Danske penge til at overvåge menneskerettigheder i Nepal

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Danmark støtter FNs overvågning og efterforskning af krænkelser af menneskerettigheder i Nepal med 4,5 millioner, skriver udenrigsministeiret i en pressemelding onsdag.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs er tilfreds med at Nepals regering har indgået en aftale om uafhængig international overvågning af menneskerettigheder. Hun siger:

– Danmark er meget tilfreds med FNs nye tiltag til overvågning, efterforskning og dokumentation af menneskerettighedskrænkelser i Nepal. Jeg forventer, at overvågningen vil resultere i færre krænkelser og et opgør med den straffrihed, som nu kendertegner situationen i Nepal.

– Overvågningen vil foregå over hele landet, og det er mit håb, at missionen kan være med til at skabe grobund for en dialog om våbenhvile – i første omgang på lokalt plan. Danmark vil sammen med de øvrige internationale donorer, som er engageret i Nepal, bidrage substantielt til operationen.

– I første omgang vil vi bidrage med 4,5 mio. kr. til en hurtig opstart, men jeg forventer, der kan følge yderligere bidrag, anfører hun.

Aftalen mellem Nepal og FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder er i sig selv et gennembrud og baner vej for en omfattende indsats.

Det danske bidrag skal i vid udstrækning gå til missionens arbejde med overvågning og aktiv efterforskning – ikke blot passiv modtagelse og behandling af klager over overtrædelser af menneskerettigheder. Missionen har til opgave at dokumentere og efterforske krænkelser begået af begge parter – regeringsstyrker og maoister.

Missionen, der allerede har påbegyndt arbejdet i Nepal, vil desuden vejlede de relevante myndigheder med formulering af politikker, programmer og tiltag for at beskytte menneskerettigheder.

Der vil være rådgivning og støtte til civile organisationer og den nationale menneskerettighedsorganisation samt enkeltpersoner. Overvågningen skal dække hele landet med 5 regionale kontorer og foregå i tæt samarbejde med den ationale menneskeretskommission i Nepal.

Nepal rangerer ifølge Amnesty International øverst på listen over lande, der krænker menneskerettigheder, og siden kongens magtovertagelse den 1. februar er situationen forværret.

Magtovertagelsen har medført væsentlig tilsidesættelse af demokratiet og civile og politiske rettigheder. Overgreb og krænkelser af menneskerettigheder begås af både regeringsstyrker og den maoistiske oprørsbevægelse. Siden borgerkrigens udbrud i 1996 er ca. 10.000 mennesker omkommet og adskillige millioner flygtet til mere sikre egne i Nepal.

Under FNs Menneskerettighedskommissions samling i Geneve i april 2005 lykkedes det – med stærkt støtte fra det internationale samfund – FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) at indgå en aftale med den nepalesiske regering om international overvågning af menneskeretssituationen i de næste 2 år.

Den vurderes at kunne være et vigtigt skridt i retning af en fredelig løsning af konflikten i Himalaya-landet, der er programsamarbejdsland for Danida.

Yderligere information hos fuldmægtig Mette Vind på telefon: 33 92 09 73.