Debat om vor bistand til naboerne i øst og sydøst: Skab bedre levevilkår!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Mads Lund

I de sidste fire år har naboskabsprogrammet arbejdet med en målsætning om at fremme åbne, demokratiske retssamfund, baseret på en stabil politisk og økonomisk udvikling i EU’s nabolande.

Gennemførelsen har været påvirket af en opfattelse af, at det i det store og hele gik fremad for de demokratiske kræfter (f.eks. Den Orange Revolution i Ukraine), og at det svage led i området var Belarus (Hviderusland).

Udviklingen i dette land skulle påvirkes af de omliggende lande gennem pres for demokratiske reformer. Der er sket det modsatte!

I stedet for at opleve et Belarus under pres fra omgivelserne for demokratiske reformer ser vi nu, at lande som Rusland, Ukraine og Moldova giver mindre spillerum til demokratisk fremdrift.

Nægtes indrejse

3F (Fagligt Fælles Forbund) er en af flere danske NGO’er, der i den forløbne fase af Naboskabsprogrammet har arbejdet i Belarus.

Vi har oplevet en markant forværret situation for vores samarbejde. Vore partnere bliver udsat for ransagninger, de tilbageholdes og papirer beslaglægges. Samtidig nægtes 3F indrejse til landet.

Vore resultater skal bl.a. måles på tilslutningen til de uafhængige fagforeninger, der er i modsætning til den officielle statskontrollerede fagforening netop er demokratiske.

Men det er i øjeblikket umuligt at opnå myndighedernes godkendelse af uafhængige fagforeninger, og de folk der tilslutter sig, chikaneres med fyringer og tilfældige retssager om overtrædelser af skattelovgivning, færdselslov mv.

Den internationale fagbevægelse og (FNs Arbejdsorganisation) ILO har i de forløbne år forsøgt at etablere et trepartssamarbejde med inddragelse af myndighederne i Belarus, men har på nuværende tidspunkt opgivet at komme i dialog med dem.

Styrk civilsamfundet

Det må være helt afgørende, at erfaringerne fra den seneste fase af Naboskabsprogrammet skal påvirke den næste fase.

Hvis der fortsat skal være fokus på at styrke demokratiudviklingen i EU’s nabolande, bliver vi derfor nødt til at opprioritere støtten til civilsamfundet, da det ikke er muligt at styrke den demokratiske udvikling i lande som Belarus gennem samarbejde med myndighederne.

Forbedrede levevilkår

På trods af de meget vanskelige arbejdsbetingelser i Belarus, er det lykkedes at udvikle de uafhængige fagforeninger, men realistisk set kræver det en fortsat tilstedeværelse af international fagbevægelse.

Udviklingen hænger især sammen med, at den uafhængige fagbevægelse aktivt arbejder for ordentlige levevilkår for befolkningen.

I alle nabolandene til EU er levevilkårene dramatisk forringet i de senere år. En væsentlig årsag til dette er, at der ikke er opbygget relevante institutioner svarende til et privatiseret, frit marked.

Fra dansk side (arbejdsgiverforening og fagbevægelse) kan vi klart bidrage med modeller for et velfungerende arbejdsmarked og dermed bidrage til at vende den negative udvikling i produktion og velfærd. Og dermed også bidrage til en styrkelse af demokrati!

————-

Mads Lund er medlem af 3Fs Solidaritets- og Bistandsenhed med Central- og Østeuropa som arbejdsområde.

Man kan læse udviklingsministerens oplæg til en strategi for naboskabsprogrammet 2013-2017 på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/350/udviklingsministeren-om-ny-naboskabsstrategi

Geografisk omfatter Naboskabsprogrammet:

Albanien, Belarus (Hviderusland), Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Kosovo, Makedonien, Montenegro, Moldova, Rusland, Serbien, Tyrkiet og Ukraine samt Armenien, Aserbajdsjan og Georgien i Kaukasus. Efter Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU pr. 1. januar 2007 er bistanden til disse to lande udfaset.