I december holder den amerikanske præsident, Joe Biden, et topmøde for verdens demokratier. Og der er grund til at sætte fokus på demokratiets tilstand i verden ifølge en ny rapport. Den viser, at verden de seneste år er trukket i en mere autoritær retning.
EU’s udviklingskommissær, Jutta Urpilainen, talte ved lanceringen af opgørelsen i forrige uge, og hun kunne forsikre Joe Biden om, at unionen vil støtte kampen for demokrati globalt.
“[Rapporten] er ikke et wake up call, den er en alarmklokke. Autoritære tendenser rykker frem alle steder på kloden,” lød det fra den finske kommissær.
Hun kunne ved lejligheden præsentere et nyt initiativ ved navn Team Europe Democracy, hvor Danmark sammen med 10 andre EU-lande er gået sammen for at støtte demokrati i resten af verden. Det sker til trods for, at den nye rapport også belyser tilbagegangen for demokrati i EU-lande som Polen, Ungarn og Slovenien.
Gambia tager et stort spring
“The Global State og Democracy” er udarbejdet af International Institute for Democracy and Electoral Assistance (International IDEA), som er baseret i Stockholm. Det er en tænketank, som styres af et råd af medlemslande fra hele verden og samarbejder med blandt andre Den Afrikanske Union og EU’s Ministerråd.
Rapporten arbejder med en lang række parametre, herunder deltagelse, rettigheder og repræsentativitet, som danner tre hovedkategorier: autoritært regime, hybridregime, som er et mellemstadie, samt demokrati. Demokrati inddeles endvidere i svage, middelstærke og stærke demokratier.
Alt i alt vurderer eksperterne, at der er 98 demokratier i verden i dag. Det er et fald fra 104 i 2015.
Et af de lande, som har taget det længste skridt i demokratisk retning i de seneste fem år er afrikansk. Gambia sprang nemlig mellemstadiet med hybridregime over og tog skridtet direkte fra autoritært regime til det, som eksperterne kalder et svagt demokrati.
Det skete i 2017, da den daværende præsident, Yahya Jammeh, efter massivt pres flygtede i eksil. Han havde siddet tungt på magten i 22 år, men blev besejret ved et valg, som han i starten nægtede at anerkende.
Militæret blander sig i Afrika
I Afrika syd for Sahara som helhed er der stadig store udfordringer med demokratiet. På den positive side har der de seneste årtier udviklet sig en tradition med valg i langt de fleste lande, og den tradition holder ved. Det har også været tilfældet gennem coronakrisen, selvom flere valg her er blevet udskudt. Desværre er kvaliteten af valghandlingerne dalende, lyder det i rapporten. De mest udbredte tendenser er vold og undertrykkelse af oppositionen, manglende accept af præsidenternes embedsperioder, samt at valgresultater bestrides. Kun Cabo Verde, Ghana, Senegal og Sydafrika får høje karakterer for regeringers repræsentativitet.
Derudover er der en generel tendens til, at militæret blander sig i politik, og er med til at sætte regeringer fra magten i modstrid med forfatningerne. Det er sket i Algeriet, Egypten, Sudan og Zimbabwe i de seneste år, og er fortsat i 2021 i Tchad og Mali.
Rapporten nævner også flere positive udviklinger for demokrati i regionen. Valgmyndigheder i flere lande samt overnationale organisationer som Den Afrikanske Union og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Lande (ECOWAS) har formået at holde fast i og støtte valghandlinger til trods for udfordringer med Covid-19.
Derudover er der ungdommen. Gennemsnitsalderen for afrikanske ledere er 62 år, mens medianalderen på kontinentet er 19,5 år. De unge har en stigende opmærksomhed om menneskerettigheder, og der er gode muligheder for, at unge kan skubbe landene i en mere demokratisk retning. Der er imidlertid også en mørk side af demografien, da et stigende antal arbejdsløse unge kan udgøre et frugtbart rekrutteringsgrundlag for ekstremistiske grupper, påpeger eksperterne.
