Af Lene Frøslev
Widad Dermadash er en hovedperson i den egyptiske revolution og har via strejker og politiske aktioner været med til at vælte to præsidenter. Nu tror hun på bedre tider og højere løn.
I Egyptens førende tekstilby Mahalla i det nordlige nildelta tager syersken Widad Dermadash humpende imod i døren til sin lejlighed på anden sal. Hendes højre fod er i gips, brækket af bøller fra Det Muslimske Broderskab.
”Så jeg kommer ikke nogen steder for tiden,” siger hun og føjer til: “De kan brække mine fødder, men de kan ikke knække mig.”
Widad Dermadash har været med til at afsætte to præsidenter i kampen for et frit og lige Egypten. Og hun tror stadig på, at et sådant Egypten kommer.
Hun var initiativtager til en strejke blandt tekstilarbejdere, der helt tilbage i 2006 blev den reelle start på en revolution, som indtil nu har kostet to mægtige mænd magten.
Mursis fald “den største sejr”
Afsættelsen i juli af præsident Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderskab er den største sejr af dem alle, mener Widad.
”Det bliver over mit lig, at de kommer til magten igen,” siger den 46-årige syerske og mor til fire om islamisterne i Det Muslimske Broderskab.
Hun er parat til endnu engang at gå på barrikaderne for at skaffe bedre vilkår for arbejderne og ikke mindst for et mere retfærdigt samfund, hvor de fattige og arbejderne får mere og de rige mindre. Men det har stadig lange udsigter.
”Vi skal have stabilitet, så investeringerne igen kan komme til os udefra. Og vi vil have turisterne tilbage (tre mio. færre fra 2010 til 2012, red.). Vi egyptere er åbne mennesker, men det er, som om Broderskabet har skræmt folk væk,” siger hun.
Stor afdeling med navnet “Danmark”
Widad Dermadash arbejder ni timer om dagen, seks dage om ugen på den store statsejede tekstilfabrik, Misr Spinning and Weawing Co..
Her arbejdede hendes far, og da Widad forlod skolen som 16-årig, fik hun job som syerske på fabrikken, der er en af verdens førende bomuldsproducenter.
Her produceres kvalitetsbomuldsvarer til bl.a. danske butikker, og Widad arbejder ofte i den store afdeling, der går under navnet ’Danmark’.
Men egyptisk bomuldsproduktion taber markedsandele til billigere producenter i Kina og Indien.
Det har betydet massefyringer og manglende lønstigninger, og i 2006 var der frygt for, at de statsejede fabrikker i Mahalla ville blive privatiseret og alle arbejderne miste deres job.
Arbejderne blev Mubaraks nederlag
Det fik mændene på fabrikken til at nedlægge arbejdet med krav om udbetaling af en lovet årlig bonus, svarende til 300 kroner.
Widad Dermadash er en respekteret kollega, og hun er kendt for med sin skarpe tunge at tale arbejdsgivere og politiske ledere midt imod.
Så da mændenes strejke ikke førte til noget, fik hun organiseret de 7.000 kvindelige arbejdere, og i løbet af fire dages strejke fik de fabriksledelsen til at bøje sig og udbetale lønforhøjelsen.
Dén konflikt kastede Egypten ud i hundredevis af strejker de følgende år, og i april 2008 tog tekstilarbejderne i Mahalla initiativ til en generalstrejke med det formål at få indført en minimumsløn.
Under navnet 6. April-bevægelsen benyttede unge aktivister konflikten til via Facebook og sms’er at opfordre til civil ulydighed mod daværende præsident Hosni Mubaraks næsten 30-årige enevældige styre.
Det blev startskuddet til en bølge af protestaktioner og såkaldte sit-ins over hele det toneangivende arabiske land.
Aktioner, der ledte til de store demonstrationer på Tahrir-pladsen i Kairo i januar 2011, og som efter 18 dage førte til Hosni Mubaraks fald (11. februar).
Og så blev det endnu værre
Læs videre på
http://www.ulandssekretariatet.dk/content/vi-skal-have-mere-lighed-i-egypten
Lene Frøslev er freelance journalist.
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af Ulandssekretariatet, fagbevægelsens organisation for udviklingsarbejde i Den 3. Verden.
