Indrømmet – de sidste par uger med kaos-beretninger fra Etiopien og Afghanistan og læsningen af FN’s klimapanels seneste – og dystre klimarapport – kan godt give et sug i maven. Vi har nogle kæmpe udfordringer. Men midt i fortvivlelsen over, at det går alt for langsomt med at bremse den globale opvarmning, at Afrikas 2. mest folkerige land risikerer at ende i en forfærdelig borgerkrig, og katastrofen i Afghanistan, må vi stadig insistere på at holde fast i håbet om i det store billede at kunne skabe en mere retfærdig og bæredygtig verden.
Som direktør for Verdens Bedste Nyheder har jeg det privilegium hver eneste dag at møde eksempler på både de mirakuløse nyheder og slowmotion-nyhederne om fremskridt for klode og menneskehed. Det er nyheder frembragt af millioner af mennesker verden over, som vågner, står op, sender børnene i skole og går på arbejde for at skabe et bedre, friere og mere sikkert samfund. Det er de manges historie. Og historierne om løsninger, opfindelser og fremskridt.
Der er mange lyspunkter at hæfte sig ved: Kulkraft er på vej ud. Sol- og vindenergi vækster. Der bliver plantet milliarder af træer verden over, og vi er begyndt at få klimavalg rundt omkring. Der bliver også født et nogenlunde stabilt antal mennesker på verdensplan. Vi lever længere, og børnedødeligheden falder.
Verden over fylder vedvarende energi mere og mere i strømproduktionen. Sidste år steg andelen af bæredygtig energi i elektricitetsproduktionen til det højeste nogensinde, viser den årlige rapport om grøn strømproduktion fra Det internationale agentur for vedvarende energi.
I 2019 kom rekordhøje 72 procent af al nyopført kapacitet verden over fra bæredygtige kilder. Og det betyder samtidig mindre og mindre ny, sort strøm. Skiftet til vedvarende energi skyldes især, at teknologierne bliver bedre, mere effektive og billigere, at priserne på solceller og vindmøller er faldet markant de senere år og vedvarende strøm er de fleste steder i verden nu billigere at opføre end fossil strøm.
Sundhed og helbred
Også indenfor sundhed og helbred er der rigtig gode nyheder. Vi er ved at vinde over tuberkulose, som er den mest udbredte dødelige infektionssygdom i verden. Og vi er blevet meget bedre til at bekæmpe og bremse AIDS, blandt andet på grund af at medicinen mod sygdommen er blevet langt billigere.
Også en af Danmarks helt store dræbere – kræft – er der gode nyheder om. De senere år har budt på flere fremskridt, der kan helbrede eller bremse en række kræftsygdomme. For eksempel den frygtede hudkræft, der før blev set som uhelbredelig, men som mange patienter nu kan overleve i længere tid. Samtidig får færre lungekræft, fordi færre og færre ryger. Og så sent som i weekenden kunne vi fortælle om en banebrydende kortlægning af proteiners tredimensionelle struktur, som kan bane vejen for ny medicin.
Naturen
Verden får i disse år også flere og flere erfaringer og resultater med at genopbygge noget af den natur, der allerede er gået tabt. Udover at vi etisk og følelsesmæssigt har brug for naturen, så beskytter naturen også helt konkret mennesker og giver grønne tal på bundlinjen. Heldigvis er der mange projekter i gang over hele verden, der viser, at det godt kan lade sig gøre at både beskytte og genoprette naturen. Og hvis vi kan enes om at prioritere og skalere de projekter op, giver det håb i forhold til at standse tabet af biodiversitet.
Fisk og skaldyr giver både arbejde og mad på bordet for millioner af mennesker verden over. Omkring en tredjedel af verdens fiskebestande er overfiskede, og tallet har været stigende i de senere år. Men det kan godt lade sig gøre at bruge havenes ressourcer bæredygtigt. Forskning viser, at der er kommet flere fisk i havet ud for de lande, der sætter grænser for fiskeriet og overholder kvoterne. Når bestanden af fisk stiger, kan man samtidig fange flere af dem hvert år, uden at det går ud over næste års fangst.
Det er ikke kun vigtigt, hvor mange fisk der er i havet. Gode forhold på bunden betyder også meget for, om livet i havet trives. Mange steder er de naturlige muslinge- og stenrev blevet ødelagt af skadelige fiskemetoder, og det har betydet færre fisk og muslinger.