Blot tre demokratier i Mellemøsten og Nordafrika
I Mellemøsten og Nordafrika ser det særdeles skidt ud for demokratiet, men også her er der et lys i ungdommen. Et årti af protester viser, at der er opbakning til demokrati blandt græsrødderne, lyder det i rapporten. Demonstrationer har haft en indvirkning i Algeriet, Irak, Jordan, Libanon og Sudan. Alligevel holder de autoritære regimer stærkt fast i magten i det meste af regionen, som er den mindst demokratiske i verden. Fem lande har oplevet en form for demokrati i perioden fra 1970 til nu, men kun tre af disse har fastholdt denne status, ifølge rapporten.
Irak, Libanon og Tunesien er alle sammen gået vejen direkte fra autoritært regime til demokrati. De bliver dog alle betegnet som svage demokratier på nær Tunesien, som fra 2018 er rykket op i kategorien som middelstærkt demokrati.
Rapporten peger på, at valg i regionen sjældent giver mening i demokratisk forstand, samt at friheden for medier er yderligere forværret på det seneste. Derudover er der udbredt korruption. Der har imidlertid været forbedringer med ligestilling. Tiltag i Libanon, Irak og De Forenede Arabiske Emirater har øget inklusion af kvinder, men der er tale om meget ydmyge forbedringer, understreger eksperterne.
Også tilbagegang i Latinamerika og Asien
I Latinamerika er der ikke sket de helt store ændringer, men der er tilbagegang for demokratiet flere steder. Brasilien er det land i verden, som har oplevet en forringelse på flest af de parametre, som eksperterne bruger. Det bliver dog stadig vurderet til at være et middelstærkt demokrati, og de fleste demokratiske lande i regionen sidder fast i denne kategori. Kun Uruguay bliver betegnet som et stærkt demokrati.
Regionen har mistet fire demokratier siden 2007. Haiti og Honduras er rykket til kategorien hybridregimer, mens Nicaragua og Venezuela er blevet autoritære. Cuba er det eneste land i regionen, hvor befolkningen endnu ikke i nyere tid har oplevet en demokratisk styreform. Den Dominikanske Republik og Ecuador får til gengæld ros for fremskridt på flere demokratiske fronter.
I Asien står veletablerede demokratier som Australiens og New Zealands over for autoritære regimer som i Kina og Vietnam. Myanmars demokrati fik en ende i år, mens demokratier i Indien, Indonesien, Filippinerne og Sri Lanka har oplevet en fortsat tilbagegang
Nyt EU-initiativ
Den nye opgørelse svarer ganske godt til lignende undersøgelser, eksempelvis den årlige rapport om demokratiets tilstand fra Freedom House. Den har vist, at demokratiet globalt har været på afveje i mange år, og heller ikke Europa og USA går fri. I Europa har der særligt været tilbagegang i demokratierne i den centrale og østlige del. Det erkendte EU’s udviklingskommissær også ved præsentationen af rapporten.
“EU oplever også mange af udfordringerne. Men vi har en unik og divers erfaring med demokrati. Vores initiativ Team Europe Democracy, som vi lancerer, bringer for første gang EU’s og medlemslandenes støtte til demokrati sammen. Vi har behov for global handling for demokrati, og EU vil spille en rolle, også ved det kommende topmøde om demokrati”, sagde Jutta Urpilainen.
Det nye EU-initiativ har fokus på ansvarlighed og retsstat, deltagelse samt mediefrihed og fundamentale rettigheder i det virtuelle rum. Ifølge den nye meddelelse fra EU har unionen og dens medlemslande bidraget med 14 milliarder euro i støtte til demokrati i andre lande fra 2014 til 2019.
Joe Biden inviterer demokratier fra hele verden til topmødet d. 10. og 11. december. Ifølge gæstelisten er Kina ikke inviteret, men det er derimod Taiwan, hvilket nok skal få kineserne til at skumle. Tyrkiet har heller ikke fået en invitation, og de eneste deltagere fra Mellemøsten bliver Irak og Israel. Polen er med på gæstelisten, mens Ungarn får en kold skulder. Fra Afrika deltager blandt andre Botswana, DR Congo, Malawi, Sydafrika og Nigeria.
