Danskerne donerer 650.000 i solidaritet med syriske aviser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

På blot tre uger har læserne af Politiken doneret næsten 649.231 kroner til fem uafhængige syriske aviser. Pengene går til tryk og distribution af mere end 215.000 aviser i landet og er med til at udbrede information til den krigsramte befolkning.

I samarbejde med International Media Support (IMS) lancerede Politiken en støttekampagne i september for at hjælpe fem uafhængige syriske aviser og deres fælles distribution i Syrien.

Kampagnen er en del af IMS’ arbejde for at støtte Syrian Network for Print Media og dets arbejde for at give folk både inde i Syrien og i de omkringliggende lande adgang til nyheder og debat om krigen under de ekstremt vanskelige forhold.

De 649.231 danske kroner sikrer omdelingen af mere end 215.000 aviser. De første eksemplarer er allerede blevet uddelt til de mange flygtninge i Syriens største by Aleppo.

Medier under stort pres

Adgangen til information og nyheder er nærmest ikke-eksisterende blandt landets krigsramte befolkning.

Det gælder især de der ikke har adgang til internettet.

Men syriske trykte medier står over for voldsomme udfordringer, ikke blot i forhold til at rapportere inde fra landet, men også i formidlingen af deres aviser under de ekstreme sikkerhedstrusler.

Fem af de mest fremtrædende, uafhængige syriske aviser (Koulouna Sourioun, Sada al-Sham, Tamddon, Enab Baladi and Souriatna), stiftede for nylig Syrian Network for Print Media.

Netværket har etableret et sæt fælles journalistiske grundprincipper og etiske standarder og giver også aviserne mulighed for at nå ud til et bredere publikum igennem fælles trykning og distribution.

Indtil nu har trykning og distribution primært foregået ved at hver avis har distribueret igennem hvert sit netværk hvilket har betydet en begrænset udbredelse.

Mulighed for øget dækning

Med donationerne fra Politikens læsere, vil hundredtusinder af syrere nu være i stand til at læse om hvad der sker i deres eget land.

I løbet af de kommende måneder vil Politiken og IMS overvåge de fem avisers arbejde og øgede distribution.

I Danmark giver det nye samarbejder etableret mellem Politiken og de fem aviser Politiken mulighed for at øge sin dækning af krigen i Syrien.

Herudover udvikler Politiken og IMS et uddannelsesprogram for at forbedre de journalistiske færdigheder hos de fem avisers journalister.

Drenge i den syriske by Azaz. Arkivfoto: Christiaan Triebert (CC)