Dansker udstiller irakiske guldskatte

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den danske læge og udstillingsarrangør, Teit Ritzau, står bag en international udstilling af guldskatte fra Irak, som skal rundt til alverdens hovedstæder, herunder København, hvortil den ventes i 2006 eller 2007, skriver Berlingske Tidende tirsdag.

Udstillingen skal både fortælle om Mesopotamiens sofistikerede kulturhistorie og historien bag udgravningerne i Nimrud i det nordlige Irak, anfører Berlingskes Henrik Dannemand.

I 1989 udgravede en irakisk arkæolog 3 dronningegrave i det kolossale kongepalads i den gamle assyriske hovedstad, Nimrud. Over 600 genstande blev gravet fri, bl.a. guldsmykker af stor teknisk og kunstnerisk kvalitet. Fundene er fra ca. 800 år før vor tidsregning.

Guldfundene opbevares i kælderen under den irakiske Nationalbank, skriver Berlingske Tidende.