I praksis kan det betyde, at straffedomstolen, ICC, vil efterforske bombeangrebet ved Kabul lufthavn under evakueringerne efter Talibans magtovertagelse, et angreb som den afghanske afdeling af Islamisk Stat har taget skylden for. Men ikke det efterfølgende fejlslagne amerikanske droneangreb på en uskyldig afghansk familie, skriver blandt andre Al Jazeera.
Da Karim Khans forgænger, Fatou Bensouda, indledte undersøgelserne omfattede de alle forbrydelser af den art, domstolen tager sig af, siden den 1. juli 2002. Domstolen beskæftiger sig kun med de allerværste forbrydelser, som krigsforbydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Og den går kun ind, når et land ikke selv kan eller vil retsforfølge sine egne borgere.
Forundersøgelserne blev indledt for omkring fire år siden, og sidste år besluttede domstolen at der var grundlag for at iværksætte en efterforskning. Den ville omfatte overgreb, som måtte være begået af de afghanske sikkerhedsstyrker, USAs inklusive sikkerhedstjenesten CIA og Taliban.
Arbejdet er dog blevet bremset af den daværende afghanske regering under præsident Ashraf Ghani, som erklærede, at den selv ville stå for retsforfølgelsen. Noget de afghanske regeringer gennem de seneste næsten 20 år hverken har vist vilje eller evne til, skriver Afghanistan Analysts Network. Men proceduren skal følges, og derfor gik efterforskningen i stå.
I Washington udløste daværende chefanklager Fatou Bensouda stor vrede, da hun i 2017 indledte forundersøgelserne. USA indførte indrejseforbud for medarbejdere ved domstolen og blandt andet også sanktioner mod chefanklageren. USA har ikke anerkendt domstolen og slet ikke dens ret til at føre sag mod amerikanske statsborgere, selv om deres påståede forbrydelser er sket i et land, der har skrevet under på den Internationale Straffedomstol, som Afghanistan har gjort.
Afghanistan Analysts Network understreger, at USA i alle årene ikke har vist vilje til at retsforfølge eventuelle forbrydelser begået i Afghanistan eller i CIA’s berygtede hemmelige fængsler.
Hvem repræsenterer Afghanistan
Efter Talibans magtovertagelse kontaktede domstolen i Haag den afghanske ambassade i Holland for at høre, om Afghanistan stadig så sig i stand til selv at retsforfølge mistænkte, og svaret var nej. Altså skulle vejen være banet for en genåbning af efterforskningen.
Men dommerne i det kammer i domstolen, der vurderer sagen, var ikke tilfredse. For spørgsmålet er, hvem der er den legitime magthaver i Afghanistan, og dermed, hvem der repræsenterer landet. Og det spørgsmål har domstolen bedt FN’s generalsekretær Antonio Guterres svare på inden mandag den 8. november. Altså nu.
Indtil det svar foreligger, kommer man ikke videre. Og det er et spørgsmål generalsekretæren vil have meget svært ved at besvare, da Taliban ikke er anerkendt af FN’s medlemslande.
Men det er procedure. Det, der virkelig har vakt harme blandt menneskeretsgrupper især, det er den sag, den britiske chefanklager Karim Khan vil have åbnet.
En amputeret sag
Grundet omstændighederne i Afghanistan og hans egne begrænsede ressourcer vil han efterforske forbrydelser, som Taliban og Islamisk Stat er mistænkt for, og nedprioritere de øvrige. Det vil betyde, at efterforskningen af krigsforbrydelser som USAs styrker eller CIA måtte være skyld i bliver strøget, det samme gælder de afghanske sikkerhedsstyrker. Domstolen bøjer sig igen for pres fra de mest magtfulde i verden, lyder kritikken.
Det hører med til billedet, at Taliban og senere også Islamisk Stat tilsyneladende har begået de fleste og de værste grove overgreb. Og at Fatou Bensouda har efterladt en håndfuld politisk giftige sager til sin efterfølger, som efterforskninger i Afghanistan, Palæstina og senest Georgien. Sager, som sender domstolen på kollisionskurs med USA, Israel og Rusland. Men det er ikke chefanklagerens job at tage politiske hensyn, lyder det fra kritikerne.
“Hans beslutning har gjort enorm skade. Det er ødelæggende for de tusinder af ofre, som i bund og grund har fået besked om, at de ikke tæller, fordi de forbrydelser, de er blevet udsat for, er begået af Vesten og dets allierede,” siger Jennifer Gibson, en amerikansk jurist fra Menneskeretsorganisationen Reprieve i London.
Afghanistan Analysts Network kunne godt tænke sig at vide, om eventuelle amerikanske forbrydelser virkelig er meget mindre end dem, Taliban og Islamisk Stat måtte have begået. Om ofre for amerikanske forbrydelser har større sandsynlighed for at opnå retfærdighed ved nationale domstole, end de andre ofre har. Er det mere ressourceeffektivt at prioritere Taliban og Islamisk Stat, end USA og de tidligere regeringsstyrker. Og skal ressourcer bestemme, hvilke krigsforbrydelser den Internationale Straffedomstol retsforfølger.
