Oplevelsesindustrien er overalt i verden blevet hårdt ramt af corona-krisen, men situationen er særlig alvorlig i det sydvestlige Uganda. Gennem årtier har regionen nemlig udviklet sig til en turistmagnet for dem, der efterspørger naturoplevelse i absolut verdensklasse.
Inden for et relativt begrænset område er en række enestående biodiversitets-hotspots som for eksempel bjergregnskoven Bwindi, der er en blandt meget få lokaliteter med bjerggorillaer. Her ligger også Kibale Forest – Afrikas artsrigeste primatområde med chimpanser og lang række andre abearter – og den verdensberømte Queen Elizabeth National Park, et stort savanneområde med solide bestande af elefanter, løver m.m. Afslutningsvis skal nævnes Ruwenzori, et af Afrikas højeste bjerge og et yndet udflugtsmål for eventyrlystne trekkere og bjergbestigere.
Alle de ovenstående naturområder har gennem de seneste år oplevet voksende tilstrømning af turister, som så mange andre steder i Afrika og verden.
Det særlige ved turisme til sydvestlige Uganda er, at hovedparten af turister er pengestærke og særdeles betalingsvillige, hvilket betyder, at de lægger store beløb for unikke naturoplevelser. Eksempelvis kostede det indtil for nyligt i omegnen af 700 amerikanske dollars – cirka 4.200 kroner – for en time med bjerggorillaer i naturen. Selvom det måske lyder som en hamper pris, så kostede en tilsvarende oplevelse i nabolandet Rwanda mere end det dobbelte.
Udover det bemærkelsesværdige prisniveau på naturoplevelserne, så er den naturbaserede turisme i det sydvestlige Uganda kendetegnet ved at være særdeles arbejdskraftskrævende og har derfor mange lokale arbejdspladser.
Turisterne forsvandt, og unge fra byerne rykkede ind
Selvom der ikke har været nogen dokumenterede Covid-19-tilfælde i Ruwenzori-området, har de afledte effekter ved virus alligevel haft enorme samfundsmæssige konsekvenser i regionen. For med corona-nedlukningerne forsvandt turismen, og som John Hunwick, der ejer Ruwenzori Trekking Service, fortæller, skete det ganske uden varsel og nærmest fra den ene dag til den anden.
Siden slutningen af marts 2020 har turismerelaterede virksomheder i regionen oplevet aflysning efter aflysning og gabende tomme ordrebøger. De lokale samfund er særligt hårdt ramt. For det første har de mistet deres jobs og indtægtsmuligheder, fordi turisterne er væk, og for det andet oplever mange lokalsamfund stigende tilflytning og dermed flere mennesker til at kæmpe om de samme – og i forvejen meget begrænsede – ressorucer.
Den store tilflytning til Ugandas landområder skyldes primært regeringens corona-nedlukninger, der ramte fattige byboerne særligt hårdt. Mange og især de unge mistede deres livsgrundlag, og de søger nu væk fra byen for at finde noget at leve af.
Narcisse, der arbejder som guide hos Ruwenzori Trekking Service, beretter om den daglige kamp for at overleve, og hvordan det har udviklet sig til alles kamp mod alle.
Samler penge til bekæmpelse af krybskytteri
En af konsekvenserne er øget kriminalitet, der finder sted i mange forskellige afskygninger – blandt andet ulovlig udnyttelse af naturområder, hvilket er John Hunwicks største bekymring. Fordi stadig flere mennesker i lokalområdet skal skaffe indtægter eller mad, oplever han, hvordan der i stigende grad bedrives ulovlig jagt, opsættes dyrefælder og fældes træer ulovligt i Ruwenzori-området – og han kan fortælle om tilsvarende problemstillinger i hovedparten af det sydvestlige Ugandas naturreservater.
Den overudnyttelse af dyrelivet i naturreservaterne, der finder sted lige nu, minder Hunwick om, hvad der skete under den ugandiske borgerkrig, hvor arter forsvandt fra områder, de før havde levet i, og endnu ikke er kommet tilbage. Hans frygt for langtidseffekterne – især for de store fugle og pattedyr i området – synes velbegrundet.
Derfor har han iværksat en pengeindsamling gennem sit netværk i form af kontakter til tidligere turister og turistbureauer i det globale nord. Bidragene er blevet anvendt til etablering og aflønning af en lokal anti-krybskytte-gruppe. John Hunwick beretter, at initiativet har været meget succesrigt, da et stort antal snarer og andre dyrefælder er blevet indsamlet og destrueret. Initiativet i Ruwenzori har, ifølge John Hunwick, fået stor bevågenhed, og Ugandas statslige naturforvaltningsmyndigheder ønsker at kopiere og anvende samme model i landets naturreservater.
Valget kan spænde ben for turismen
Selvom ordrebogen hos Ruwenzori Trekking Service har været præget af blanke sider, så var der alligevel enkelte bookinger over jul og nytår. John Hunwick håber på, at det er den spæde genstart af turismen.
Hverken han eller Narcisse er i tvivl om, at løsningen på mange af lokalområdets nuværende problemer er, at turisterne vender tilbage, og det kan kun gå for langsomt.
Derfor er de begge bekymrede for den seneste tids vækst i coronatilfælde – både i turisterne hjemlande, primært i Europa og USA, og i Uganda. Lige nu er der er der natligt udgangsforbud, og mange frygter genindførelse af de massive lock-downs.
Mens John Hunwick ikke mener, at Covid-19 i Uganda er et problem for turismen, er han derimod særdeles bekymret for landets forestående præsidentvalg, som han frygter kan forlænge den nuværende turismekrise.
Valget i Uganda den 14. januar bliver af vestlige mainstream-medier stadig oftere udlagt som tvekampen mellem den aldrende livstidspræsident, Museveni, og den unge progressive oppositionskandidat, Bobi Wine. Den simplificering er John Hunwick kritisk over for. Han mener, at Wine og oppositionen primært er et byfænomen, der især er populært blandt de unge, men har marginal opbakning i den brede befolkning, fordi der mangler et klart og sammenhængende politisk projekt. Derimod fremhæver han Bobi Wine og folkene omkring ham for deres fremragende evner ud i anvendelse af sociale medier og til at skabe medieopmærksomhed i forbindelse med deres aktioner.
De internationale mediers dækning af Uganda med historier om uroligheder, magtmisbrug, brud på menneskerettigheder og politisk ustabilitet er gift for turisme og særligt for det pengestærke segment, som mange i det sydvestlige Uganda så brændende ønsker sig tilbage.
Stig Jensen er lektor på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.
