Den humanitære korsvej

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Verden står overfor den værste humanitære katastrofe siden 1945. I dag er over 20 millioner mennesker i fare for at sulte.

Vi står ved en korsvej.

Den nuværende fødevarekrise kan føres tilbage til klimaforandringer og mangel på modstandsdygtige systemer, som kan modstå tørke, oversvømmelser, ændringer i regnvandsmønstre og lignende, der efterlader mennesker uden afgrøder, penge og mad til at brødføde deres familier.

Omgående humanitær bistand er nødvendig til hårdtramte lande som Nigeria, Somalia, Sydsudan og Yemen, men arbejdet stopper langt fra her. Vi må fortsætte vores arbejde med at opbygge klima-modstandsdygtige nationer, hvor ændringerne i klimaet ikke fører til katastrofer, fører til børn, som sulter, og hvor proaktive – fremfor reaktive – foranstaltninger gennemføres for at støtte udsatte mennesker med at bryde fattigdomsspiralen. Samtidig skal der opbygges klima-modstandsdygtige nationer, hvor ledere og institutioner har kapaciteten, evnerne, træningen og ressourcer til at sikre at lignende humanitære katastrofer ikke gentages.

FN’s Udviklingsprogram UNDP støtter opbygningen af klima-modstandsdygtige nationer – et nødvendigt skridt for at opbygge en fremtid uden CO2 udledning – uden fattigdom, sult og ulighed.

Lige nu arbejder tekniske eksperter fra UNDP sammen med nationale regeringer, civil- og lokalsamfundet med at udvikle innovative klimatilpasningsforslag til the Adaption Fund, the Least Developed Countries Fund under the Global Environment Facility (GEF), the Green Climate Fund og andre finansieringsinitiativer, som leverer nødvendig støtte til nationer, der er hårdt ramt af klimaforandringerne.

Det seneste forslag til GEF vil støtte klima-modstandsdygtige økonomier, beskytte de mindst udviklede øer, opskalere succeser og skabe nye muligheder for særligt sårbare lokalsamfund i Bangladesh, Burkina Faso, Chad, Guinea, Kiribati, Liberia, Niger og en række mindre udviklede stillehavsøer.

Med finansiering fra GEF er Etiopien klar til at lancere et projekt, som skal indføre klimarisiko, som en del af de nationale- og lokale planlægningsprocesser. Det vil øge modstandsdygtigheden overfor klimaforandringer i det Etiopiske højland. Det forventes, at 5,6 millioner mennesker i øjeblikket mangler hjælp i Etiopien, hvor en forlænget tørke – forstærket af El Niño – har dræbt hundred tusindvis af dyr – dyr som dyreavlere er afhængige af for at kunne brødføde deres familie og sikre deres fremtid.

Fremtidens klimatilpasning vil kræve innovative, banebrydende projekter, som forbinder økosystemer med økonomier, donorstøttede initiativer med finansiering fra privatsektoren, innovation med lande specifikke tilgange, klimatilpasning med klimaafbødning og strategier for risikobegrænsning.

Verden står ved en korsvej. Vælger vi den rigtige vej, kan vi undgå gentagende humanitære katastrofer i Afrikas Horn så vel som i andre sårbare regioner af verden.

Hele vejen vil UNDP være der og støtte verdens lande til at nå de fælles mål om at afskaffe fattigdom og sult og opbygge en bæredygtig fremtid.  

Læs mere om The Global Platforms on Disaster Risk Reduction her

Læs mere om Word Reconstruction Conference her

Pradeep Kurukulasuriya er teamleder for klimatilpasning i UNDP.

Denne artikel er del af en serie, hvor UNDP’s eksperter deler deres holdninger og erfaringer, som input til The Global Platforms on Disaster Risk Reduction og Word Reconstruction Conference, som afholdes i maj og juni.