Men i flere lande har man nu fået øjnene op for, hvor vigtige revene er, og forsøgsprojekter viser, at det godt kan lade sig gøre at genskabe dem. Selvom det måske lyder lidt skørt, så går et af projekterne ud på, at man samler de tomme muslingeskaller sammen fra restauranter og sender dem tilbage til havet. Bunkerne af skaller på bunden giver gode forhold for, at nye små muslinger kan sætte sig fast, og det er begyndelsen på et nyt rev. Samtidig virker muslinger som små vandrensningsmaskiner, og når der kommer flere af dem, bliver vandet i havet renere.
Der er også gode nyheder at finde oppe på land, selvom det samlede billede ikke er særlig godt. Verdens regnskove bliver stadig fældet, men det går generelt langsommere nu end tidligere. Forleden kunne vi fortælle om en kæmpe regnskov i Congo, der har været truet, men som FN nu har løftet af den såkaldte rødliste over truet verdensnaturarv.
Orangutangen er bare ét ud af en lang række sjældne dyr, der stadig er truede, men hvor tingene nu ser lidt lysere ud. Der er en stigende indsats i mange af verdens lande for at redde en lang række af de mest populære dyrearter.
For eksempel har både næsehorn, pandaer, tigere, hvaler og havskildpadder fået det bedre i de seneste ti år, og der er kommet flere af dem.
Det er samtidig godt nyt for en masse andre dyr og planter, der ved første øjekast ikke er lige så flotte eller spændende, men som alligevel er vigtige i naturens kredsløb og værd at bevare. For når man beskytter de store dyrearter, beskytter man oftest også hele den natur, de lever i, og det kommer også de knap så smukke dyr til gode.
Verden er stadig langt fra at have reddet eller genoprettet den naturrigdom, vi havde for bare halvtreds år siden, men alligevel viser de mange eksempler, at vi har en mulighed for at stoppe ødelæggelsen og begynde at vende udviklingen.
Byerne
Hopper vi fra naturen – havet, regnskoven og de truede dyr til byerne, så har vi også masser af gode nyheder derfra. En af dem handler om LED-pærer. Indtil nu har belysning været en af de helt store strømslugere, fordi det i mange år skete med glødepærer. Men med LED-pærens fremkomst er prisen pludselig blevet langt mindre, både i forhold til borgernes elregning og byernes klimaaftryk. De nye pærer er en af grundene til, at den gennemsnitlige amerikanske families elforbrug er begyndt at falde siden 2010. Herhjemme forbød EU glødepærer i 2012, og salget af halogenpærerne blev stoppet i 2018, fordi LED-pærerne bruger langt mindre energi og har meget længere levetid. Alene LED-pærerne forventes at spare EU-landene for at udlede 15 millioner tons CO2 om året, hvilket svarer til hele Portugals udledning.
Vi har også masser af gode nyheder om cykler, biler og busser. Og om bekæmpelse af slumbyer.
Cirka 880 millioner mennesker bor i dag i slum. Men næsten tre fjerdedele af verdens lande har nu planer for, hvordan byerne skal udvikle sig – og andelen af mennesker i slum falder flere steder i verden. I Latinamerika var det over 35 procent af befolkningen, der boede i slumområder i 1990, hvor tallet nu er faldet til lidt over 20 procent. I Østasien er andelen næsten halveret; fra omkring 46 procent til cirka 27 procent i dag. Og et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature viser, at også mange i Afrika har opgraderet deres huse siden 2000, så de er blevet bedre og sundere at bo i.
Et af de konkrete resultater af at nedbringe slum er, at flere får mulighed for at bruge et ordentligt toilet, i stedet for at benytte sidegader og jernbaneskinner til formålet. Det er ikke kun til fordel for den enkeltes sundhed, men for byens sundhed generelt. Mange sygdomme smitter nemlig gennem afføring, og det er et særligt stort problem i tætbefolkede byer, hvor bakterier, virus og parasitter hurtigt kan sprede sig. I de seneste 25 år er andelen af mennesker uden toilet næsten halveret.
Verden er bedre end vi tror. Ikke perfekt – langt fra – vi har stadig meget store problemer at slås med. Men der er opfindelser, metoder, løsninger og mennesker, der hver eneste dag kæmper for at gøre verden bedre.
Thomas Ravn-Pedersen er direktør og chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder