Umiddelbart lignede det lutter gode nyheder for verdens fattige, da regeringen i august lancerede sit forslag til finanslov for 2019. ”Danmarks bistand til verdens fattigste vokser med en milliard kroner,” lød en af de glade overskrifter, men en ny analyse fra Timbuktu Fonden af finanslovsforslaget viser, at det danske udviklingssamarbejde bevæger sig længere og længere ud på kanten, skriver fonden i en pressemeddelelse, som fortsætter:
Først og fremmest fordi regeringens erklærede målsætning er, at den danske udviklingsbistand skal være på kanten: nøjagtigt de 0,7 pct. af vores rigdom (BNI), som FN sætter som minimum – ikke længere én krone mere. Og det skal ovenikøbet ske ved at lade udviklingsbistanden finansiere samtlige de udgifter til at modtage flygtninge i Danmark, som vi overhovedet kan slippe af sted med. Her bevæger regeringen sig bevidst helt ud til kanten, skriver fonden.
Den ekstra milliard til verdens fattigste i 2019 skyldes altså hverken, at regeringen vil øge udviklingsbistanden eller lade udviklingsbistanden betale færre flygtningeudgifter. Tværtimod. Nu bruger regeringen udviklingsbistanden til at betale endnu flere udgiftsposter til flygtninge og asylansøgere i Danmark end tidligere. Det var ellers ikke lige hensigten med de nye OECD DAC-regler fra 2017. Men det er sådan, regeringen – ved at gå til kanten – tolker dem. Alene i årene 2017-18 betyder det, at ekstra 425 mio. kr. af disse udgifter tages af udviklingsbistanden.
Når der alligevel bliver en ekstra milliard til verdens fattigste næste år, skyldes det først og fremmest færre asylansøgere, og at Danmark bliver rigere. Men altså ikke rigt nok til igen at yde lidt mere end FN-mindstemålet på 0,7 pct. af vores BNI til verdens fattige.
Mørketal om bistand for milliarder
Arbejdet med denne analyse har også afsløret, at den del af Danmarks udviklingsbistand, der er mindst åbenhed omkring og dokumentation for, er den del af bistanden, der bliver i Danmark. Nemlig den del af udviklingsbistanden, som går til at finansiere flygtningeudgifter i Danmark.
Finanslovsforslaget og Udenrigsministeriets www.openaid.dk oplyser masser af tal og detaljer om den egentlige danske udviklingsbistand til Somalia, Tanzania, FN, danske civilsamfundsorganisationer osv. Men de tal og udgifter, der ligger til grund for de milliarder af kroner, der de seneste år er brugt af udviklingsbistanden i Danmark til flygtningemodtagelse, er ikke offentligt tilgængelige. Dét på trods af, at Statsrevisorerne i juni 2017 kritiserede, at ”der ikke er samme åbenhed om de flygtningerelaterede udgifter, som der er om Udenrigsministeriets udviklingsbistand.”
”På kanten – en uafhængig analyse af finanslovsforslaget for 2019” udgives af Timbuktu Fonden og er skrevet af freelancejournalist Jesper Heldgaard, der i mere end 20 år har dækket udviklingssamarbejde. Den følger op på rapporterne fra 2016: ”Engang verdens bedste” og ”Et skridt frem efter to skridt tilbage” og fra 2017: ”For godt til at være – helt – sandt.”.
Download analysen “På kanten” (PDF)
Timbuktu Fondens nye analyse viser blandt andet at:
- Danmark vil også i 2019 være det land, der modtager mest dansk udviklingsbistand
- De tal, der ligger til grund for den del af udgifter til flygtningemodtagelse, der finansieres af udviklingsbistand, stadig ikke er offentligt tilgængelige trods løfter om øget gennemsigtighed
- Danmark bruger de nye OECD DAC-kriterier til at afrapportere flere udgifter til flygtningemodtagelse som udviklingsbistand, selv om målet var det modsatte
- Den nye regnskabsteknik får dansk bistand til at vokse fra 0,72 til 0,74 pct. af BNI i 2017 – uden at det betyder flere penge til verdens fattige
- Danmarks humanitære bistand sætter rekord – til gengæld fortsætter udhulingen af den langsigtede, klassiske udviklingsbistand
- Afrika modtager en faldende andel af dansk udviklingsbistand
- Danmarks multilaterale bistand til befolkning, sundhed, ligestilling og uddannelse stiger, mens den bilaterale bistand til samme sektorer falder
