornødne beskyttelse, siger han.

Nødhjælpsarbejdet har i månedsvis været blokeret af den sudanesiske regering, som har hindret adgang til provinsen, og selv nu, da regeringen i forbindelse med fredsaftalen har åbnet delvist op, står hjælpeorganisationerne med store logistikproblemer. Transportkapaciteten er alt for lille, og omkring 140 lastbiler venter stadig på at blive frigivet fra tolden. Derfor stiger priserne på transport  lige nu til astronomiske højder.

FNs verdensfødevareprogram, WFP, tager sig af fødevareforsyningerne, mens de private hjælpeorganisationer skaffer de fordrevne tag over hovedet, sørger for vand, sundhed og sanitet. Nils Carstensen fortæller, at Folkekirkens Nødhjælp og ACT vil koncentrere sig om  fem områder med mindst 10.000 mennesker.

Mens beskyttelse er det mest presserende for de internt fordrevne, er sikkerhedsspørgsmålet for hjælpeorganisationerne vitalt. Derfor appellerer de  nu kraftigt til  borgerkrigens parter om hjælp til at sikre mod overfald og røveri af nødhjælpsforsyningerne.

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Sudan i mere end 2 årtier. Arbejdet har ofte været katastrofehjælp, men i de senere år har støtten også omfattet et internationalt fortaler-arbejde gennem kirkerne for at skabe fred i Sudan.

Der er brug for flere penge til hjælpearbejdet. Folkekirkens Nødhjælp modtager gerne bidrag på girokonto 540-0023, mærket Sudan.

www.noedhjaelp.dk. Yderligere oplysninger hos katastrofechef Lisa Henry, mobil 29 61 99 04