Rygraden i det unikke danske ejendomssystem er, at der er styr på, hvem der ejer jorden. Et af FN’s 17 verdensmål er, at indkomsterne for landbruget og småbønder skal fordobles inden 2030 gennem blandt andet sikker og lige adgang til jord.
I mange udviklingslande er ejerskab og rettigheder over jordlodder imidlertid slet ikke eller dårligt dokumenteret, og det står i vejen for befolkningens fremtid og udvikling.
Landinspektørfirmaet LE34, der har arbejdet med sikring af ejendomsret i mere end 200 år, har identificeret fraværet af et pålideligt system til at sikre borgeres ejendomsret som en vækstbarriere, der holder jordens fattigste i fattigdom uden en sikker kilde til fødevarer.
”Sikkerheden for, at man kan råde over den jord, man berettiget er ejer eller bruger af, er essentiel i bekæmpelsen af ekstrem fattigdom og sult. Er man ikke sikret retten til at beholde og dyrke sin jord på længere sigt, er det naturligt at gå efter størst muligt udbytte hurtigst muligt. Det resulterer i, at landbrugsjord i en lang række lavindkomstlande dyrkes uhensigtsmæssigt i forhold til bæredygtighed, og der bliver ikke investeret i jorden, da ejeren ikke er sikker på at have den, når afgrøderne skal høstes og sælges. Når der ikke er et ejendomsmarked, kan der heller ikke tages lån til investering i ejendommen, da jorden ikke kan stilles som sikkerhed,” siger Cecilie Ravn-Christensen, landinspektør i LE34, i en pressemeddelelse.
DI: Fra Filantropi til Forretning
For at løse nogle af verdens største udfordringer frem mod 2030 har Dansk Industri lanceret projektet Fra Filantropi til Forretning, der skal hjælpe danske virksomheder med at arbejde strategisk med FN’s verdensmål. LE34 er blandt de 21 udvalgte virksomheder i tiltaget, der løber over de kommende to år.
”I kraft af vores mangeårige ekspertise føler vi os forpligtet til at engagere os i arbejdet mod at skabe en bæredygtig verden. Det er et stort ansvar, som vi tager seriøst, og navnlig med fokus på delmål 1.4 og 2.3 i FN’s verdensmål, der direkte hænger sammen med at sikre borgeres ret til ejendom, har vi meget at bidrage med. Samtidig arbejder vi målrettet for at indgå i partnerskaber, der styrker arbejdet for at komme ekstrem fattigdom og sult til livs,” siger Cecilie Ravn-Christensen.
Dansk system som forbillede
Det danske matrikel- og tinglysningssystem er blandt de mest digitaliserede. Kombineret med faste, pålidelige procedurer har det skabt et af verdens sikreste og mest gennemsigtige systemer til registrering af ejendomme. I delmål 1.4 står der, at inden 2030 skal alle mennesker have lige ret til ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom. I den sammenhæng er det danske system forbilledligt.
”Når man har sikkerhed for, at man kan råde over sin ejendom, så investerer man i den. Især i tredjeverdenslande vil det kunne øge vilkårene for at drive bæredygtigt landbrug, og det vil løfte sundheden hos befolkningerne. Principperne i det danske system er baseret på åbenhed, og derfor er det let at se hvilke ejerforhold og restriktioner, der er tilknyttet en ejendom. Det sikrer såvel borgeres som virksomheders rettigheder i forhold til ejerskab og restriktioner,” forklarer Pia Dahl Højgaard, direktør i Geodatastyrelsen, og uddyber:
”Faste procedurer gør, at det i Danmark er ens for alle, og samspillet i hele systemet gør det unikt. Vi har et særligt privat-offentligt samarbejde, hvor landinspektørerne foretager ændringer på ejendomme, som efter godkendelse i Geodatastyrelsen registreres automatisk i matriklen og samtidigt tilflyder tinglysningen. Det er et af de mest digitaliserede systemer i verden. Tinglysning er koblet med cpr-systemet, og man skal kunne identificere sig for at tinglyse rettigheder.”
