Kommentar af Jan Øberg, Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning
Hele Folketinget støtter militarisme i stedet for humanitære indsatser og blæser folkeretten en lang march, lyder det fra fredsforskningsveteran. Anledningen er, at MF’erne forventes at sige ja til at indsætte DK militærfly i kampen mod IS i Irak.
Danmarks deltagelse i Irak krigen og som besættelsesmagt 2003-2007 er indiskutabelt det ringeste og mest kriminelle stykke udenrigspolitik siden 1945.
Med militærhjælpen til Irak/kurderne, der skal besluttes på onsdag af Folketinget – nu med alle partier bag – fortsættes denne brøler.
FNs generalsekretær har advaret mod udelukkende militære handlinger mod ISIS. Der er intet FN-mandat for denne “hjælp”. Operationen strider imod FN-deklarationens Artikel 1 og 33.
Sverige og Norge bidrager kun humanitært. EU er alt andet end enig. Det er et åbent mandat der sandsynligvis snart vil bredes ud.
Ved at støtte kurderne, der ønsker en selvstændig stat, bidrager man hermed til at dele Irak.
For få dage siden var der tale om en humanitær last og Udenrigspolitisk Nævns formand, Mette Gjerskov (S), talte hjertevarmt om behovet for humanitær indsats. Hvor blev den idé af?
Hvem tog os ved næsen?
Og hvem tog os bevidst ved næsen? Det er ikke teknisk muligt at have først skabe en humanitær mission og 4-5 dage senere siger forsvarsministeren at samme fly er parat til at gå på vingerne med våben.
Dette er en glidebane og ingen i Folketinget – selv ikke Enhedslisten – har lært et suk af Libyen og de andre mislykkede krige Danmark siden 1999 har været med i.
Det er naturligvis kun et spørgsmål om tid før mandatet bliver udviddet – “Martin Lidegaard vil ikke afvise, at Danmark på et tidspunkt øger engagenmentet i Irak, hvis situationen skulle blive yderligere tilspidset” – fortæller Dr.dk og 55 soldater bliver til 100, bliver til…
Selvom danske F16-fly ikke skal bombe (endnu?) så er man i krig når man bistår USA og én part i en konflikt med våbentransport så de bedre i fællesskab kan smadre en anden part.
Når alle taler salvelsesfuldt om at dette bestemt ikke er en ny krigsdeltagelse for Danmarks vedkommende og meget anderledes end 2003-2007 så skal man mistænke at det lige netop er hvad de siger det ikke er.
Blottet for moral og nytænkning
Trist med et Folketing blottet for moral og nytænkning hvor ikke ét eneste medlem tør gå imod tidens selektive vås om humanistiske krige: Vedr. de største krige som DR Congo – 6 millioner dræbte – og i tilfældet Gaza taler ikke ét folketingsmedlem om danske civile eller militære indsatser.
Beslutningen bygger ikke på nogen analyse af hvorfor ISIS er dukket op (USAs og Danmarks besættelse – og inkompetente administration – af Irak) men derimod på den meget tvivlsomme tanke, at man med militære midler og drab på terrorister kommer terrorismen til livs.
F16-humanismen
F16-humanisme er den eneste dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik kender – vi stillede aldrig så meget som en sygeplejerske til rådighed for irakerne, men bidrog gennem sanktioner og besættelse til at dræbe omkring en million uskyldige irakere. En høj pris kan man sige for at blive af med diktatoren Saddam Hussein, der aldrig dræbte så mange.
Fogh Rasmussen – der kan betragtes som ikke-dømt krigsforbryder – kan slippe afsted med at fortælle TV-Avisens seere at vi gav irakerne en mulighed for at skabe et bedre samfund men de tog ikke imod den – og at vestverden er blevet for selvkritisk. Der er jo aldrig noget at komme efter?
Hvor militarismen går ind går demokratiet ud. Danskere der synes at fredelige midler er bedre end militære og at folkeretten er vigtig har på onsdag – som i tilfældet Libyen – har ikke én folkevalgt, der repræsenterer dem: Partidisciplin, kæft trit og USAs retning.
Danmark er med fire krige siden 1999 blevet en bøllestat. Med samtlige folkevalgtes samtykke. Kyndige mennesker mener at ISIS kan true Europa og USA. Danmark vil i så fald blive ét af ISIS’ mål.
Vestverden inklusive Danmark har de fjender vi selv skaber. Og i realiteten ingen andre.
Jan Øberg er docent, forskningschef ved Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund.
