Den teknologiske udvikling raser derud af, mens kvinderne sakker bagud

Foto: Laurence Dutton/Getty Images.


Foto:
Emma Katrine Bremer Holmgaard

8. marts 2023

Det er ofte blevet sagt, at digitaliseringen skal bane vejen for mere lighed mellem mænd og kvinder. Internettet, digitale platforme, mobiltelefoner og digitale finansielle tjenester tilbyder nye muligheder for alle på tværs af køn.

E-handel giver kvindelige iværksættere adgang til nye markeder og større økonomiske overskud. Digitale finansielle tjenesteydelser kan bidrage til, at flere kvinder får del i økonomien ved at opbygge formuer, låne penge eller udvide deres forretninger, samt modtage offentlige betalinger og pengeoverførsler.

Inden for landbrugssektoren kan udvidelsen af digitale tjenester give kvindelige landmænd direkte og hurtig adgang til relevant information om bæredygtige landbrugsmetoder og klimasmarte løsninger.

Mulighederne er mange, men virkeligheden er alligevel en anden. For på mange måder er kønsuligheden i den analoge verden fulgt med ind i den digitale verden, mener blandt andre UN Women, som på kvindernes internationale kampdag i år sætter fokus på kønsulighed inden for teknologi og innovation.

Hvis du ikke har adgang til den digitale verden, vi lever i, så er der jo utroligt meget, du ikke har tilgang til.

Kvinder er fortsat underrepræsenteret i teknologiens verden – både når det gælder udvikling og brug af teknologi. De er mindre tilbøjelige til at bruge digitale tjenester og vælge karrierer inden for teknologiindustrien, mens de oftere end mænd bliver udsat for online chikane og vold.

Færre kvinder på internettet

I dag har 63 procent af verdens kvinder adgang til internettet, sammenlignet med 69 procent af mænd. Og kvinder er 12 procent mindre tilbøjelige til at eje en mobiltelefon.

“Hvis du ikke har adgang til den digitale verden, vi lever i, så er der jo utroligt meget, du ikke har tilgang til, som for eksempel enorme mængder af information og viden. Derfor bliver digital ulighed også en ny form for fattigdom,” fortæller Caroline Rusten, Nordisk Direktør for UN Women.

På nuværende tidspunkt er 76 procent af befolkningen i verdens mindst udviklede lande dækket af et mobilt bredbåndssignal. Men ud af de 76 procent er kun 25 procent online, og mænd er langt mere online end kvinder. Ifølge FNs Kvindekommission viser det, at en forbedring af den teknologiske infrastruktur ikke alene er tilstrækkelig til at få kvinder med på den digitale bølge.

Kvindekommissionen peger blandt andet på, at kvinder i mindre grad end mænd har tilstrækkelig viden og digitale færdigheder til at bruge teknologi for at få adgang til digitale tjenester. Og så bliver mange kvinders online aktiviteter overvåget, eller de bærer et uforholdsmæssigt stort ansvar for ulønnet omsorgsarbejde i hjemmet, som begrænser deres tid online.

Tallene skjuler signifikante forskelle kvinder imellem. Blandt kvinder over 55 år, kvinder bosat i landdistrikter og kvinder med handicap er kløften endnu bredere.

For få kvinder i STEM

I dag er kvinder fortsat en minoritet inden for videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik (STEM) – både i forhold til uddannelse og karriere. På globalt plan repræsenterer de eksempelvis kun 28 procent af ingeniøruddannede, 22 procent af kunstig intelligensarbejdere og mindre end en tredjedel af de ansatte i teknologisektoren.

“Det er afgørende at få flere kvinder ind i STEM. Hvis kvinder skal have mulighed til at være med til at sætte agendaen for den teknologiske udvikling, så skal de jo også være inden for den type uddannelse og karriere,” siger Caroline Rusten.

Vi skal passe på, at vi ikke ender med at placere ansvaret for at skabe forandring på kvinderne.

Minoriteten af kvinder, der rent faktisk får foden inden for STEM, oplever ofte at blive en del af et fjendtligt miljø med en betydelig lønforskel (21 procent) og betydeligt lavere forfremmelsesrater (52 kvinder for hver 100 mænd). Næsten halvdelen rapporterer, at de oplever chikane på arbejdspladsen, og hele 22 procent siger, at de overvejer at forlade deres arbejdsplads på grund af den behandling, de har modtaget.

Det handler ikke om at “fikse” kvinder

Den digitale kløft mellem mænd og kvinder er forankret i gamle kønsstereotyper, mener UN Women. Da computeren dukkede op på markedet, blev den næsten udelukkende markedsført til mænd, og forskning viser, at mænd fortsat bliver fejlagtigt fremstillet som mere talentfulde end kvinder inden for teknologi, hvor kvinder sjældent præsenteres som særligt innovative.

