Den 14. juli i år udkom WHOs fjerde benchmarking Mental Health Atlas af psykiatrien globalt, men desværre indikerede opgørelserne også denne gang betydelige ressourceforskelle sammenlignet høj, mellem og lavindkomst-landene.
Eksempelvis havde kun to ud af tre WHO medlemsstater i 2014 en selvstændig politik eller plan for psykiatrien, og kun hvert andet land havde iværksat lovgivning på området, hvoraf mange end ikke havde tilstrækkelig øje for implementering, menneskerettigheder og involvering af psykisk syge og familier.
Mens udgiften for lavindkomst-lande til psykiatrisk behandling i 2014 var under to dollars, blev udgiftsniveauet per person i højindkomst-lande anslået til at være over 50 dollars. Udgifter der som oftest kan ses allokeret til hospitalspsykiatrien.
Og i forhold til personaleressourcerne var der globalt set ni professionelle for hver 100.000 personer (median) eller mindre end én professionel for hver 10.000 person.
Blot et spadestik dybere kunne man finde 6,6 psykiatere for hver 100.000 personer i højindkomst-lande sammenlignet med 0,5 for 100.000 personer i lav og middelindkomst-lande (bemærk et fald i antal psykiatere fra 2011).
Samlet set kunne kortlægningen atter illustrere en noget skæv og hårdt trængt psykiatri verdens lande i mellem.
Vi har behov for investeringer
Psykiske sygdomme udgør næsten 13 procent af den samlede globale sygdomsbyrde, heraf depression som den største bidragyder inden 2030.
Og over de næste 20 år vil det udgøre et globalt samfundsøkonomisk tab på ikke mindre end 16,1 trillioner dollars svarende til ca. 94.000 milliarder danske kroner eller 1 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt.
Med sådanne oplysninger i bagagen må det efterhånden afstedkomme mere handling end der tilbydes i dag.
I 2013 fik verdens lande en international handlingsplan for psykiatri (WHO Comprehensive Mental Health Action Plan 2013-2020), som på mange måder gav psykiatrien en stemme, der ikke kunne siddes overhørig.
Selv om man kunne have håbet på, at stemmen var høj nok til et af FN’s 17 nye udviklingsmål frem mod 2030, og selv når verdens lande fortsat skal arbejde for at opfylde betingelserne for bedre mental sundhed jf. handlingsplanen, synes den nyeste ’tilstandsrapport’ at vidne om et betragteligt behov for saltvandsindsprøjtning, der må ske progressivt i relation til politikker, lovgivning, programmer, styring, planlægning og informationssystemer, som WHOs rapport på mange måder antyder.
For kortlægningen synes i den grad at påvise en manglende eller ligefrem utilstrækkelig vilje til at indskyde finansielt såvel kapacitetsmæssigt i psykiatrien. Og skønt vi har verdens opmærksomhed, lader dette ’mentale atlas’ fortsat være et vidnesbyrd på investeringen, der ikke endnu har set dagens lys.
Kilder
WHO (2015) Mental health atlas 2014.
WHO (2013) WHO. Comprehensive mental health action plan 2013–2020. Agenda Item 13.3. 27. maj, 2013.
Jensen, JP (2014): Ingen udviklingsmål uden mental sundhed i U-landsnyt.dk.
Division for Sustainable Development (2015) Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development.
Jens Peter Dam Eckardt Jensen er cand.soc. og chefanalytiker i BEDRE PSYKIATRI.
