Dansk hjælp til tyfonofre i Filippinerne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Dansk Røde Kors har fredag sendt 850.000 kroner til hjælpearbejdet i Filippinerne, hvor jordskred og oversvømmelser har efterladt tusinder med akut behov for hjælp, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Det frygtes, at op mod 1.000 mennesker er omkommet på grund af oversvømmelser og jordskred . Kraftige storme og tyfoner – ikke mindst tyfonen Nanmadol – hærger landet. Nanmadol er det tredje store uvejr, der rammer regionen inden for de seneste 2 uger. 800.000 er ramt af de meget voldsomme storme.

Medarbejdere og frivillige fra Filippinernes Røde Kors deltager i redningsarbejdet og har ydet akut hjælp som f.eks. at sørge for vand, husly og førstehjælp til de nødstedte. Chefen for Dansk Røde Kors i Asien, Jørgen Kristensen, flyver i løbet af weekenden fra Laos til katastrofeområdet i Flippinerne for at danne sig et overblik over behovet for hjælp på lidt længere sigt.

Dansk Røde Kors har i over 10 år samarbejdet med Filippinsk Røde Kors om at styrke lokalsamfundenes katastrofeberedskab.

– Det betyder bl.a., at mange landsbyer har trænede frivillige til at hjælpe de tilskadekomne naboer og vurdere skadernes omfang og behovet for hjælp, siger Knud Falk fra Dansk Røde Kors internationale afdeling, der har arbejdet med projekter på Filippinerne i en årrække.

Pengene fra Dansk Røde Kors kommer dels fra organisationens egen katastrofefond dels fra Danidas varebevilling.

Yderligere oplysninger hos Dansk Røde Kors kommunikationsafdeling på tlf. 4041 4173 – eller hos Knud Falk på telefon: 5120 5479