Paris-aftalen blev vedtaget i 2015, men arbejdet med at reducere de klimaskadelige udledninger globalt er stort set ikke begyndt endnu. Det viser adskillige undersøgelser. Senest har FN’s Miljøprogram beregnet, at de klimaplaner, som landene har forpligtet sig på under den globale klimaaftale, vil føre til en global temperaturstigning på 2,7 grader i år 2100.
Der er langt ned til målene i Paris-aftale, der siger, at den globale opvarmning skal holdes et godt stykke under 2 grader, og helst ikke må overstige halvanden grad.
I næste uge begynder det store klimatopmøde i Glasgow, Skotland, og der er debat om, hvem der skal stramme op for at forhindre en katastrofal global opvarmning.
EU, USA og Storbritannien har længe søgt at få de store vækstlande som Indien og Kina til at gøre mere. Det skete senest på EU-topmødet i sidste uge, hvor vækstlandene blev opfordret til at sende deres klimaplaner og udarbejde konkrete strategier for at gå i nul med udledninger senest i 2050.
“Historie af brudte løfter”
Vækstlandene ser imidlertid ikke sådan på det. Lande som Indien, Kina, Indonesien og Saudi Arabien er gået sammen i en fælles erklæring, som lyder, at det er uretfærdigt at bede vækstlandene om at nå et stadie, hvor der ingen klimaskadelige udledninger er.
“Gennem deres egen fase af industrialisering har de udviklede lande overbrugt deres nationale rum til at udlede CO2 og samtidigt brugt udviklingslandenes,” lyder det i erklæringen, der også kritiserer de rige nationers “historie med brudte løfter”, hvor blandt andet klimastøtten bliver fremhævet.
Læs også: Rige lande udskyder løfte om klimastøtte med tre år
De fattigste lande har primært fokuseret på, at klimakrisen er de rige landes historiske ansvar, og at de dermed må gå forrest og betale klimastøtte for udviklingslandenes indsats. Gruppen af forhandlere fra de mindst udviklede lande beder imidlertid i deres udtalelse med ønsker til det kommende klimatopmøde både rige lande og nationer med høje niveauer af udledninger om at gøre en ekstra indsats.
Sammenslutningen af små østater (AOSIS) har ligeledes presset på for at få G20-lande til at gøre mere. G20-netværket rummer verdens største økonomier, herunder også en række af vækstlandene. Netværket holder møde i Rom denne weekend, hvor klimaet står højt på dagsordenen.
Det historiske ansvar
Når vækstlande og de velstående nationer mødes i G20 får de sig sandsynligvis nogle diskussioner om, hvem der har det største ansvar for den nuværende klimakrise. Hvis man kigger på klimaskadelige udledninger i absolutte tal, ligger Kina på en suveræn førsteplads. Den asiatiske gigant udleder mere end dobbelt så meget som USA på andenpladsen. Indien er nummer tre, og vækstlande som Brasilien, Indonesien, Iran, Sydfraika og Saudi Arabien er med i top ti.
Mange af vækstlandene har imidlertid også mange indbyggere, og hvis man måler udledninger per indbygger, bliver regnestykket anderledes. Her er toppen præget af flere golflande, mens USA er nummer 15. Kina ender noget længere nede på listen.
Men den høje koncentration af drivhusgasser i atmosfæren skete ike bare i løbet af en enkelt nat. Derfor henviser mange til det historiske ansvar, altså hvem der har stået for størstedelen af udledninger af drivhusgasserne gennem de seneste århundreder. Her har USA været værst, og toppen er generelt præget af velstående nationer.
Tænketanken Carbon Brief har dog tidligere denne måned lavet en analyse, der viser, at det ser noget anderledes ud, hvis man medtager udledninger fra ændring af land, eksempelvis ved fældning af skov.
Her må USA stadig påtage sig det største ansvar, men Kina står for den andenstørste andel af de historiske udledninger under de forudsætninger. Vækstlande som Rusland, Brasilien og Indonesien følger efter, mens Tyskland indtager femtepladsen. Billedet er det samme, selvom man tager hensyn til indbyggertal og eksporterede varer.
Gambia er det eneste lyspunkt
Tilbage står spørgsmålet om, hvem der yder en tilstrækkelig indsats.
Tænketanken Climate Action Tracker har kigget på 40 landes mål og politikker på klimaområdet og vurderer, at kun et enkelt lands indsats lever op til målsætningen om at holde temperaturstigningen under halvanden grad. Det er det lille afrikanske land Gambia.
Gambias første klimaplan til FN rummer visioner om mere vedvarende energi, skovbevaring og forbedrede komfurer, så der bliver fældet mindre skov til at fyre op under madlavning. I alt er der en reduktion af udledningerne, der svarer til 55 procent i 2025.
Climate Action Tracker tager hensyn til blandt andet nuværende udledninger, historisk ansvar og økonomi, og her er lande som Iran, Rusland og Saudi Arabien helt i bund med klimaambitionerne. Australien, Brasilien, Canada, Kina og Indien klarer sig en tak bedre, men deres målsætninger vurderes at være stærkt utilstrækkelige til at nå det globale klimamål.
Costa Rica, Etiopien og Nepal er blandt de udviklingslande, som er tæt på at være ambitiøse nok, mens EU og USA er i den mellemste klasse med mål, der er utilstrækkelige. Hvis man kigger lidt dybere har EU imidlertid en fordel i forhold til amerikanerne. Det euroæpiske fællesskab er godt i gang med at indføre lovgivning, der kan indfri målet om at reducere de klimaskadelige udledninger med mindst 55 procent i 2030.
Denne sommer blev en lovpakke ved navn ‘Fit for 55’ – Klar til 55 – præsenteret, og EU-kommissionen er nu sammen med parlamentet og medlemslandene ved at få de sidste detaljer på plads.
Læs også: EU: Fra kul og stål til grøn omstilling
USA lover i sin klimaplan en reduktion af udledningerne på 50-52 procent i 2030, men den amerikanske præsident, Joe Biden, kommer sandsynligvis til at møde en del modstand i Kongressen, når han skal have målet omsat til konkret politik.
En anden opgørelse over landenes klimaindsats er Climate Change Preformance Index, der bliver udarbejdet af Germanwatch. Indekset undersøger landenes udledninger, andel af vedvarende energi og klimapolitik. Her topper Sverige, Storbritannien og Danmark med den mest ambitiøse indsats. Marokko, Chile og Indien er i top ti som de bedst præsterende udviklingslande. Kina er nummer 33, mens USA er helt i bund som nummer 61.
