Lige nu gennemgåes strategier, politikpapirer og hjemmesidetekster med en tættekam på mange amerikanske kontorer. Jagten er gået ind for at få luget ud i de trigger words, der kan aktivere angreb fra landets nye herskere og medføre besparelser eller nedlukning.
Donald Trumps og Elon Musks nedrivningshold fra effektivitetsstyrelsen DOGE har ifølge New York Times udfærdiget en liste på cirka 200 ord og vendinger, som USA’s administration skal undgå eller begrænse brugen af.
Det gælder eksempelvis ord som klimakrise og køn, diversitet og ulighed, race, underrepræsentation og selvfølgelig Gulf of Mexico.
I de 200 ord og begreber har mere forsigtige FN-organisationer fået en facitliste, når nu de skal gennemgå deres papirer. Og det er de i gang med en del steder i FN-systemet, som frygter at blive ramt af USA’s vrede. Desværre er mange af de ord, der nu bliver fjernet eller omformuleret, nogle, der beskriver indholdet i centrale dele af FN’s arbejdsopgaver.
Det vakte for eksempel en vis opsigt ved Kvindekommissionens møde i New York, at USA ville have ordet ligestilling væk fra papirerne fra det årlige møde om netop ligestilling.
Læs også: Sproget er en kampplads – særligt når det gælder kvinders rettigheder
USA har også slået fast på FN’s Generalforsamling, at Washington afviser og undsiger Verdensmålene, de 17 mål for bæredygtig udvikling, som samtlige 193 medlemslande vedtog i 2015 som en køreplan til en bedre og sikrere verden.
“Verdensmålene fremmer en form for blød global styring, som ikke hænger sammen med USA’s suverænitet og modarbejder amerikanernes rettigheder og interesser. USA’s regering har nu, og det var på høje tid, sat en mere korrekt kurs inden for den køns- og klima-ideologi, der også gennemtrænger Verdensmålene.”
Det sagde Edward Heartney, rådgiver på USA’s FN-ambassade på et generalforsamlingsmøde om at udnævne en international dag for fredelig sameksistens.
“For at sige det klart, globalistiske bestræbelser som 2030-dagsordenen og verdensmålene tabte valget. Derfor afviser og undsiger USA 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling og vil ikke bare genbekræfte dem.”
Men uanset hvor meget man forsøger at holde lav profil, så har stormen allerede ramt FN
Som noget af det første trak USA sig fra FN’s arbejde for menneskerettigheder og fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. USA træder desuden ud af Paris-aftalen om klima.
Samtidigt har stoppet for midler fra USA’s store hjælpeorganisation USAID blandt andet betydet, at organisationer som FN’s børneorganisation, Unicef, allerede indstiller dele af arbejdet, og at den Internationale Organisation for Migration, IOM, har sat gang i en stor fyringsrunde.
Det samme sker i flygtningeorganisationen UNHCR, der ligesom IOM forbereder lukning af programmer og afskedigelse af mange ansatte rundt omkring i verden. Den officielle hjælp fra USA har dækket over 40 procent af den globale nødhjælp. Derfor er konsekvenserne af besparelserne voldsomme.
“Millioner af mennesker kommer til at dø, masser af børn vil aldrig komme i skole, mange mennesker vil blive syge,” siger den danske topdiplomat Michael Møller, der blandt meget andet er tidligere undergeneralsekretær, øverste chef for hele FN-komplekset i Geneve og medlem af generalsekretær Kofi Annans kabinet.
Millioner af mennesker kommer til at dø, masser af børn vil aldrig komme i skole, mange mennesker vil blive syge
Michael Møller
Michael Møller siger til Globalnyt, at når der pludseligt bliver trukket så mange penge ud af systemet, så er det alvorligt. Uanset hjælpens kvalitet i forskellige situationer, så betyder finansieringsstoppets størrelse alene, at det er ekstremt ødelæggende.
Vicegeneraldirektør Ugochi Daniels fra organisationen for migration understreger i en pressemeddelse, at nedskæringerne rammer i en tid, hvor antallet af migranter, der omkommer på deres rejse, er højere end tidligere registreret, nemlig 8.938 mennesker sidste år. Det er et tal, der er steget år for år de seneste fem år.
I Washington cirkulerer der nu skitser til, hvordan USAID skal laves om til en ren humanitær organisation, og hvordan man så vil bruge nogle af udviklingsmidlerne til at fremme USA’s interesser. Men i skrivende stund vides det ikke, om det er ønsketænkning i branchen eller aktuelle planer.
