Dansk støtte til at brødføde 2,5 mio. syrere inde i Syrien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den danske regering bevilger 10 mio. kr. til den syriske interim-regerings hvedeprogram, der skal bidrage til den moderate oppositions ønske om at brødføde over 2,5 mio. syrere i de områder, som oppositionen kontrollerer.

Pengene kommer fra Freds- og Stabiliseringsfonden under Syrien-programmet, som bl.a. har til hensigt at støtte den moderate opposition i Syrien, skriver udenrigsmiisteriet i en pressemeddelelse onsdag.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) siger:

”For at fremme en politisk løsning og stabilisere situationen i Syrien er det vigtigt at støtte landets moderate opposition og det syriske civilsamfund, så de bliver bedre i stand til selv at imødekomme befolkningens behov”.

“Konflikt og tørke har sat fødevareforsyningen under stort pres, især i de oppositionskontrollerede områder, hvor det er svært at få nødhjælpen frem. Derfor støtter vi nu interim-regeringens indkøb, transport og fordeling af hvede, der skal bidrage til at brødføde 2,5 mio. syrere, der har brug for mad, før vinteren sætter ind”.

“Projektet bidrager til at styrke interim-regeringens kapacitet til at sikre uddeling af fødevarer, øge stabiliteten og reducere flygtningestrømmen ud af landet”.

6,3 mio. i farezonen inde i Syrien

I slutningen af 2014 er op mod 6,3 mio. syrere ifølge FN sårbare og har kritisk behov for fødevarer og landbrugsstøtte. Situationen er blevet forværret på grund af en flerårig tørke, som har begrænset fødevareproduktionen i landet.

Hvedeproduktion, som udgør et af fundamenterne for Syriens stabilitet, forventes at falde med 70 pct. i år. Det er den værste nedgang i 42 år. Flere prognoser forudser et yderligere fald i fødevareproduktionen.

Den syriske interim-regering blev oprettet i 2013 for at skabe en national oppositionsmyndighed, som har det overordnede koordineringsansvar for at levere basale ydelser til den syriske befolkning i de områder, som oppositionen kontroller.

På den baggrund har interim-regeringen anmodet Danmark om støtte til dets hvedeprogram.

Hvedeprogrammet skal sikre basale brødbehov. Det er op til interim-regeringen at importere og fordele hvede samt sikre den nødvendige transport, opbevaring og distribution af hveden.

Interim-regeringen er allerede i gang med at etablere et samarbejde med Syria Recovery Trust Fund (SRTF) om at indkøbe ca. 70.000 tons hvede, men der efterspørges yderligere hjælp til at anskaffe 248.000 tons.

Oppositions-regeringens premierminister anmodede i november den danske regering om støtte til programmet.

Projektet forventes samlet set at brødføde over 2,5 mio. syrere, det vil blive gennemført i samarbejde med det tyske agentur GIZ og vil løbe fra december 2014 til marts 2015.

Se også telegrammet

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/02-12-14/wfp-m-standse-madhj-lp-til-17-millioner-syriske-fl