Danske forbrugere stoler på Fairtrade-mærket

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danskerne har stor tillid til Fairtrade-mærket. Det viser en ny markedsanalyse foretaget for Landbrug & Fødevarer. Godt halvdelen af danskerne har tiltro til, at det gavner fattige bønder i udviklingslandene at købe varer, der er Fairtrade-mærket.

Det skriver netmediet FoodCulture.dk

Selv om Fairtrade-mærket flere gange har været ramt af skandaler, fordi bønderne i udviklingslandene ikke har overholdt organisationens retningslinjer for arbejdsforhold, har danskerne generelt tillid til mærket, skriver Landbrug & Fødevarers netmedie, FoodCulture.dk.

DR sendte ellers i januar 2013 dokumentaren ‘Prisen for en rose,’ der viste, hvordan arbejdsforholdene på en fairtrade-certificeret blomsterfarm i Kenya var under al kritik blandt andet på grund af rundhåndet brug af farlige kemikalier.

Kristian Jessen, kommunika-tionschef i Fairtrade Danmark, siger til FoodCulture.dk, at Fairtrade-mærkets troværdighed skyldes, at organisationen har været god til at indrømme fejl og kommunikere ud til forbrugere, at de tager sagerne alvorligt.

”Fairtrade er en proces. En proces, der skal hjælpe bønderne til at komme fremad. Vi arbejder primært med fattige bønder i den 3. verden. Vi kan ikke bare hive tæppet væk under dem ved at ekskludere dem. Så det, vi gør, er at tage derned og hjælpe dem,” siger Kristian Jessen.