Af Charlotte Flindt Pedersen
De tidligere sovjetstater, som for 20 år siden oplevede det totalitære regimes totale sammenbrud, er bevis på, at demokrati tager tid og vedholdende krav om udvikling og folkelig inddragelse.
Demokrati handler grundlæggende om at skabe et system og en kultur, hvor magt afgives og delegeres frivilligt.
Målet er et system, hvor statens magt kan kontrolleres af medier og borgere, domstole og andre uafhængige instanser og hvor det er naturligt at forhandle og indgå kompromisser og involvere borgerne i en dialog om det nuværende og fremtidige samfund.
Udfordringerne i forhold til Nabo-skabsstrategiens målsætning om et fredeligt, stabilt europæisk konti-nent er primært strukturelle og relateret til individets status i mødet med staten.
EU´s østlige na-bolande kendeteg-nes af økonomiske systemer og magtstrukturer, der er opstået med udgangspunkt i den sovjetiske planøkonomi og en stærk udøvende centralistisk statsmagt.
Regionen er i dag under forandring på grund af den øgede integration i det globale marked – men den økonomiske integration har sine begrænsninger.
Den frie presse og ombudsmændenes funktion
Derfor er det glædeligt, at Naboskabsstrategien har fokus på, at der er brug for at støtte civilsamfundet, som kræver forandring og indflydelse.
Civilsamfundet afspejler et folkeligt ønske om frie medier med journalister, der kan undersøge sager om magtmisbrug og korruption, overvåge retssystemet og skubbe på for udviklingen af en egentlig politisk debat og -kultur.
Udover den frie presse er nationale ombudsmænd særdeles vigtige aktører. En ombudsmand kan sikre dialogen mellem de ansvarshavende i staten og de rettighedshaverne i befolkningen ved at fungere som klageinstansen i forhold til krænkelser og som dialogplatform for minoritetsgrupper.
Ombudsmænd findes i dag i alle naboskabslande på nær Hviderusland (de omfatter Albanien, Belarus (Hviderusland), Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Kosovo, Makedonien, Montenegro, Moldova, Rusland, Serbien, Tyrkiet og Ukraine samt Armenien, Aserbajdsjan og Georgien i Kaukasus. Efter Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU pr. 1. januar 2007 er bistanden til disse to lande udfaset).
Ombudsmændene overvåger bl.a. forvaltningspraksis, kommenterer lovgivning, besøger og monitorer fængsler, modtager klager om krænkelser og arbejder for fremme af ligebehandlingsproblematikker både i forhold til køn og etnicitet.
Derfor er de nationale ombudsmænd særdeles centrale for alle områder af en samfundsmæssige reformproces i retning af demokrati og menneskerettigheder.
Eksemplet Georgien
Et godt eksempel på, hvorfor det giver mening at støtte de nationale ombudsmænd er Georgien. Danmark støtter et minoritetsråd i Kaukasus-landet, der er etableret under den georgiske ombudsmand.
Med ombudsmanden i ryggen og med Europarådets konvention om nationale minoriteter i hånden har minoritetsrådet med held advokeret for rettigheder i forhold til uddannelse, sprog, medier og politisk deltagelse, i et mindre minoritetsvenligt politisk klima.
Denne model kunne bruges i Armenien, Ukraine, Kosovo, Moldavien som står overfor lignende minoritetsproblematikker, der med tiden kan føre til vanskelige konflikter.
Ønsker vi en demokratisk udvikling i EU’s østlige nabolande, bør vi støtte civilsamfundet, de nationale ombudsmænd og den frie presse, da de med tiden gennem vedholdende krav kan bane vejen for en demokratisk dialog og fremme menneskerettighederne.
————-
Charlotte Flindt Pedersen er vicedirektør og international chef på Institut for Menneskerettigheder (IMR) i København.
Man kan læse udviklingsministerens oplæg til en strategi for naboskabsprogrammet 2013-2017 på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/350/udviklingsministeren-om-ny-naboskabsstrategi
