“For at sige det helt klart, så tror jeg ikke på total lighed.”
Sådan lyder det fra Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS, i Globalnyts ugentlige podcast Højtryk, som du kan høre i afspilleren nederst.
Koch er ellers en af landets toneangivende kritikere af den stigende globale ulighed. Men han mener, det skal kunne betale sig at arbejde. Og dem, der har lyst til at yde en større indsats skal også belønnes for det.
“Men i samfund med meget stor ulighed kan man se, at sammenhængskraften bliver udfordret. Der er en lavere levealder og dårligere sundhedstilstand, og der er mere kriminalitet og utryghed. På flere områder klarer ulige samfund sig dårligere end mere lige samfund.”
Når elektrikeren løber med pengene
Som et eksempel på, hvad ulighed gør ved at samfund, fortæller Lars Koch om en episode fra hans tid i Bolivia fra 2001 til 2004.
Koch og familien flyttede ind i et hus, hvor der skulle laves nogle reparationer. Der var en stikkontakt, som var i stykker. Han får derfor fat i en elektriker og giver ham 200 bolivianos for til at købe en ny stikkontakt.
“Ham så jeg selvfølgelig ikke igen. Så fik jeg fat i en anden elektriker og brugte en hel arbejdsdag på at gå med ham på markedet for at købe stikkontakten og sidde og holde øje med ham, så han ikke stjal noget. Og så gav jeg ham pengene til sidst. Herhjemme ville jeg bare lægge nøglen under måtten, og så kommer elektrikeren og fikser det, der skal fikses, lægger en regning, som han ved jeg betaler.”
”Det er den form for tryghed og tillid et mere lige samfund giver. Det er effektivt, og det giver en meget stor livsværdi.”
Foto: Laurits Holdt
Absurd: Flere fattige mens de rigeste bliver rigere
Oxfam, det internationale solidaritetsorganisation, som danske Oxfam IBIS er en del af, har netop udgivet sin årlige rapport om global ulighed – især den økonomiske ulighed.
Rapporten viser blandt andet, at der under de seneste års corona-pandemi er sket en historisk stor stigning i formuerne hos de allerrigeste mennesker og familier.
”Samtidig ser vi for første gang i 25 år en stigning i antallet af ekstremt fattige. Og vi ser et rekordstort antal, som har behov for humanitær hjælp. Det bliver jo absurd, når vi samtidig ser, at under pandemien har verdens rigeste ene procent fået to tredjedel af den nye formue, der er blevet skabt,” siger Lars Koch.
Under pandemien blev mange udviklingslande ramt ekstra hårdt. Månedlange nedlukninger fratog mange muligheden for at arbejde, uden at de som i for eksempel Danmark fik økonomisk kompensation. Det skubbede mange ud i fattigdom.
Der løber en Bill Gates rundt på landet i Afrika
I Europa og resten af de rige del af verden har staterne pumpet milliarder af kroner, dollars og euro ud, for at holde hånden under arbejdspladser og virksomheder. Så for at redde økonomierne, menneskerne og virksomhederne, har staten lavet en masse gæld, som er endt som meget store formuer hos nogle af verdens allerrigeste mennesker, fortæller Lars Koch.
”Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt, at vi har så rigt et samfund, som vi har i dag, og så er der en lille milliard mennesker, der går sultne i seng. At der er folk, som lever for under to dollars om dagen og har svært ved at få mad på tallerkenen og tag over hovedet. Det er jo et politisk valg, om vi vil have et system, hvor vi fordeler ressourcerne så skævt.”
”Tænk på alle de Bill Gates’er eller Elon Musk’er, der løber rundt ude på landet i Afrika. Børn, som ikke får en chance for at udleve deres potentiale, fordi de ikke engang kan få lov at komme i skole. Tænk på, hvor mange iværksættere der kunne være, hvis vi også gav dem muligheden.”
”Og de folk, som får muligheden, gør det jo i et samfund, som har givet dem uddannelse, sundhed, veje, infrastruktur og forskningsbaseret støtte til den viden, som ligger til grund for deres selskaber. Den slags foregår ikke i et vakuum.”
En sejr
Under pandemien er der virksomheder, som har tjent usædvanligt mange penge. ”Overnormale profitter’ kalder Lars Koch det. Den slags vil EU nu til at beskatte.
Er det en sejr for Oxfam IBIS?
”Ja, det er det. Vi har brugt relativt mange ressourcer på at prøve at påvirke nogle af de beslutningsgange. Fra vores synspunkt er det positivt, for i de sidste 40 år har der været en tendens til at reducere skatterne.”
Hør hele interviewet med Lars Koch i dagens udgave af podcasten Højtryk, hvor samtalen også kommer omkring klima og den ulighed, der ligger i at klimaproblemerne fortrinsvis er skabt i de rige lande, men mærkes overalt.
Du kan finde Højtryk, der hvor du plejer at finde podcasts.
