Af Erik Jørs
En bæredygtig og sund fødevareproduktion kræver arbejdskraft i landbruget – og det kunne måske være med til at vende udviklingen med affolkning af landområ-derne, som ses over hele verden.
Strategien for at skaffe fødevarer nok har hidtil været en øget produktivitet med færre hænder; nemlig ved udvikling og brug af pesticider mod skadedyr, og genmodificerede afgrøder, der f.eks. kan modstå skadedyrsangreb eller er modstandsdygtige overfor de sprøjtemidler, som slår ukrudtet ihjel.
På grund af pesticidforgiftninger af mennesker og miljø og uheldige langtidsvirkninger af pesticider er der i dag en vækst af den økologiske landbrugsproduktion uden brug af giftstoffer, men det er en dyrere produktion, fordi det kræver flere hænder end konventionelt landbrug til at bearbejde jorden og luge.
Konventionelle landmænd, som herhjemme for 50 år siden var økologer, er ikke begejstrede for at skulle lægge om til økologisk, fordi de på grund af konstante kriser i landbruget ikke har det overskud, der kræves til en ny produktion.
Mange landmænd i udviklingslandene dyrker i dag fortsat økologisk, fordi de ikke har råd til at købe sprøjtemidler og genmodificerede afgrøder, selv om pesticidfirmaer som Monsanto, Bayer, Cheminova, Crop-life m.fl. gør deres bedste for at øge salget.
Dette er også lykkes, idet brugen af sprøjtemidler og genmodificerede afgrøder er steget flerfold i u-landene over de senere årtier, mens udviklingen herhjemme er stagneret, og man er gået over til mindre giftige sprøjtemidler.
Udvikling af modstandsdygtighed overfor sprøjtemidler blandt insekter og ukrudt er velkendt, senest rapporteres om ”super-ukrudt”, som er blevet modstandsdygtigt overfor Monsantos pakkeløsning for genmodificerede afgrøder, der tåler ukrudtsmidlet ’Round Up’.
Problemet er nu, at også ukrudtet begynder at kunne overleve ’Round Up’. Det truer pesticidfirmaets indtjening, men Monsanto skal man ikke have ondt af. Firmaet har kørt flere landmænd i sænk gennem retssager i USA og Canada, fordi det har copyright på deres genmodificerede afgrøder.
Har en landmand disse afgrøder på sin mark, om så blot det er få strå og uforskyldt, skal han betale afgift til Monsanto. Frøene kan være kommet til landmanden fra naboejendommen, ved spild fra korntransporter eller i den såsæd han købte, som ellers ikke skulle være fra Monsanto.
Der er ingen nemme løsninger på bekæmpelse af ukrudt og skadedyr, og problemet er især stort i troperne. Men Integrated Pest Management (IPM), en strategi der fremmes af FN-organisationerne FAO og WHO, er en mulig vej frem, ligesom ren økologisk produktion kan være løsningen i visse afgrøder.
IPM foreskriver brug af økologiske metoder hvor muligt, og i fald der skal sprøjtes, så brug af mindste dosis og mindste giftighed, samtidig med at man beskytter sig med god hygiejne og værnemidler, når der håndteres sprøjtemidler.
På den måde kan en god produktion opretholdes, samtidigt med at de alvorlige sundhedskonsekvenser og miljøpåvirkninger, sprøjtemidler kan have, mindskes betydeligt.
MEN det kræver, at vi forbrugere vil betale prisen for de sunde afgrøder, vi putter i vores mund, ligesom vind- og solenergi, der skal sikre et klima, vi kan overleve i, koster. Vi må stoppe vores livsstil med ”større, højere, hurtigere”, der med stadig større fart er ved at køre vores livsvilkår i sænk.
——
Erik Jørs er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital. Han er medstifter af NGOen Diálogos og ICOEPH, Center for International Arbejdsmiljøudvikling og forskning.
