Jakob Strand har som den første i Danmark bragt videnskabeligt fokus på problemerne omkring plastik i havmiljøet og de potentielle påvirkninger, som de små plaststykker kan skabe for dyr og mennesker.
Mikroplast betegner mikroskopiske plaststykker med størrelser op til 5 mm, som i dag er vidt udbredte i miljøet – søer, havet og jorden – og kan stamme fra en stribe menneskeskabte kilder.
Det vides ikke med sikkerhed, hvor meget plastik der er ophobet i verdenshavene eller landjorden. Det anslås, at der flyder ca. 250.000 tons plastik rundt på verdenshavenes overflade.
Mikroplast bruges aktivt i mange produkter, og det dannes ved nedbrydning af almindeligt plastik, men i dag kender man ikke de miljømæssige konsekvenser af mikroplast i vandmiljøet.
Først inden for de seneste 10 år er man blevet klar over, at mikroplast udgør et særligt miljøproblem, fordi mikroplast let optages af levende organismer som føde, og fordi miljøfarlige og hormonforstyrrende stoffer er tilsat som additiver eller kommer udefra og hæfter sig til plastpartiklerne.
Forskernes frygt
Forskerne frygter, at plaststykker hober sig op i fødekæden i langt højere grad end hidtil antaget.
Frygten bygger på den inddeling af plaststykkerne efter størrelse, som forskerne har foretaget. Helt som forventet vokser stykkerne i antal, jo mindre de bliver. Plasten bliver hovedsageligt nedbrudt af sollys og brækker i stadig mindre bidder.
Men den mekanisme gælder kun ned til plaststykker på fire millimeter. Der er ikke nær så meget plast i havene på mellem fire og én millimeter, som forskerne havde forventet.
En forklaring kan helt enkelt være, at de små plaststykker bliver spist af fisk. Forskerne har særligt kig på nogle småarter, som lever i tusmørkezonen, oftest på mellem 400 og 700 meters dybde. De kommer op til overfladen for at samle føde om natten.
Disse fisk udgør 90 procent af biomassen blandt fisk i oceanerne. De er ikke udbredte som konsumfisk, men andre arter, bl.a. tun og sværdfisk, lever af dem.
Problemet med de små plaststykker er ikke blot, at de i sig selv kan skade dyrene. Mange typer plast indeholder også miljøgifte, f.eks. PAH’er og flammehæmmere.
Rovdyrene og i sidste ende mennesker kan derfor stå i skudlinjen, hvis det viser sig, at plastaffaldet konsumeres af tusmørkefiskene.
Prisen kan ikke søges
Jakob Strand er marinbiolog og har en ph.d.-grad i akvatisk toksikologi fra Roskilde Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser (nuværende Aarhus Universitet).
Han har været ansat som seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet siden 2008.
Miljøprisen blev indstiftet i 1994 i forbindelse med Ejnar Danielsens 100-års fødselsdag. Formålet er at belønne mennesker og /eller virksomheder, der arbejder for at forbedre miljøet og udbrede kendskabet til og anvendelsen af miljøforbedrende løsninger.
Miljøprisen uddeles hvert år og kan ikke søges.
Indstillingskomiteen tæller:
Professor Thomas Højlund Christensen (formand)
Direktør, civilingeniør Ulla Röttger
Civilingeniør Svend-Erik Jepsen
Var med på Galathea-III
Senest har Jakob Strand været hovedforfatter på en ny rapport fra Nordisk Ministerråd om ”Marine litter in Nordic Waters”.
Rapporten har særligt fokus på plastik, som er langt den største materialegruppe inden for marint affald, herunder hvilke forekomster af mikroplast, der er konstateret i de nordiske farvande.
Sidste år vakte han opsigt herhjemme med en rapport, som blotlagde at selv strandene ved Skagen bugnede af affald.
Han deltog i Galathea-III ekspeditionen i 2006-07, hvor han opsporede miljøgifte i oceanerne via havsnegle og andre bunddyr.
Jakob Strand var dengang ansat i Danmarks Miljøundersøgelser (1998-2008). Han blev matematisk-kemisk student i 1988 fra den mere end 500 år gamle katedralskole i Nykøbing Falster.