På tværs af lande bliver piger systematisk styret væk fra uddannelser inden for STEM. Lærere og forældre er blandt andre med til at fastholde skævheder i opfattelsen af, hvilke uddannelses- og arbejdsområder, der er bedst egnet til kvinder og mænd. 

En undersøgelse fra 2020 af filippinske piger viste, at interessen for STEM-fag allerede begyndte at dale i en alder af 10 år. Her begyndte pigerne at opfatte STEM-karrierer som mandsdominerede og tro, at piger fra naturens side er mindre dygtige til STEM-fag. Den relative mangel på kvindelige STEM-rollemodeller forstærkede de opfattelser. Stereotyper om, hvem der er og hvem der ikke er velegnet til at beskæftige sig med STEM bliver en selvopfylende profeti, mener UN Women.

Men indsatser for at skabe mere lighed mellem kønnene inden for videnskab og teknologi fortsætter i høj grad med at fokusere på at “fikse kvinder”, skriver UN Women. Forsøg på at øge kvinders repræsentation har ofte fokuseret på deres (formodede) manglende interesse i STEM-områder snarere end på de systemer, der udelukker dem. UN Women mener, at det fokus giver næring til ideen om, at kvinder ingen reel interesse har i STEM.

“Det er vigtigt med flere kvinder i STEM. Men vi skal passe på, at vi ikke ender med at placere ansvaret for at skabe forandring på kvinderne. Det er vigtigt, at vi også forsøger at ændre på de institutioner, der er med til at fastholde kønsstereotyper,” siger Caroline Rusten.

Teknologien afspejler dens skabere

Når kvinder både er mindre til stede på digitale platforme og i selve de jobs, der står for at udvikle teknologien, bliver der også skabt færre digitale produkter, som opfylder deres behov. Mangel på investeringer i digitale initiativer, der fremmer seksuel og reproduktiv sundhed, er det naturlige resultat af beslutningsprocesser, der systematisk udelukker kvinders stemmer, mener Caroline Rusten.

Uligheden i mænd og kvinders adgang til digitale tjenester betyder også, at kvinder producerer færre data end mænd

“Rigtig meget innovation sker ud fra data om mennesker og deres kroppe. Men de data, som findes om mennesker og menneskers kroppe, bygger oftest på data fra mænd. Vi ved eksempelvis, at udviklingen af sikkerhedssystemer i biler og fly bygger på sundhedsdata fra mænd og ikke kvinder,” fortæller Caroline Rusten.

En global analyse af 133 kunstig intelligens-systemer fra 1988 til i dag viser, at 44,2 procent af systemerne har et kønnet bias, som fører til ulige ressourcefordeling og forstærkning af kønsstereotyper.

“Når man bruger AI og udvikler den type programmer, så skal man have de nødvendige data for ikke at reproducere uligheden i det reelle rum i det virtuelle rum,” fortsætter Rusten.

Digital vold og chikane

“På den ene side er den digitale udvikling utrolig vigtig, men vi må også fokusere på bagsiden af digitaliseringen, nemlig hvordan den kan udnyttes på en negativ måde,” siger Caroline Rusten. 

Ifølge UN Women har 85 procent af kvinder på internettet været vidne til digital vold mod andre kvinder, mens 38 procent af kvinderne personligt har oplevet online vold. Kvinder er 27 gange mere tilbøjelige til at blive misbrugt online end mænd.

Kønsbaseret vold på internettet kan tage mange former, fortæller Caroline Rusten. Det kan være alt fra trusler om kønsbaseret vold til online-seksuel chikane til uønsket verbal og ikke verbal adfærd af seksuel karakter. Også intim billeddeling uden samtykke, er noget flere kvinder oplever.

For farvede kvinder, kvinder med handicap og LGBTIQ+-personer er risikoen endnu højere. Det samme gælder offentlig kendte kvinder – journalister, politikere og kvinderettighedsforkæmpere – som oplever markant flere hadefulde ytringer og anden vold end deres mandlige modparter.

“Fordi teknologien jo er under enormt hurtig udvikling, så bør vi hele tiden have for øje, hvordan den kan misbruges og have et ligestillings- og kønsperspektiv med sig hele vejen,” siger Caroline Rusten og fortsætter:

“Menneskelig handlefrihed bør hæves over teknologi, og vi bør forme en fremtid, hvor teknologi bidrager til at transformere sociale normer, forstærke kvinders stemmer i diskussioner, adressere online-chikane, forebygge algoritmisk skævhed.”