I marts besøgte 12 danske kirkefolk Israel og Palæstina for at få et indtryk af forholdene, ikke mindst levevilkårene i de palæstinensiske områder.
Nu spørger delegationens medlemmer EU-kommisærerne Poul Nielson og og Chris Patten, hvor længe EU kan og vil fortsætte sin politiske balancegang i området, skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse onsdag.
København, 27.04.2004
Kære Kommissær Poul Nielson,
En delegation på 12 kirkefolk fra Danmark, repræsenterende Folkekirkens Nødhjælp, Det mellemkirkelige Råd og Det økumeniske Fællesråd, besøgte Israel/Palæstina i perioden 13.- 20. marts 2004. En fyldig rapport over delegationens iagttagelser er under udarbejdelse og vil blive fremsendt til Dem, når den er færdigredigeret om et par uger.
Under besøget havde vi lejlighed til at danne os et indtryk af forholdene i landet, ikke mindst de levevilkår der gør sig gældende i de palæstinensiske områder: Østjerusalem, Vestbredden og Gaza.
Vi havde lejlighed til at se en del af det humanitære arbejde der bl.a. udføres af lokale kirker og kirkelige organisationer. En del af dette arbejde støttes af humanitære og udviklingsmidler fra EU.
Det omfattende humanitære arbejde, der udføres i de besatte områder, har gjort et dybt indtryk på delegationen. Men en række af de oplysninger vi fik præsenteret, f.eks. ved besøg på klinikker i Gaza, er dybt foruroligende.
Vi fik f.eks. oplyst at antallet af fejl- og underernærede børn er vokset dramatisk i de forløbne par år, således at op mod 50 procent af børnene nu er underernærede og/eller anæmiske. Envidere er de ummiddelbare og langsigtede psykiske skader ikke mindst på børn og unge meget bekymrende.
Det er helt åbenbart for os, at den voksende nød hænger snævert sammen med den manglende løsning på de politiske problemer der har plaget regionen i lang tid og kun synes at være blevet værre i den seneste tid – ikke mindst i de 3 år der er forløbet siden der sidst var en dansk kirkedelegation i Israel/Palæstina.
I det lys stiller delegationen sig følgende spørgsmål vedr. EUs engagement i området:
1. Hvor længe kan og vil EU fortsætte den nuværende strategi med “kritisk dialog” – ikke mindst i lyset af den stærkt forværrede humanitære situation og de stadigt grovere menneskeretskrænkelser fra Israel side?
2. Hvor længe vil EU fortsætte den humanitære indsats i de palæstinensiske områder i lyset af at hjælpen kun har begrænset effekt, så længe denne ikke følges op af effektive politiske tiltag, der kan føre til en retfærdig fred i området?
Befolkningen i de palæstinensiske områder befinder sig i en fortvivlet og magtesløs situation. De er forundret over den manglende indsats fra internationalt hold, der kunne medvirke til at sikre, at i hvert fald de grundlæggende internationale humanitære konventioner bliver overholdt i de af Israel besatte områder.
På trods af denne frustration hørte vi røster, der endnu har et håb og en forventning om, at EU ville gøre noget mere aktivt for at sikre
respekt
for f.eks Genève konventionerne,
for de aftaler der er indgået mellem EU og Israel i form af Associeringsaftalen (herunder en effektiv implementering af rules of origin) og
for de resolutioner, der er vedtaget af FNs generalforsamling og sikkerhedsråd.
Der er endnu en forventning at spore om, at EU vil spille en mere proaktiv rolle i forhold til at få løst op for konflikten.
Som delegation kan vi ikke andet end at viderebringe vore iagttagelser: Den palæstinensiske befolknings forventninger til EU på den ene side og den manglende sammenhæng mellem EUs humanitære bistand og en effektiv politisk indsats på den anden.
Vi mener, at samtidig med at den humanitære bistand må fortsætte, må der gøres noget mere effektivt for at lindre presset på den lokale befolkning og på at skabe en varig løsning på konflikten.
Som vi har kunnet observere, er der i dag en manglende koherens (sammenhæng, red.) i EUs politik i forhold til Israel/Palæstina konflikten og vi anmoder derfor indtrængende EU kommissionen om at tage dette problem alvorligt.
På delegationens vegne
Uffe Gjerding, Folkekirkens Nødhjælp
Ane Hjerrild, Det mellemkirkelige Råd
Holger Lam, Det økumeniske Fællesråd
