Innovation Centre Denmark i den store kinesiske havneby, Shanghai, slog torsdag dørene op til den første af to ’Denmark Days’ i Kina, hvor kinesiske studerende kan møde danske universiteter og virksomheder ved Danmarks største karrieredage i Kina nogensinde.
Karrieredagene holdes på to af Kinas bedste universiteter, Fudan University den 18. oktober i Shanghai og Peking University den 23. oktober i Beijing, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Dørene er åbne for studerende fra alle universiteter i henholdsvis Shanghai og Beijing. I alt forventes dagene at samle over 2.000 kinesiske studerende, der er nysgerrige efter danske uddannelses- og karrieremuligheder.
Danske universiteter og virksomheder samlet
Med deltagelse fra syv danske universiteter og 12 af Danmarks stør-ste virksomheder i Kina er det ambitionen at markedsføre dansk uddannelse i tæt sammenhæng med karrieremuligheder i dansk erhvervsliv.
“En sammenhæng, som er afgørende for at tiltrække kinesisk talent og sikre dansk vækst og kinesiske investeringer til Danmark i fremtiden”, siger Handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr (SF) og uddyber:
”Når vi fra dansk side sætter særlig fokus på at tiltrække kinesiske studerende, er det primært for at skaffe værdifuld talent, viden og arbejdskraft til Danmark og danske virksomheder i Kina”.
“Men vi skaber samtidig også gode og stærke netværk til dygtigere unge kinesere, som vil være en fordel for dansk erhvervsliv i de kommende år, når de er vendt hjem til betydningsfulde poster i kinesiske virksomheder. Arbejdet med at tiltrække kinesisk talent på kort sigt har altså betydning for tiltrækning af investeringer i og samarbejder med Denmark på længere sigt.”
Deltagende virksomheder i Denmark Days:
AP Møller Mærsk, Carlsberg, Chr.Hansen, Coloplast, DESMI, Grundfos, Haldor Topsøe, LEGO Group, Lundbeck, NNE Pharmaplan, Novo Nordisk og Novozymes.
Deltagende universiteter i Denmark Days:
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet.
Sino-Danish Network
Karriere- og uddannelsesmesserne er arrangeret af Innovation Centre Denmark i Shanghai, som en del af Sino-Danish Network.
Netværket har siden oktober 2011 øget markedsføringen af danske uddannelser og karrieremuligheder i danske virksomheder i Kina overfor kinesiske studerende og højtuddannede.
Partnere i netværket er alle de danske universiteter og foreløbigt 15 af de store, videntunge virksomheder med tilstedeværelse i Kina.
Kampagnen er både virtuel og fysisk. Markedsføringen har bestået af over 12 events på kinesiske universiteter, og der er etableret et alumninetværk for kinesere, der har studeret i Danmark.
Som en nyskabelse er der oprettet hjemmesiden www.sinodanishnetwork.com
Den er målrettet kinesisk talent, der ønsker mere viden om danske muligheder, ligesom netværket har været aktivt på kinesiske sociale medier.
Man kan læse mere om Denmark Days på hjemmesiden www.sinodanishnetwork.com/Denmark-Day
Yderligere oplysninger om Denmark Days og Sino-Danish Network hos:
Lars Christensen, teknologi- og forskningsattaché
Innovation Centre Denmark, Shanghai
E-mail: [email protected]
Mobil: (0086) 139-1698-8621
Signe Skov Andersen
Daglig Leder af Sino-Danish Network
Innovation Centre Denmark, Shanghai
E-mail: [email protected]
Mobil: (0086) 138-1803-6985
Om Innovation Centre Denmark:
Innovation Centre Denmark har til formål at styrke forskning, innovation og videregående uddannelse i Danmark samt at markedsføre Danmark som et førende videnssamfund.
De danske innovationscentre skaffer dig adgang til viden, teknologi og netværk i udvalgte globalt førende forsknings-, uddannelse og innovationsmiljøer.
Innovation Centre Denmark i Silicon Valley, München og Shanghai er etableret i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Man kan se mere på www.icdk.um.dk
Yderligere oplysninger om Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse hos:
Ingeborg M. E. Nielsen, pressesekretær
Direkte tlf.: 72 31 80 09 og 22 11 02 00
E-mail: [email protected]
Yderligere oplysninger om Eksportrådet hos:
Thomas Nystrøm, Presserådgiver for
Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr
Direkte tlf.: 33 92 06 30 og 41 73 38 94
Email: [email protected]