En lille historie, som trods alt måske har fremkaldt et lille smil, er, at Elon Musks unge stormtropper i DOGE har ramt hans eget yndlingsprojekt, GiveDirectly.
I FN holder de vejret
Men DOGE er kun igang med forundersøgelserne af FN-systemet. Tilgangen er først og fremmest at finde ud af, hvad der gør USA stærkere, rigere eller sikrere. Så der er mere i vente.
USA har udarbejdet et spørgeskema til brug i FN og i ngo’er. En slags loyalitetstest, hvor de skal stå til regnskab for, hvad medarbejderne mener om ret til abort, ytringsfrihed, menneskehandel og patriotisme.
De skal fortælle, om de nogensinde har samarbejdet med enheder, der har været tilknyttet kommunistiske, socialistiske eller totalitære parter eller andre, der har givet udtryk for antiamerikanske holdninger.
Spørgeskemaet indeholder 23 spørgsmål, skriver mediet Devex. Det bliver sendt til alle internationale organisationer, der får penge fra USA, og er i øvrigt næsten identisk med et spørgeskema, der bliver sendt til alle, der får hjælp direkte fra USA.
Det er langt over stregen i forhold til, hvor meget et medlemsland må blande sig i FN’s arbejde, der skal kunne fungere uafhængigt af de enkelte medlemslande. Et af spørgsmålene går på, om den pågældende arbejdsplads har retningslinjer, der klart forbyder aktiviteter, der er i strid med USA’s interesser, nationale sikkerhed og suverænitet.
Organisationerne er i den fase, hvor de prøver at appellere til det gode. Men man kommer ingen vegne med at bukke og skrabe. Jo mere FN skraber, jo kraftigere bliver systemet beskåret
Michael Møller
Men rundt omkring på kontorerne og i organisationerne bliver spørgeskemaer udfyldt og afleveret, mange med henvisninger til de officielle definitioner af ens arbejdsopgaver. Der er ingen, der vil være den, der påkalder sig Washingtons vrede og måske derved skader sin arbejdsplads mere end højst nødvendigt.
“Organisationerne er i den fase, hvor de prøver at appellere til det gode. Men man kommer ingen vegne med at bukke og skrabe. Jo mere FN skraber, jo kraftigere bliver systemet beskåret. Der er ikke et af de spørgeskemaer, der skulle have været udfyldt. De skulle være returneret ubesvaret eller smidt ud,” lyder det fra Michael Møller.
Så er det nu
Men han erklærer sig som optimist. Og håber at den katastrofale situation lige nu åbner for nye muligheder. Som det ser ud i øjeblikket, er imperiet USA ved at falde sammen, og Europa er først ved at komme op i omdrejninger, lyder det fra Michael Møller.
Store virksomheder indstiller sig efter styret i Washington. Mennesker, der har stolet på FN-systemet rundt omkring i verden, bliver svigtet.
Fordi omvæltningerne lige nu er voldsomme, så kan det være nu, at det bliver muligt at få gennemført de reformer, der er brug for i FN. Og det handler ifølge Michael Møller ikke om at gennemføre småforandringer, som for eksempel de udvidelser af FN’s Sikkerhedsråd, som der er blevet talt om i årtier.
Det handler om gennemgribende, dybe reformer af hele systemet.
Det handler ikke om at give flere lande mere indflydelse, men om at skabe grundlaget for gennemgribende samarbejde på tværs af emner, lande, virksomheder, folkelige bevægelser og organisationer.
Det handler om at forstå, at fremtiden bringer kæmpe forandringer i alle aspekter af vores individuelle og kollektive liv. Og om at forberede os på den fremtid så godt vi kan. Især når vi forholder os til den rolle, nye teknologier vil få.
“Det er ikke nemt. Hver gang vi mennesker skal tale om fremtiden, så ender vi hurtigt med at tale om nuet og fortiden. Det er det, vi kender. Vi skal lære at forberede os på en fremtid, som vil blive meget anderledes, end det vi lever med nu. Og det gælder også den nye multilaterale struktur, vi skal opfinde,” siger Michael Møller.
Han understreger, at det er fundamentalt at få det internationale samarbejde til at fungere. Med de eksistentielle udfordringer, verden står overfor, skal vi finde ud af at samarbejde, som vi aldrig har gjort før. Ellers overlever vi ikke. Vi skylder vores børn og børnebørn, at vi efterlader dem en verden, som som sund og bæredygtig, lyder advarslen.
