Debattør på U-landsnyt i studiet: Vil lempe kontrollen med bistanden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En af U-landsnyts bloggere (debattører) går mandag formiddag i studiet på Danmarks Radio for at redegøre for, hvorfor han synes vi bør “slippe hestene løs” i udviklingsbistanden.

Med andre ord delvis slippe kontrollen med midlerne og lade u-landene indtage førersædet.

Det sker, når radioens Program 1 mandag sender magasinet P1 Formiddag direkte kl. 09.09, hvor dagens gæst debatterer med Poul Friis og lytterne.

Gæst i studiet er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Engberg-Pedersen, som er en ivrig debattør, herunder på U-landsnyt.dk. Emnet er budgetstøtte i u-landsbistanden.

Dette begreb indebærer, at Danmark skal slippe kontrollen med, hvad u-landene bruger vore bistands-kroner på og i højere grad lade det være op til det enkelte land at bestemme over pengene.

– Det giver større ejerskab, mener Lars Engberg-Pedersen.

Debatten er blusset op, efter at udviklingsminister Christian Friis Bach (R) udtalte sig positivt om denne bistandsmodel. Kritikerne frygter, at midlerne ender i korruption og svindel, når u-landene selv skal forvalte dem, men den risiko må vi leve med, anfører den 47-årige DIIS-forsker.

Man kan ringe på 80 20 80 00 og deltage aktivt i diskussionen eller snakke med på www.dr.dk/p1formiddag

Udsendelsen slutter kl. 10.

Se Lars Engberg-Pedersens blogindlæg om det omstridte emne i U-landsnyt på http://www.u-landsnyt.dk/blog/32/generel-budgetstotte-eller-ej

Andre indlæg i debatten findes på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/7/blaese-med-mel-i-munden
og
http://www.u-landsnyt.dk/blog/43/nyt-perspektiv-pa-u-landsbistanden