I gennemgangen af landbrugsprogrammernes skæbne i dansk bistand vender vi os efter Mozambique mod nord, til et af de lande, som over de senere år har modtaget allerflest penge fra Danmark, nemlig Uganda. Hvordan går det med vor landbrugsstøtte til præsident Yoweri Musevenis nation, ofte kaldt en "donor-darling"? Af papirerne til politikerne på Christiansborg om finanslovforslag 2010 fremgår det, at man nok beholder det gamle programnavn, "sektorprogramstøtte til landbruget", men fylder det op med nyt erhvervsrettet indhold. Der står samtidig ikke overraskende, at der reelt er tale om et nyt "tematisk program for støtte til økonomisk vækst, produktion og konkurrencedygtighed". Stort set samme betegnelse som for det nye omnibusprogram i Mozambique, der handler om "programstøtte til vækst og beskæftigelse" (se artikel 8 i denne serie). I Mozambiques tilfælde har man imidlertid taget konsekvensen og skrevet, at landbrugssektor-programmet forsvinder. Den konsekvens tager man først for Ugandas vedkom-mende et par må-neder senere i bevillingsansøgnin-gen til Folketingets finansudvalg, som U-landsstyrelsen fik forelagt i oktober. Nu hedder programmet "U-Growth", hvor U-et står for Uganda og er et nyt "Program til udvikling af en bæredygtig, eksportorienteret økonomi med fokus på landbrug". Man kan jo kalde det, hvad man vil, det er indholdet, der tæller. På den ande side siger titlen vel også noget om indholdet. LANDBRUGSSEKTORPROGRAMMET – HVAD GIK DET UD PÅ? Men lad os først se på det sektorprogram, der forsvinder. Som i andre lande med disse programmer er der ringe tvivl om hovedsigtet, det står simpelt hen med flammeskrift som indgangsbøn. Vi citerer: "Formålet med landbrugssektorprogrammet, ASPS II, er at forbedre levevilkårene for økonomisk aktive småbønder ved at øge deres indkomst og give dem større fødevaresikkerhed. Programmet er især rettet mod kvinder, som udgør hovedparten af Ugandas småbønder". ASPS II betyder, at der er tale om anden fase af sektorprogramstøtten til Ugandas landbrug med i dette tilfælde 292,4 mo. kr. i posen over 5-6 år (2004-2009). Der er tale om et nogenlunde "klassisk" dansk-støttet program til at ophjælpe et u-lands jordbrug, som bygger på over 20 års dansk erfaring i sektoren i Uganda, så vi dvæler lidt ekstra ved det og dets resultater. ASPS II har (havde) 6 komponenter eller bestanddele: 1) Landbrugsforskning: Fokus på forskning i overensstemmelse med småbøndernes ønsker. 2) Landbrugsrådgivning: Støtten skal gøre rådgivningen mere effektiv og bæredygtig. Både landbrugsforskning og rådgivning fokuserer på øget produktion og afsætningsmarkederne for at øge småbøndernes indkomst. 3. Udvikling af agro-business: Formålet er at give den private sektor en mere fremtrædende rolle i landbrugsudviklingen – specielt indenfor forarbejdning og forædling. Indsatsen er koncentreret på 3 områder: a) Opbygning af kapacitet i banker samt udbygning af deres muligheder for at yde lån til agroindustrien (ved hjælp af lånegarantier), b) støtte til landbrugsbaserede småvirksomheder og leasing af udstyr m.m. samt c) støtte til opbygning af landboorganisationer og udvikling af deres kommercielle aktiviteter. 4. Den nationale reformproces: Denne komponent satser på landbrugets modernisering og fokuserer især på regulering og kvalitetskontrol af såsæd, kødproduktion og mejeridrift. 5. Støtte til 5 distriktscentre for landbrugstræning og information: Formålet er bl.a. at træne landmænd m/k og ungdomsgrupper, så det gavner den lokale landbrugsudvikling. 6. Støtte til genopbygning af landbruget i det kriseramte nordlige Uganda: Gennem et voucher-for-work (penge for arbejde) program sættes hjemvendte fordrevne i stand til at tjene penge til at købe landbrugsgrovvarer og -redskaber samtidig med, at essentielle dele af den mest nødvendige infrastruktur (veje, brønde mv.) genopbygges. FORNEMME RESULTATER I HUS Hvad har man så nået. Ja, de såkaldte indikatortal, som dels angiver mål dels resultater, virker alt i alt flotte. Hensigten var således, at halvdelen af alle husholdninger i sektorprogrammets målgruppe skulle opnå forbedringer i deres levestandard. Resultatet opgøres til 56 procent. Når det gælder antal arrangementer og deltagere på landbrugscentrene ude i distrikterne var målet 410 arrangementer med 12.200 deltagere. Resultatet angives til 312 arrangementer med 12.569 deltagere. Procenten af landmænd (mænd og kvinder), der bruger certificeret eller kvalitetskontrolleret såsæd, havde 15 procent som mål. Resultatat angives til fornemme 52 pct. Værdien af lån til små og mindre landbrugsvirksomheder, opgivet i amerikanske dollars, havde 1,7 mio. dollar som mål, men resultatet er 4,188 