Joy Mabenge er i denne uge i Danmark for at blive inspireret og tanke ny energi op. Her skal den zimbabwiske aktivist tale på konferencen Copenhagen People Power Conference, som Mellemfolkeligt Samvirke står bag.
”Jeg er aktivist helt ind til benet og har været det i rigtig, rigtig mange år,” lyder det fra fra den 47-årige aktivist Joy Mabenge.
Han har arbejdet med aktivisme i mere end 20 år og er til daglig leder af ngo’en ActionAid i Zimbabwe. Han fortæller, at de hver dag kæmper for retfærdighed og lighed i et samfund, som er hårdt plaget af korruption, høj arbejdsløshed og en diktatorisk regering.
”Zimbabwe er et land, som er ramt af flere kriser på én gang. Særligt den politiske krise med valg, som ikke har været fri og fair. En krise, der er forårsaget af manglende respekt for menneskerettigheder, og en økonomisk krise, som rammer almindelige mennesker, der ikke har råd til et anstændigt liv,” siger han.
Der har netop været valg i Zimbabwe, hvor den siddende præsident, Emmerson Mnangagwa, vandt endnu en valgperiode. Det er særligt perioder omkring valgene, som kan være opslidende, fortæller Joy Mabenge:
”Når du kæmper mod en diktator, så falder vi nogle gange og mister faktisk også håb.”
Gensidig inspiration
Når Joy Mabenge oplever bump på vejen, som efter det seneste valg, er det særligt mødet med andre aktivister, som giver ham fornyet energi. Det er også en af årsagerne til, at han har glædet sig til konferencen i København.
”Når jeg kommer ind i et rum, hvor der er andre, som står over for lignende kampe, får jeg lyst og mod til at fortsætte min kamp. Når andre fortæller om succeshistorier, de har oplevet, får jeg ny energi til at tage deres erfaringer med til mine kollegaer, som vi kan blive inspireret af,” siger han og understreger, at det ikke kun handler om at få inspiration, men også om at inspirere andre.
Han ser selv frem til at dele sine erfaringer med andre om, hvordan ActionAid Zimbabwe arbejder for at fremme retfærdighed og lighed. De arbejder blandt andet med at undervise og oplyse befolkningen om deres rettigheder og det politiske system hænger sammen, så de kan deltage i debatten og styrke oppositionen.
Små skridt
Det er dog langt fra alle, der kan blive ved med at kæmpe som Joy Mabenge. Han oplever, at antallet af aktivister falder i Zimbabwe, og han tror, det skyldes styrets hårde tag på samfundet. Han anerkender også, at det ikke er alle, som kan vie sit liv til aktivisme, som han har gjort. Men selv har han aldrig været i tvivl om, hvorvidt han skulle fortsætte.
“Hvis alle aktivister gav op, ville der ikke ske nogen forandring. Det er en langvarig kamp. Det er en lang krig. Det er ikke en spurt, men et maraton. Vi fortsætter, fordi vi er kommet tættere på, men vi er der ikke endnu. Vi prøver. Vi bliver ved med at prøve og ved med at presse på, så vi kan opnå små sejre,” siger han.
Ifølge Joy Mabenge har deres aktivistiske arbejde i Zimbabwe været med til at sikre, at der er en klar modstand mod regeringen i landet. Han fortæller, at de blandt andet har været med til at styrke oppositionen ved at få flere til at engagere sig og dermed forstørre oppositionen. Det betyder, at det ledende parti dermed ikke har to tredjedels flertal og dermed ikke kan ændre forfatningen alene.
”En dag vil vi se en ændring i ledelsen af vores land. Det kan tage os år tre, fem eller ti år, men vi er tættere på nu, end vi var for 20 år siden. Jeg bliver ved med at tro på det,” siger Joy Mabenge.
