Dansk katastrofeteam til Pakistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Behovet for hjælp efter oversvømmelserne i Pakistan er større end først frygtet, skriver Dansk Røde Kors i en pressemeddelelse tirsdag.

Flere end 2 millioner mennesker er ramt af oversvømmelserne i den sydvestlige del af landet, og monsunregnen fortsætter med at forværre situationen.

Folk sover på den bare jord, fordi deres huse er væk og tusindvis må søge ly under tilfældig beskyttelse. Den heftige regn har smadret landbrugsjord, hjem og levebrød. 370.000 er hjemløse og fuldstændig afhængige af hjælp udefra.

Efter undersøgelser i isolerede dele af den gigantiske region, udvider Røde Kors nu sit arbejde i området. Dansk Røde Kors bidrager til arbejdet med 2 logistik-eksperter, som med base i Karachi skal hjælpe til med at få nødhjælpen ud til de berørte.

De 2 hjælpearbejdere – Carsten Lyhne, Esbjerg, og Annette Louise Tvede, Hellerup – er netop ankommet til Pakistan.

Internationalt Røde Kors har valgt at fordoble sin appel til verdenssamfundet om penge. Røde Kors vil hjælpe 360.000 med helt grundlæggende behov som f.eks. mad, rent drikkevand, medicin og støtte til at opbygge deres levebrød igen.

Yderligere oplysninger hos pressechef Hans Beck Gregersen på
tlf. 20 82 84 15