Dansk NGO: Verdens ledere må ind i kampen mod vold mod kvinder og børn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

”Hver tredje kvinde i verden udsættes for fysisk vold eller voldtægt. Tallet er alarmerende, og et klart udtryk for, at der kræves handling”, siger Birgit Søderberg, formand for LOKK (Landsorganisationen af kvindekrisecentre).

Hun deltog i den forgangne uge i en verdenskonference sammen med andre repræsentanter fra krisecentrene i Danmark.

Her var 1.400 delegerede fra 96 lande samlet i Washington DC for at dele erfaringer, knytte kontakter og skabe netværk for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og børn.

Appel til verdens ledere

De delegerede blev enige om at sende en appel til deres regeringer om at underskrive de relevante internationale konventioner og realisere hensigten genneme målrettede initiativer, der kan forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og børn.

”Det er meget værdifuldt, at vi som global krisecenterbevægelse er blevet enige om en fælles appel til vores regeringer over hele kloden. Det vidner om, at vi kæmper for en fælles og meget væsentlig sag”, siger Birgit Søderberg.

Danmark er kommet langt med bekæmpelsen af vold mod kvinder. Kvindekrisecentrenes arbejde og nationale handlingsplaner har bidraget til at stille den nødvendige service til rådighed og nedbringe antallet af de kvinder, der bliver udsat for vold, hedder det i en pressemeddelelse mandag fra LOKK.

Derfor ville det også klæde den danske regering at underskrive den europæiske konvention om vold mod kvinder, som blev vedtaget af Europarådet den 7. april 2011, og som er underskrevet af 11 lande i Europa.

Clinton og Mary støtter

I alle dele af verden kæmper krisecentermedarbejdere og frivillige for at yde den nødvendige beskyttelse, støtte og rådgivning til ofre for vold i hjemmet.

Det er en hård daglig kamp at sikre de nødvendige faciliteter, opbakning og sikkerhed. Det er derfor overordentligt værdifuldt at vide, at dette arbejde er en del af en global bevægelse.

Det blev fremhævet af USA’s tidligere præsident, Bill Clinton, der deltog som taler på konferencen. Han understregede, at det arbejde, kvindekrisecentre gør på globalt plan for at bekæmpe vold mod kvinder, kan ændre verden.

Det bidrager til at sikre kvinders indflydelse på deres eget liv. Som præsident underskrev Bil Clinton i 1994 den første lov om vold mod kvinder i USA.

Kronprinsesse Mary holdt konferencens åbningstale. Indsatsen over for vold mod kvinder ligger kronprinsessen meget på sinde. Mary Fonden har derfor iværksat flere projekter i Danmark, der bidrager til at støtte krisecentrenes arbejde med at støtte og rådgive voldsudsatte kvinder og børn.

Yderligere oplysninger hos:
Birgit Søderberg, formand for LOKK, mobil: 20 37 00 89
webs: www.worldshelterconference.org og www.lokk.dk