Der hersker usikkerhed i den danske befolkning om vore soldaters indsats i Afghanistan, og det er primært politikernes skyld, skriver Læger uden Grænser (MSF) i en presseudtalelse mandag.
41 procent af danskerne mener, at den hjælp, som danske soldater giver i Afghanistan, er baseret på de humanitære principper om neutralitet og upartiskhed.
Formand for Læger uden Grænser i Danmark Jesper H.L. Jørgensen finder det dybt foruroligende, at så mange overser, at soldaterne har et militært og politisk mål med deres hjælp.
– Svarene tyder på, at det for mange danskere ikke står klart, at Danmark har klare politiske og militære mål i Afghanistan. Vore styrker kan ikke betegnes som neutrale aktører, og deres humanitære hjælp er ikke funderet i de humanitære principper, siger Jesper H. L. Jørgensen.
Han mener, at forvirringen er et resultat af den retorik, som politikerne bruger om Danmarks indsats i Afghanistan, hvor der tales om civil-militær samtænkning.
De senere år er det blevet almindeligt, at regeringer og militære styrker kalder deres indsatser for ”humanitær bistand” for at få politisk støtte hjemme eller som led i en militær strategi for at vinde civilbefolkningens ”hearts and minds”.
Al humanitær hjælp hviler på grundprincipperne om, at hjælpen skal være neutral og upartisk og gives til dem, som har størst behov. Det er principper, hovedparten af den danske befolkning støtter, ifølge en meningsmåling, som er foretaget af Nielsen Company for Læger uden Grænser.
4 ud af 5 danskere mener, at politiske, religiøse eller etniske tilhørsforhold ikke bør have indflydelse på, om man kan modtage hjælp, og at hjælpen skal gives til dem, der har størst behov.
Samtidig svarer 54 procent imidlertid ja til, at humanitære organisationer bør samarbejde med de internationale væbnede styrker i konfliktområder som Afghanistan.
– Når militære styrker optræder som hjælpearbejdere, bliver det sværere for civilbefolkningen og ikke mindst militærets modstandere at skelne mellem, hvem der giver hjælp uden andre dagsordener, og hvem der giver hjælp for at opnå et politisk mål. Konsekvensen er, at alle, der yder humanitær nødhjælp risikerer at blive skydeskiver, og at de, som får hjælpen udsætter sig for en stor risiko, anfører Jesper H. L. Jørgensen.
Læger uden Grænser lancerer mandag en kampagne i Norge, Sverige og Danmark, hvor målet er at vise, hvor vigtig upartisk humanitær hjælp er i konfliktområder.
– Stridende parter kan ikke påberåbe sig at efterleve de humanitære principper, og humanitær hjælp er og må ikke blive et våben, slutter Jesper H. L. Jørgensen.
Læger uden Grænser har arbejdet i Afghanistan fra 1980 til 2004. I juni 2004 trak organisationen sig ud af landet efter at 5 medarbejdere var blevet dræbt i Badghis-provinsen. I 2009 genoptog man arbejdet i Afghanistan.
Organisationen yder i dag medicinsk hjælp i Kabul og i Helmand-provinsen og ønsker at øge sine aktiviteter i landet. Af neutralitetshensyn tager Læger uden Grænser ikke imod statslige midler til sit arbejde i Afghanistan.
I forbindelse med kampagnen har Læger uden Grænser undersøgt holdningerne til humanitært arbejde hos befolkningen i Norge, Sverige og Danmark. Undersøgelsen er udført af analysebureauet Nielsen.
Hele analysen kan downloades på http://www.msf.dk
Ville du overleve en krig i Skandinavien uden neutral humanitær hjælp? Se www.facebook.com/laegerudengraenser
Yderligere oplysninger hos:
Maria Dohn, kommunikationschef
Læger uden Grænser (MSF)
Tlf. 39 77 56 06 og mobil 29 70 29 79
e-mail: [email protected] og web: www.msf.dk
