Dansk kritik: Homofob i spidsen for FN’s generalforsamling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det er uforståeligt, at Ugandas udenrigsminister Sam Kutesa onsdag blev udnævnt til formand for FN’s generalforsamling, mener den danske NGO, Sex & Samfund. Han har medansvar for den drakoniske lov vendt mod homoseksuelle, som Uganda indførte i februar, hedder det.

Sam Kutesa er kendt for offentligt at være fortaler for anti-homoloven, som præsident Yoweri Museveni underskrev i Uganda d. 24. februar, fremgår detaf en presseudtalelse fra NGOen.

“Som indflydelsesrig politiker i Uganda bærer Kutesa et direkte ansvar for at anti-homoloven blev vedtaget, ligesom han har et stort medansvar for den heksejagt loven efterfølgende har medført mod LGBT-personer (af anden seksuel orientering, red.) i Uganda”, siger international chef i Sex & Samfund Tania Dethlefsen.

Dyster rapport

Organisationen Sexual Minorities Uganda (SMUG) offentliggjorde i maj, at der næsten er sket en 20-dobling af LGBT-relaterede hændelser i Uganda såsom tortur, vold, udsættelse fra boliger og afpresning siden anti-homoloven blev indført.

Da Museveni stadfæstede loven, var store dele af det internationale samfund, inklusive Danmarks udviklingsminister Mogens Jensen (S), ikke tilbageholdende med at fordømme hans handling.

Lande som Norge, Holland og Danmark omdirigerede sågar dele af udviklingsbistanden for at markere, at de fordømmer denne form for menneskeretskrænkelser.

Men at Sam Kutesa nu kan kalde sig formand for FN’s Generalforsamling, er dog gået stort set ubemærket hen i det internationale samfund, hvilket bekymrer Sex & Samfund.

Var indstillet enstemmigt

Tanja Dethlefsen:

“Vi frygter, at den nye formand vil få betydning for, hvordan arbejdet med at beskytte LGBT-personer fremover vil bliver forvaltet i FN”.

“Hvis det internationale samfund, herunder Danmark, virkeligt var seriøse omkring at forsvare LGBT-rettigheder på linje med andre menneskerettigheder, giver det simpelt hen ingen mening, at, der så vidt vi ved, ikke er taget initiativ til at forsøge at stoppe det nye formandskab”.

Tilføjelse U-landsnyt.dk: Det ville dog ikke være nemt. Den Afrikanske Union indstillede ham sidste år énstemmigt som Afrikas kandidat til den prestigefyldte post, som det er kontinentets tur til at besætte efter FNs rotationssystem mellem verdensdelene.

Dertil kommer, at Danmark har en kandidat på vej, man gerne vil have valgt næste år, nemlig Folketingets formand, fhv. minister Mogens Lykketoft (S), der kandiderer til at indtage formandsposten i 2015.

Vide mere?

Man kan se rapporten fra SMUG om forbrydelser mod LGBT-personer på

http://www.sexualminoritiesuganda.com/Torment%20to%20Tyranny%2009-05-2014%20FINAL.pdf

Læse en anden kras kommentar mod valget af Kutesa på

http://www.huffingtonpost.com/milton-allimadi/why-ugandas-sam-kutesa-mu_b_5240024.html

Se FNs Nyhedstjenestes omtale af hans valg på 

http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=48024#.U5jkLGVqr4s

Og mere om ham på http://en.wikipedia.org/wiki/Sam_Kutesa 

Yderligere oplysninger hos:

Tania Dethlefsen, international chef, Sex & Samfund, mob: 50 90 91 09

International kom.medarbejder Mikkel Dalum, mobil: 27 28 07 53