Knap to tredjedele af kontrakter om ydelser og varer til brug i Danmarks bilaterale bistand, tilfaldt i 2015 og 2016 danske virksomheder. Det viser de seneste tal fra OECD’s udviklingkomité DAC.
Med en andel for “egenkøb” på 65 procent (værdi) placerer Danmark sig dermed i den røde ende af skalaen med syv øvrige OECD-lande, som alle henter mere end halvdelen af deres ydelser og varer i egen baghave.
Danmark indgik i perioden 617 kontrakter til en værdi af 89,3 millioner dollars. Heraf tilgik de 365 kontrakter til en værdi af 58,1 millioner dollars virksomheder i Danmark.
I samme periode blev der tildelt 125 kontrakter til en værdi af blot 4,3 millioner dollar til virksomheder i gruppen af de fattigste modtagerlande (de såkaldte LDC og HIPC lande).
Til sammenligning tildelte Tyskland kun 14 procent af kontrakter til tyske virksomheder i samme periode, mens langt størstedelen (cirka 80 procent) belv tildelt lokale virksomheder i udviklingslandene.
Den årlige Aidex-konference i Brussels er verdens største salgsmesse for udviklings- og nødhjælpssektoren.
Foto: Aid-expo.com
Danmark har i henhold til OECD´s såkaldte Untying Recommendation fra 2001 “afbundet” tæt på hele sin bilaterale bistand til de fattigste lande.
Det vil kort fortalt sige, at der ikke længere er fastsatte krav om brug af danske virksomheder knyttet til brugen af dansk bistand til de fattigste lande – de såkaldte LDC (Least Developed Countries) og HIPC (Heavily Indebted Poor Countries) lande.
OECD´s anbefalinger om “afbinding” er siden 2001 blevet opdateret flere gange og er løbende blevet fulgt op af fælles hensigtserklæringer, håndslag og “lovninger” fra donorlandene: Hensigten med “afbindingen” er såvel effektivitet, fleksibilitet og ikke mindst ønsket om at maksimere modtagerlandenes udbytte af donorlandenes støtte.
De fleste OECD-lande har i dag formelt afbundet de meste af deres bilaterale bistand og andelen af “afbundet bistand” steg i 2016 med 5,7 procent til at omfatte 88 procent af den samlede bistand fra OECD´s 30 donorlande.
Ifølge en ny rapport fra det europæiske ngo-netværk Eurodad, som består af 49 europæiske ngo’er fra 19 lande, er der på trods af afbinding af bistanden, stadig mange andre barrierer som “sætter kommercielle interesser i donorlandene over lokale indbyggers prioriteter i modtagerlandene og dermed forspilder chancen for at støtte lokal vækst og opbygge lokal kapacitet i det lange løb”.
“ODA procurement can build local supply chains for essential goods and services such as food and medicines; it can incentivise local companies to act in equitable, socially responsible and environmentally sensitive ways; and it can start a chain reaction of local economic growth by getting vital cash into the hands of small businesses in the global south,” skriver rapportens forfatter Polly Meeks, som er Senior Policy and Advocacy Officer hos Eurodad, der har til huse i Brussels.
Meeks peger i rapporten på flere faktorer, som er med til at skævvride fordelingen af kontrakter til fordel for virksomheder i donorlandet; herunder kontraktstørrelser (kontrakterne er generelt store), udbudsproces- og sprog (udbud er ofte udmøntet på donorlandets sprog) og mangelfuld brug af lokal markedsføring, herunder brug af lokale medier.
