Morten Ranum, U-landsnyt.dk, skriver fra Art Basel
Den hvide afrikaner er taget til Schweiz for at lede efter den hvide masai, men hvor er egentlig den afrikanske kunst i Basel? Projektet er tvivlsomt al den stund at den hvide masai flyttede tilbage til Zürich, ikke Basel.
Jeg er taget til Art Basel med en kammerat. Vi har kendt hinanden i årevis og deler en fælles historie og har mnage fællesinteresser. For at vænne os til tanken har vi valgt at tage nattoget fra København. Sidste gang jeg kørte med nattog var fra Dar Es Salaam til Mwanza i Tanzania.
Comforten hos Deutsche Bahn er væsentlig højere end på 3.klasse hos Tanzanian Railways, men fornnemmelse af at glide gennem landkabet er den samme; fyldt med spænding om hvad der vil møde os. Undervejs en million detaljer som er helt tilfældige og egentlige irrevante for vores mål.
Ankomst til midten af Europa
Næste morgen vugger toget effektivt gennem tunneller i det bayerriske landskab. Vi nærmer os destinationen midt i Europa. Det er netop sådan jeg føler det, da vi er nået frem til Basel.
Det er så tydeligt at jeg befinder mig i Europa, meget ulig mit sædvanelige rejsemmål gennem de diste 10 år; Nairobi. Basel er en lille by. Her er meget stille, men alligevel har jeg følelsen af at være i et centrum. Her er man ikke bange for storhed, elegance og skønhed – helt modsat det middelmådige skandinavien jeg kommer fra.
Den afrikanske vinkel
Formålet er for første gang at opleve Art Basel. Jeg er fast besluttet på at finde en afrikansk vinkel på Art Basel. Nu jeg er her her begynder bekymringen at stige. Der synes ikke at være ret meget afrikansk her. I det kvarter jeg bor i Klein Stadt Basel tales der såvel fransk, tysk, italiensk, spansk som tyrkisk; og jeg ser da også få sorte gå rundt.
Men måske er idéen om at finde det afrikanske i Basel er konstruktion, der mest af alt handler om at jeg af helt andre årsager er taget til Basel og at jeg skal se udstillingerne på en torsdag som er den dag hvor jeg er forpligtet til at oploade min ugentlige artikel på u-landsnyt. To fluer med et smæk, men måske overlever de begge to.
Det særligt europæiske
Derimod er jeg kommet i nærmest ekstatisk humør, fordi jeg allerede på førstedagen har oplevet et eksempel på Europas storhed, noget som ville være umuligt i Danmark, og som heller ikke ville være muligt i Kenya.
Her i Basels gamle bydel meget tæt på Rhinen finder jeg en forretning hvor man kan købe whisky direkte aftappet fra tønder. Jeg er måske vanvittig.
Vi er nu nået til andendagen som helt og holdent er dedikeret til Art Basel. Ønsk mig held med at finde den afrikanske kunst midt i Europa.
