Længere tids forskning har gjort det muligt, at vi i dag kan omdanne biomasse til stoffer og kemikalier, som bruges til at produktion af papir, lim, tekstiler, frostvæske, plastikflasker og vaskemidler.
Nu er Haldor Topsøe og DTU gået sammen i projektet OxyCrack om at videreudvikle teknologien og gøre den konkurrencedygtig. Det er ambitionen, at projektet skal levere den første teknologi baseret på biomasse, der vil kunne konkurrere prismæssigt med traditionel produktion fra olie.
Som en del af projektet skal parterne designe og bygge et demonstrationsanlæg, som skal bevise metodens anvendelighed i stor skala.
To trin
Basalt set er der to trin i OxyCrack. Først ‘crackes’ lange sukkermolekyler fra biomasse, hvorefter det videreforarbejdes til et af de syv kemikalier, vi kan lave.
Det betyder, at hverdagsting som papir, tøj og sodavandsflasker kan produceres meget mere bæredygtigt af fornybare råstoffer og til en konkurrencedygtig pris, forklarer projektchef Lars Storm Pedersen, Haldor Topsøe.
Demonstrationsanlægget forventes at kunne behandle cirka 50 kilo sukkermasse i timen, mens kommende kommercielle anlæg vil kunne behandle op mod 100.000 ton biomasse om året.
Biomassen kan produceres af sukkerroer, sukkerrør og majs, men formentlig vil sukkeret i fremtiden komme fra for eksempel halm, træ eller biomasse-affald.
Råvarer uden brug af fossile brændstoffer
Det er vigtigt, at kemikalierne har samme egenskaber som dem, der allerede bruges i industrien. Målet er derfor ikke bionedbrydelige kemikalier, men at kunne fremstille råvarer uden brug af fossile brændstoffer, som kan bruges til robuste og holdbare produkter, der kan indgå i et genbrugskredsløb.
I dag er teknologien bag OxyCrack langt dyrere end traditionel produktion baseret på olie og gas, og det får producenterne til at tøve med at tage bæredygtige alternativer i brug.
Hvis vi for alvor skal motivere industrien til at benytte sig af bæredygtigt fremstillede produkter, skal prisen matche de traditionelle produkter. Det mener vi er muligt med denne nye metode, siger Lars Storm Pedersen.
Frem til projektet slutter i 2020 vil teknologien blive testet, effektiviteten skal øges og anlægget vil løbende blive tilpasset for rette børnesygdomme.