mio. Antallet af medlemmer i landboorganisationerne, hvor udgangspunket var 150.000, skulle ifølge målsætningen stige til 235.000, men resultatet er 223.926. I den samlede overordnede status for sektorprogrammet er Danida da også tilfreds: "Programmets indikatorer og seneste review viser, at programmet leverer tilfredsstillende resultater trods udfordringer i sektoren. De overordnede nationale (altså Ugandas egne) udviklingsmål viser blandede resultater med en lav vækst i landbrugssektoren og fattigdomsreduktion under målet". "Under komponenterne kan følgende fremhæves: 1. Støtten til landbrugsforskning har fokuseret på reform af landbrugsforsknings-organisationen. Forskningsindsatser konkurrerer nu om støtte og udvælgelsen af indsatserne er baseret på småbøndernes prioriteter og behov. Mens der er tilfredshed med reformprocessen, er fokus nu på, at organisationen skal levere anvendelige forskningsresultater. 2. Det nationale landbrugsrådgivningsprogram har været genstand for stor politisk interesse. Programmet var suspenderet i en del af 2008 og omstruktureret efter aftale med præsidenten. Programmet er nu landsdækkende og fremstår generelt som leveringsdygtigt ifølge evalueringer og studier. Der er fare for, at den politiske interesse i at give programmet et udvidet mandat vil overbebyrde et ellers velfungerende program. Disse problematikker er omdrejningspunktet for design af en ny fase i 2009. 3. Agro-business komponenten viser gode fremskridt. Aktiviteterne er blevet mere fokuseret ved øget anvendelse af værdikæder for kaffe, majs og solsikke. Samarbejdet med bankerne om lån til agroindustrien har for alvor taget fart. 4. Støtten til at kvalitetskontrollere har givet blandede resultater. Under komponenten er fokus også på at bistå strategi- og reformudvikling 5. Fokus har fortsat været på at sikre bæredygtighed for distriktscentrene for træning samt dialog omkring de strategiske planer. 6. I Norduganda har programmet fortsat leveret flotte resultater og bidraget til, at op mod 95 procent af de hjemstavnsfordrevne har forladt lejrene i de kommuner, hvor programmet opererer, og at den mest nødvendige infrastruktur for deres eksistens og tilbagevenden til deres jordlodder er blevet genoprettet". Om risikoelementer siges det: "Landbrugssektorprogrammet støtter Ugandas Plan for Modernisation of Agriculture (PMA). En fremhævet risiko under design af programmet var manglende støtte til PMA, hvilket nu er en realitet. Gennem programmets levetid er konkurrerende politikker udviklet uden en harmonisering af disse har fundet sted. Programmet opererer i et udfordrende politisk miljø. Dertil kommer, at kerneinstitutioner stadig fremstår svage, hvilket hæmmer håndhævelse af mandatet for sektoren". NYE ERHVERVSRETTEDE PRIORITETR Men hvad så med det nye omnibus "Uganda Growth"-program, som nu skal erstatte landbrugsektorprogrammet? Og det sker snart. Programmet blev som nævnt forelagt U-landsstyrelsen her i oktober 2009 og har foreløbig 440 mio. kr. i bagagen og 529 mio. i alt hen ad vejen. Jo, der står i finanslovspapirerne for 2010, at man vil fortsætte med at bistå både den offentlige sektor (landbrugsministeriet og trafikministeriet) og den private sektor, bl.a. med en snart etableret "Agribusiness Initiative Trust" som katalysator. Men så kommer det: "Som opfølgning på Afrika-kommissionens anbefalinger vil programmet styrke økonomisk vækst i landområder med fokus på landbrugsrelateret erhvervsudvikling gennem værdikædetilgangen". Her er det nok især udtrykket – kodeordet om man vil – "værdikædetilgangen", der falder i øjnene. For hvor er de fødevareproducerende småbønder henne i værdikæden? Altså den kæde, hvor man starter med at fremstille et produkt, derefter forarbejder, markedsfører og afsætter det. De står aller nederst. Så at sige helt ude i marken. Hvordan vil man reelt hjælpe dem? Det bemærkelsesværdige er her, at det nye program ikke har småbønderne som overskrift, og begrebet fødevaresikkerhed nævnes slet ikke. I resumeet til U-landsstyrelsen står der tværtimod: "U-Growth programmet har til formål at støtte Ugandas regering i at videreudvikle en bæredygtig, eksportorienteret økonomi, hvor væksten kommer alle til gode". For at ingen skal være i tvivl om strategien og de politiske prioriteter henvises der til "’Realising the Potential of Africa’s Youth’. Report of the Africa Commission, May 2009". FRA SMÅBØNDER TIL AGRIBUSINESS Men hvad var det, der stod som indgangsbøn til det hidtidige sektorprogram for landbruget (ASPS II): ""Formålet…. er at forbedre levevilkårene for økonomisk aktive småbønder ved at øge deres indkomst og give dem større fødevaresikkerhed. Programmet er især