Danmark er et af de OECD-lande, der har udvist størst kreativitet i tolkningen af OECD-regler, som gør, at man kan vælte en del af et lands asyludgifter over på u-landsbistanden.
Skandinaviske lande følges ad
Da en arbejdsgruppe i OECD for et par år siden lavede en sammenlignende undersøgelse, viste den, at asyludgifterne i Danmark i 2010 udgjorde 5,2 procent af den samlede udviklingsbistand, mens gennemsnitsniveauet for hele OECD kun var 2,5 procent. De øvrige skandinaviske lande hører også til de kreative.
Hovedårsagen, til at finanslovsforhandlerne netop nu er i gang med at skære i udviklingsbistanden, er, at man skal bruge 2,5 milliarder kroner ekstra til at finansiere modtagelsen af et usædvanligt stort antal flygtninge. Dem vil man tage fra bistanden
Finansieringsprincippet er mange år gammelt, og regeringen henviser til, at det er i overensstemmelse med principperne i OECD’s udviklingskomite DAC, som definerer, hvad der må indregnes i bistand og hvad der ikke må.
Anvendt af både borgerlige og socialdemokrater
På dette område er reglerne fra 1988. De er ofte blevet kritiseret, men de er blevet anvendt af både borgerlige og socialdemokratiske regeringer i Danmark og i det øvrige Europa.
Derfor har debatten været beskeden, og den almindelige opfattelse har været, at der var lige regler for alle. Arbejdsgruppeundersøgelsen viste imidlertid, at direktivet er meget uklart, og at landene anvender det meget forskelligt.
Stor forskel på Danmark og Tyskland
Forskellen mellem Tyskland og Danmark illustrerer det:
Tyskland er kendt for at modtage et meget stort antal flygtninge, men i 2010 indrapporterede Tyskland kun 81 millioner dollar eller ca 500 millioner kroner som andel af bistanden. Beløbet udgjorde kun 0,6 procent af den tyske bistand.
Samme år indrapporterede Danmark 149 millioner dollars eller omkring 1 milliard kroner, og det udgjorde 5,2 procent af den danske bistand.
Svejts var det land, der indrapporterede allermest. I alt 366 millioner dollars, og det var næsten 16 procent af den svejtsiske bistand.
20 procent af bistanden til asylområdet
I finanslovsforslaget for 2015 har den danske regering allerede indregnet 1 milliard kroner til asylmodtagelse. Regeringens forslag er nu at øge dette med 2,5 milliarder kroner til 3,5 milliarder kroner. Det vil i så fald udgøre lidt mere end 20 procent af den samlede udviklingsbistand.
Arbejdsgruppens tal er fra 2010, men reglerne er ikke ændret siden. En arbejdsgruppe er i gang med at diskutere nye definitioner af udviklingsbistand, men arbejdet er ikke færdigt.
Grundreglen om indregning af udgifterne i bistanden er, at man kan medtage udgifterne til asylansøgeres første 12 måneders ophold plus udgifter i forbindelse med frivillig repatriering. Men undersøgelsen viser, at OECD-landenes regeringer tolker denne regel vidt forskelligt.
Udregnes meget forskelligt
Nogle lande – og herunder Tyskland – medregner kun udgifterne til de flygtninge, der får asyl, og tæller så 12 måneder fra asylmodtagerne er anerkendt som flygtninge. Da nogle afvises betyder det at et mindre antal personer indregnes.
Andre lande medtager alene udgifterne i den periode, hvor asylmodtagerne venter på asyl. Det betyder, at hvis der gives asyl inden 12 måneder, indregnes der udgifter for en periode på under 12 måneder. Det gælder blandt andet Storbritannien, der også kun har indberettet små beløb.
Og så er der endelig lande, der regner de 12 måneder hen over begge perioder. Det gælder både Danmark, Norge, Sverige og Finland og bl.a. Holland og Grækenland.
Disse 6 lande indregner da også beløb, der ligger væsentligt over OECD-landenes gennemsnitstal. Både Norge og Sverige lå i 2010 endnu højere end Danmark Sverige på 8,7 procent og Norge på 7,3 procent. Men det er også lande, der samlet giver mere i udviklingsbistand end Danmark,
Knud Vilby er journalist, kommentator og forfatter.
