Danske gymnasier modtager global uddannelsespris af Europarådet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Sammen med Operation Dagsværk og Mellemfolkeligt Samvirke modtager Langkær Gymnasium, Københavns Åbne Gymnasium, Rosborg Gymnasium og Svendborg Gymnasium en pris for at styrke det globale udsyn i gymnasiet ved weekendens Global Education Week Evaluation Seminar i Budapest.

Europarådet uddeler hvert år prisen World Aware Education Award på 1.500 Euro til tre projekter i Europa, som igennem samarbejde og networking formår at inddrage globalt udsyn på en inkluderende og nytænkende måde i undervisningen. I år er det danske projekt Globale Gymnasier iblandt vinderne.

Globale Gymnasier er et ambitiøst projekt opstartet af Operation Dagsværk, som skal sætte danske gymnasieelever i forbindelse med andre unge over hele verden. Igennem kommunikation og erfaringsudveksling skal elevernes kulturforståelse og globale udsyn styrkes. Igennem hele forløbet er det eleverne selv, der skal på banen – det er nemlig kun ved selv at deltage og få andre mennesker i tale, at ens horisont udvides.

Målet med projektet er blandt andet at forbedre kendskabet til FN’s Millenniumerklæring også kendt som 2015-målene. Målene som skal sikre uddannelse, sundhed og bedre levekår i verden, er langt fra opfyldt, og ser heller ikke ud til at blive det, men ved at udbrede kendskabet til målsætningerne og styrke elevernes globale medborgerskab, kan man forbedre mulighederne for, at målene kan realiseres i fremtiden.

Pt. består projektet af et samarbejde mellem de fire gymnasier samt Mellemfolkeligt Samvirke og Operation Dagsværk, og opbyggelsen af et globalt netværk er i gang. Projektet bliver desuden støttet af integrationsministeriet og udenrigsministeriet.

Kilde: www.od.dk