Dansk kamp mod madspild nu sat på verdenskortet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danmarks madspild er på skrump, og den hjemlige forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad sætter os på verdenskortet ved at blive nævnt og fremhævet i to internationale FN-publikationer om madspild. Man bør drage nytte af den viden, vi har, og omsætte den i handling, siger toppen af FN.

Vi er blevet bedre til ikke at fodre skraldespanden: Ifølge de nyeste tal fra TNS Gallup for Berlingske svarer 37 procent af danskerne – eller mere end hver tredje – at de smider mindre mad ud end for fem år siden, fremgår det af en pressemeddelelse fredag fra Stop Spild af Mad.

For nylig fik Stop Spild Af Mad taletid på FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO’s verdenskongres om madspild SAVE FOOD i Düsseldorf.

Her præsenterede forbrugerbevægelsen overfor internationale beslutningstagere på fødevareområdet og FN-topfolk de danske resultater i kampen mod madspild. Alle talere på kongressen underskrev SAVE FOOD erklæringen mod madspild.

Rapport og en guide

I forbindelse med verdenskongressen udkom den nye internationale rapport om madspild “Reduction of Food Losses and Waste in Europe and Central Asia for Improved Food Security and Agrifood Chain Efficiency”.

Og kort efter udsendte FN’s Miljøprogram UNEP og FAO en international guide til mindre madspild “Prevention and reduction of food and drink waste in businesses and households – Guidance for governments, local authorities, businesses and other organisations, Version 1.0”. I begge publikationer er Stop Spild Af Mad nævnt.

“I dag bliver verdenssamfundets kost mere og mere ressourcekrævende, og den måde, hvorpå vi køber og indtager mad, er ved at ændre sig på grund af industrialisering, kravene fra en voksende middelklasse og de fortsatte virkninger af den økonomiske krise,” sagde direktøren for UNEP, Achim Steiner, og uddybede:

“Denne banebrydende guide om forebyggelse af madspild giver både den faglige ekspertise samt den nødvendige fremdrift for en bred vifte af aktører til at drage fordel af den eksisterende viden, til at katalysere handling og til at få et forspring i håndteringen af dette kritiske emne”.

At alle i verden har mad nok er visionen i FN’s generalsekretær Ban Ki-moon’s verdensudfordring “Zero Hunger Challenge” – og UNEP og FAO deltager i udfordringen ved at reducere det globale fødevaretab og madspild”.

FAO-rapporten forklarer sammenhænge og årsager mellem madspild (i industrilande) og fødevaretab (i u-lande). Desuden nævner rapporten mange gode offentlige og private initiativer mod madspild i bl.a. EU, England, Tyskland, Italien – og blandt dem også danske Stop Spild Af Mad.

FAO/UNEP-guiden er rettet mod regeringer, mynigheder, virksomheder og organisationer og tilbyder værktøjer og strategier til at minimering af madspild i hele værdikæden fra jord til bord, identifikation og måling af madspild samt konkrete tiltag. Stop Spild Af Mad blev tildelt en hel side i guiden.

Stolte danskere

“Vi er stolte over at blive fremhævet i disse to internationale FN-publikationer om madspild,” siger Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, og læggr til:

“Dette tyder på, at vores danske indsats mod madspild har en stemme i den store verden og kan inspirere de internationale aktører. Stop Spild Af Mad er partner i FN-initiativerne mod madspild SAVE FOOD og Think.Eat.Save samt i den omfattende EU-alliance FUSIONS, hvilket giver os en stemme i og indflydelse på den internationale madspildsarena.”

Den danske indsats har længe omfattet toppolitkere i kampen mod madspild, og Stop Spild Af Mad har for nylig drøftet madspild på møder med både miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og fødevareminister Dan Jørgensen (S).

Også på årets forestående folkemøde på Bornholm er fokus på madspild stigende – og Stop Spild Af Mad deltager i og står for flere paneldebatter om madspild.

Man har samlet opinionsdannere som EUs klimakommissær Connie Hedegaard, undervisningsminister Christine Antorini (S), TV kok Adam Price, admin. direktør i De Samvirkende Købmænd John Wagner, Det Konservative Folkepartis Charlotte Dyremose, branchedirektør i Fødevarer under Dansk Industri (DI) Ole Linnet Juul, leder af CSR i Dansk Supermarked Helene Regnell, TV kok Mikkel Marschall samt Dyrenes Beskyttelse.

Yderligere oplysninger hos:

Stop Spild Af Mad pressekontakt, tlf. 40 72 06 01 og web: www.stopspildafmad.dk

Stop Spild Af Mad’s program på Folkemødet – se https://www.facebook.com/events/674393835961324   

Link til FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO’s international rapport om madspild “Reduction of Food Losses and Waste in Europe and Central Asia for Improved Food Security and Agrifood Chain Efficiency” – se Stop Spild Af Mad (på engelsk “Stop Wasting Food” på side 84) – se http://www.fao.org/fileadmin/user_upload/Europe/documents/docs/ASI/FLW_draft_en.pdf 

Link FN’s Miljøprogram UNEP og FAO’s internationale guide til mindre madspild “Prevention and reduction of food and drink waste in businesses and households – Guidance for governments, local authorities, businesses and other organisations, Version 1.0” – se Stop Spild Af Mad (på engelsk “Stop Wasting Food” på side 76) – se http://thinkeatsave.org/downloads/UNEP-FW-Guidance-content-VERSION-WEB.pdf