Dansk udviklingsbistand får flot evaluering

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danmark befinder sig i top tre, når kvaliteten af de rige landes bistandsindsats for verdens fattige nationer kommer til vurdering, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Tre internationale rapporter vurderer kvaliteten af bistanden, og Danmark får en flot placering. Det viser en undersøgelse af verdens 22 rigeste lande udarbejdet af den uafhængige tænketank, Center for Global Development.

Danmark bliver – sammen med Norge og Sverige – vurderet til at gøre det bedst inden for syv politikområder, som er vigtige for udviklingslandene: udviklingsbistand, handel, investering, migration, miljø, sikkerhed og teknologi.

Tænketanken peger på, at Danmark yder stor udviklingsbistand af høj kvalitet og bidrager til internationale fredsbevarende styrker og humanitære interventioner.

Samme tænketank har i en anden undersøgelse set nærmere på, hvad der udgør kvaliteten af bistanden. Danmark er her den bedste donor til at udvikle institutioner i partnerlande og blandt de fem bedste til at mindske den administrative byrde hos partnerne.

Det fremgår af 2012 rapporten ”The Quality of Official Development Assistance Assessment 2009 – Is Aid Quality Improving?”. På ét område ligger Danmark mindre godt placeret. Det er i forhold til offentlighedens adgang til information om, hvilke institutioner pengene kanaliseres igennem.

Informationen om dette var i 2009 ikke tilstrækkelig god. Det er der siden lavet markant om på og der er i dag offentlig adgang til helt anderledes detaljerede oplysninger.

I en tredje international bedømmelse fra den uafhængige organisation Development Assistance Research Associates (DARA), blev Danmark vurderet som verdens næstbedste humanitære donor og én ud af blot seks, som til fulde lever op til universelt anerkendte principper og standarder for humanitær bistand.

Donorlandene blev bl.a. vurderet på deres evne til at tilpasse den humanitære bistand til den ramte befolknings behov, evnen til at opbygge lokal kompetence til at undgå lignende kriser i fremtiden og donorlandets evne til at respektere internationale humanitære retningslinjer.

I år har DARA videre haft et særligt fokus på kønsmæssige aspekter af humanitær bistand.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R):

”Det glæder mig, at dansk udviklingsbistand får så flot en placering i internationale undersøgelser. Det er vigtigt med uafhængige undersøgelser. De presser os til at være ansvarlige, åbne og effektive. Med den nye udviklingspolitiske strategi går vi endnu længere og styrker både åbenheden og ansvarligheden overfor danskere og overfor vore partnere i verdens fattigste lande.”