”DIIS har med Peter Kragelund fået en direktør, der både har et solidt fodfæste i forskningsverdenen og mange års erfaring med ledelse. Det er vigtigt for en forskningsinstitution som DIIS, der konstant skal navigere mellem at skaffe rum til forskningsfordybelse, tid til at bidrage til at kvalificere samfundsdebatten med forskningsbaserede analyser i medierne og plads til at briefe politikere og embedsmænd om de udfordringer, en stadig mere kompleks verdensorden byder på,” siger Anne Marie Pahuus, som er konstitueret forperson for DIIS, mens bestyrelsesformanden Henrik Halkier er konstitueret direktør.
Peter Kragelund var tilknyttet DIIS, mens han tog sin ph.d. og sin postdoc i International udvikling, og han kender mange af de ansatte allerede. Men der er også sket meget i de 14 år, siden han havde sin gang på instituttet, og derfor vil han bruge den første tid på at blive fortrolig med huset, siger han, da Globalnyt fanger ham over telefonen på vej til et møde.
Er der nogle ting, som du allerede nu kan sige, at du vil ændre eller gøre anderledes?
”Det kan jeg simpelthen ikke sige nu. Jeg har sagt til mig selv og i ansættelsesprocessen, at jeg som det første vil lære organisationen ordentligt at kende. Altså bruge de første par måneder på at tage så mange samtaler en-til-en, men også gruppesamtaler med folk og finde ud af, hvad der rører sig. Både internt og med andre stakeholders som for eksempel Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, for at høre hvad de egentlig har brug for fra DIIS.”
Instituttets nuværende strategi løber til udgangen af 2024, så efter at have lært organisationen at kende skal den nye direktør i gang med at udforme den kommende strategi sammen med de knap 120 medarbejdere. Og netop her ser han det som en fordel, at han er ny på posten, så han kommer med friske øjne og har nemmere ved at se muligheder fremfor udfordringer, som han udtrykker det.
En af de muligheder, som han ser er, at styrke DIIS på europæisk plan.
”DIIS står jo enormt godt i Danmark – der er ikke mange, som ikke har hørt om det. Men skal DIIS også være en spiller, man går til fra andre steder i Europa, når man vil have noget at vide om, hvad der sker i for eksempel Niger eller Ukraine? Kan man blive en større spiller? Der er et potentiale her, men om det er et sted, vi skal bevæge sig hen, er noget af det, vi skal finde ud af sammen,” siger han.
Hvilken forskel – som leder – er der fra din nuværende stilling til det nye?
”For det første bliver jeg den øverste, interne person, hvor jeg på RUC er dekan og ansvarlig for det samfundsvidenskabelige område og så ansvarlig for et institut. Over mig har jeg en rektor, en prorektor og en direktør. Men nu bliver det jo mig – med en bestyrelse over mig, som kommer til at sætte den strategiske retning.”
”Og så får jeg jo ansvar for både administration, forskning og udredning. Så det bliver mere hands on på flere områder, end jeg har det i dag.”
En stor forskel er, at der i modsætning til universitetet ikke er uddannelser og studerende på DIIS. Til gengæld er der et større fokus på at formidle viden og forskning og på at udrede – altså finde fakta og klarlægge bestemte emner og spørgsmål for at klæde regeringen, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet på.
En væsentlig del af DIIS’ arbejde er at levere analyser og udredninger inden for aktuelle områder. Men det er svært at forudsige, hvad der er aktuelt om fem eller ti år. Derfor bliver en central del af hans arbejde at sikre, at det, som instituttet leverer både i dag og i fremtiden, er relevant. Det indebærer for eksempel at ansætte ph.d.-studerende nu, som først bliver fuldt selvkørende forskere om fem-ti år, forklarer han.
Hvad vil du gerne opfattes som leder?
”Jeg vil godt opfattes som lyttende og som transparent. Og jeg prøver at være så inddragende som muligt. Når jeg så beslutter mig for, hvilket sted jeg vil hen, så kommunikerer jeg det tydeligt og tager ansvaret på mig, hvis det viser sig at beslutningen ikke var 100 procent rigtig. Og så mener jeg, at det er vigtigt, at der er så lige vilkår for alle, som det kan lade sig gøre.”
Hvordan bliver man god leder for alle faggrupper?
”Noget af det, jeg har gjort her på RUC, og som jeg har fået positiv feedback på, er at anerkende, at alle typer fagligheder er nødvendige og essentielle for, at hele institutionen kan bevæge sig videre. Der er ikke nogen fagligheder, der er mere vigtige end andre.”
”Hvis vi skal flytte os, hvis vi for eksempel skal have nye forskningspenge, så skal der være nogle enormt gode folk til at hjælpe med at lave ansøgninger, der skal være nogen til at administrere de bevillinger bagefter og sørge for, at vi får sendt tingene ind til tiden og den slags. Der skal være nogle rigtig gode til at hjælpe med at formidle og på biblioteket, som er ekstremt nødvendig for at få tingene til at virke. Det samme gælder administrationen med økonomi, HR og IT. ”
”Jeg har jo siddet som administrativ leder på Center for Afrikastudier i sin tid og er ikke bange for drift og administration, og så har jeg haft en forskningskarriere og er kommet tilbage til ledelse. Så jeg ved, at tingene skal fungere hele vejen rundt, og det er ikke fremmed for mig selv at lave administration eller selv at lave forskning, som jeg har holdt fast i.”
”Jeg tror, at jeg har en fordel i, at jeg har en overfladisk viden om, hvad de forskellige dele af organisationens arbejde går ud på, så jeg i hvert fald kan snakke med om og har en forståelse af de udfordringer, der er forskellige steder i organisationen.”
Det er ikke længe siden, at Peter Kragelund fik forlænget sig ansættelse som dekan på Roskilde Universitet, og han ville også gerne været blevet længere. Men DIIS er så særligt et sted, at han var nødt til at søge direktørstillingen, da den blev ledig, fortæller han.
Det er er åremålsansættelse på fem år med mulighed for forlængelse i tre år.
