Bestyrelsen for Den Nordiske Investeringsbank (NIB) har udnævnt danskeren Henrik Normann til administrerende direktør for banken med sæde i Helsingfors i Finland
Normann tiltræder stillingen den 1. april 2012 og efterfølger Johnny Åkerholm (Finland), som har været administrerende direktør for NIB siden april 2005.
58-årige Henrik Normann kommer fra en stilling som direktør og chef for Danske Markets, investment banking-afdelingen i Danske Bank-koncernen.
Normann er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag og har gået på Harvard Business School. Han har haft flere ledende stillinger inden for Danske Bank siden ansættelsen i 1983 og været medlem af bankens Eksekutivkomité siden 2001.
– Normann har stor erfaring inden for banksektoren i Nordeuropa. Med hans viden og kompetencer på det finansielle område vil NIB være godt rustet til at opfylde sit mandat om at understøtte konkurrence-evnen og miljøet i Østersøregionen, siger bestyrelsesformand Jesper Olesen.
Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen for fem år ad gangen.
Den Nordiske Investeringsbank er en fælles, international finansiel institution for de fem nordiske og tre baltiske lande.
NIB yder langfristet finansiering til energi-, miljø-, transport-, logistik-, kommunikations- og innovationsbranchen i forbindelse med projekter, fortrinsvis i Norden, men også i rigere u-lande som Kina og Brasilien. Projekterne skal styrke konkurrencedygtigheden og værne om miljøet.
NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.
Så er der NDF
Banken har en observatør med i bestyrelsen for den mere u-lands-rettede Nordiske Udviklingsfond (NDF), også med sæde i Helsingfors.
På NDFs engelsk-sprogede hjemmeside beskrives fonden kort sådan:
The objective of the Nordic Development Fund’s (NDF) operations is to facilitate climate change investments in low-income countries. NDF grants are made in cooperation with bilateral and multilateral development institutions.
NDF’s operations mirror the Nordic countries’ priorities in the areas of climate change and poverty reduction. The operations are financed from the development cooperation budgets of the five Nordic countries.
This is NDF
* the joint multilateral development finance institution of Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden
* adheres to the development assistance policies of the Nordic countries
* has financed 190 development assistance credits valued at 1 billion euro
* provides grants to climate change related investments since 2009
* established in 1989
Der var afsat 66 mio. kr. på Danidas budget til NDF i 2011.