Kedelkoncernen Danstoker, som i år kunne fejre 75 års jubilæum – næsten alle årene på danske hænder – er nu solgt til den børsnoterede indiske energikoncern Thermax Ltd. i Pune i delstaten Maharashtra, skriver Danstoker på sit website onsdag.
Danstoker får en central placering i Thermaxs planer for vækst på det europæiske energimarked, hedder det. Med i salget udover Danstoker A/S i Herning går det tyske datterselskab Omnical Kessel und Apparatebau GmbH i Dietzhölztal.
Over de sidste 10 år har Danstoker bevæget sig fra at være en regional producent af industrikedler til at blive en af Europas førende med salgsrepræsentationer i England, Sverige og Chile. Koncernen beskæftiger 220 medarbejdere.
Thermax Ltd. har med 4.500 medarbejdere og en omsætning på 800 mio. US dollar specialiseret sig i produktion af bæredygtige løsninger inden for den internationale energi- og miljøsektor.
Selskabet har 19 internationale kontorer, der arbejder på markederne i 75 lande. Thermax producerer på 3 fabrikker i Indien og en i Kina.
Bag salget til Thermax står Danstokers aktionærer, der består af en gruppe private investorer og investerings-selskabet Generationsskifte & Vækst A/S.
– For at være sikker på, at Danstoker kan udvikle sig yderligere, har vi fundet det hensigtsmæssigt at sælge til Thermax. Det er en koncern, som kan have glæde af den teknologi Danstoker mestrer og som kan åbne mange nye markeder for Danstokers produkter, siger bestyrelsesformand Peter Tærø Nielsen.
Central rolle
– Danstoker og Omnical er stærke brands i Sydøstasien og Mellemøsten. Dermed styrker opkøbet vores internationalisering, siger Thermax koncernens administrerende direktør, P.S. Unnikrishnan.
– Vi ønsker, at Danstoker og Omnical skal være vores platform for udviklingen i Europa. Det betyder, at vi gennem Danstoker er i stand til at introducere nogle af vore produkter i Europa, mens vi søger at bringe Danstokers produkter ind på en række nye geografiske markeder. Danstokers avancerede teknologi supplerer vore løsninger på det bæredygtige område, fortsætter direktør Unnikrishnan.
Overtagelsen får ingen betydning for relationerne til Danstokers kunder, leverandører og medarbejdere, anfører den indiske direktør.
INDISK STORORDRE TIL FLS
Samtidig skriver Berlingske Tidende onsdag, at den danske cement-koncern, FLSmidth har fået en indisk kontrakt på godt 175 mio. kr. for levering af et knuseranlæg til jernmalm med en kapacitet af 1.800 tons pr. time.
Kontrakten er indgået med indiske National Mineral Development Corporation (NMDC) til selskabets jernmalmprojekt Kumaraswamy, der ligger i Bellary-distriktet i delstaten Karnataka.
Det er FLSmidths første turnkey-kontrakt på en knuseranlæg for jernmalm i Indien.
FLS skriver videre på sit website om NMDC:
State-owned NMDC Limited is the single largest iron ore producer and exporter in India. The company’s cost of production is competitive with those of the leading iron ore producers in the world and is continually aiming to lower it across all its operations.
Factors contributing to NMDC Limited’s ability to lower its costs of production include the mechanization of its mines, its focus on continually reducing mining cost and seeking operation efficiency improvements.
It presently produces approximately 30 million tonnes of iron ore from its three fully mechanized mines, all located in India. NMDC Limited is also involved in exploration of a wide range of other minerals.