rettet mod kvinder, som udgør hovedparten af Ugandas småbønder". Det er mildt sagt en noget anden overskrift end den, der står over den nye blandede landhandel, det erhvervsrettede "all-in-one"program. Her er nøgleordene – som nævnt i finanslovspapirerne – "agribusiness, distriktsveje og kvindelige entreprenører". At hjælpe kvindelige entreprenører er da udmærket. Det er den slags foretagsomme sjæle, som kan få bistand via mikrolån fra foretagender som danske MyC4. Lidt bedre stillede kvinder på vej op. Såkaldt stærke fattige. Langt det store flertal er noget helt andet: Nemlig "svage fattige". HVOR få, der i virkeligheden kan modtage sådanne lån, som VK-regeringen ser så store perspektiver i, kom frem, da formanden for den nationale fattigdomskommission i nabolandet Kenya blev interviewet i sommer på DR 2. Han anslog, at 4 – fire – procent af kenyanerne ville være i stand til at opnå sådanne små lån. Resten var for fattige og og hvorfor skulle formanden spore galt – kunne man med rette spørge: Hvor mange målpersoner omfatter Danidas begreb "kvindelige entreprenører, når det kommer til stykket? Og hvor langt vil man overhovedet sanke nede i dét, der er kaldt "Rural Worlds"? Bevæge sig ned i havet af dyb armod. Satse på at ophjælpe de mange, ikke de få? FLERE VERDENER UDE PÅ LANDET "Rural Worlds" dækker over et papir fra 2006 udgivet af Udviklingskomiteen (DAC) i de vestlige landes samarbejdsorganisation OECD. Heri opdeles befolkningen på landet (hvor 70 procent af alle ugandesere henter deres udkomme) i 5 grupper: 1) Store kommercielt baserede husholdninger og foretagender, 2) traditionelle landbohusholdninger (med en del jord), 3) subsistensbrug, der dyrker til selvforsyning, samt mikroforetagender, 4) jordløse husholdninger og mikroforetagender (gadehandlere m.v.) og 5) kronisk fattige husholdninger, hvoraf mange ikke er økonomisk aktive overhovedet. Kategori 3 og nedefter er der ringe grund til at tro, at det nye Danida-betalte "vækstprogram" vil nå med nogen synlig impact. Problemet er bare, at det er her langt de fleste fattige befinder sig. Rigtigt fattige. Og dermed langt de fleste ugandesere. Står fattigdomsorienteringen usvækket "bøjet i neon over Danidas port" i Uganda? Jamen, Danida har vel om ikke andet tænkt sig at støtte landboorganisationerne, der bl.a. organiserer småbønderne og hjælper dem frem? Nej, støtten til dem falder væk, nævnes i hvert fald ikke i bevillingspapiret til U-landsstyrelsen. Samme vej går støtten til landbrugsforskning, som i forvejen var for nedadgående. Dét med, at man fortsat vil hanke op i den offentlige sektors indsats for erhvervet, er en sandhed med modifikationer. Faktisk taler man om kun at yde teknisk bistand til ministeriernes tiltag de 2 første år, og vil så se situationen an. Det hedder: "Støtten til levering af offentlige serviceydelser til landbrugssektoren er på baggrund af tidligere resultater foreløbigt begrænset til rådgiverstøtte, men med mulighed for reallokeringer såfremt et program i samfinansiering med andre donorer formuleres". Ryger støtten til konsulenttjenesten – den, der skal rådgive og vejlede småbønderne om bedre dyrkningsmetoder m.v. – også i skraldespanden? Man kan let få den tanke. DET STORE DYR I ÅBENBARINGEN Udover fortsat støtte til at reparere og anlægge biveje, som man har gjort med stor succes i landbrugssektorprogrammet, er det store dyr i åbenbaringen "Agro business-initiativet". Et initiativ, der (i hvert fald nu) bygger på Afrika-kommissionens doktrin om jobskabelse i landdistrik-terne, hvad det ellers reelt dækker over. Midlerne er den allerede nævnte "værdikædetilgang" og en række begreber i bistandsterminologien som "entreprise development", "market- and product diversification", "agribusiness services", "expansion of rural financial services", "improved financier skills", "increased trade opportunities" og selvsagt "microfinance institutions". Af instrumenter til at opfede "værdikæden" nævnes ikke overraskende Danidas Business2Business-program , der formidler samvirke mellem danske og ugandesiske virksomheder, begrebet "Innovative Partnerships for Development", blandede kreditter, der skal lette danske investeringer, og erhvervs-projekter, hvor Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) går ind. Alt sammen fra kramkisten af erhvervsinstrumenter i dansk bistand. Hvoraf nogle er omstridte i sig selv og andre har været ramt af dårlig omtale i pressen. Hvor småbønderne er henne i alt dette, svæver i det uvisse. Sikkert er kun, at Ugandas landbrugssektorprogram lukkes og erstattes af noget andet. Både i ånd og bogstav. Serien fortsætter gennemgangen af landbrugsprogrammernes skæbne i weekenden.
