Jorge Moreira da Silva er på talerstolen i FN-Byen i København et halvt år efter, at han overtog ledelsen af UNOPS. Som den højestrangerende blandt FN-cheferne i København var det ham, der var vært for festlighederne i anledning af FN-Byens 10 års jubilæum og FN-dagen den 24. oktober. En dag der blev fejret med taler – selvfølgelig – sang og for tredje gang, Nationernes Parade.
Ansatte fra mange forskellige egne af kloden var trukket i nationaldragter, som en farverig demonstration af den mangfoldighed, verdensorganisationen indeholder. Pudsigt nok var der ingen repræsentant for den største medarbejdergruppe i København, nemlig danskerne. Det blev undskyldt med, at en dansk nationaldragt indbefatter træsko.
Men som sagt, så er det Jorge Moreira da Silva, der har overtaget styringen i UNOPS efter danske Jens Wandel, som FN’s generalsekretær havde sat til at klare den første del af hovedrengøringen i UNOPS. Organisationen skulle rettes op efter en økonomisk skandale, som involverede en del af ledelsen i misbrug og bestikkelse.
Læs og lyt: Han var gået på pension, men så ringede generalsekretæren: Der skulle ryddes op i en af FN’s organisationer
Tidligere på året rykkede Jorge Moreira da Silva fra Paris, hvor han var direktør for udviklingssamarbejdet i OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, og gæsteforelæser på det berømte institut for politiske studier, Sciences Po. Han har været minister for energi og miljø i sit hjemland Portugal og siddet i både det portugisiske og Europa-parlamentet – blandt andet.
Den 24. oktober taler Globalnyt med ham om skiftet til den aktuelt regnvåde danske hovedstad – som, han forsikrer mig om, er pragtfuld – og til organisationen UNOPS, som allerede inden den aktuelle skandale havde et noget blakket ry.
Men Jorge Moreira da Silva kan lide UNOPS.
Får tingene gjort
“Efter alle de år, jeg har arbejdet med udvikling, udviklingssamarbejde, bæredygtighed – ønsker jeg at lede en organisation, der er i stand til at få tingene gjort. Jeg har erfaring fra parlamentet, Europa-Parlamentet, som minister, og også fra OECD, hvor jeg har designet politikker, udviklet reformer, formet normer og standarder. Men det, jeg virkelig synes er vigtigt nu, er, at få tingene gjort. UNOPS er Kontoret for Projektstyring, men også for FN-operationer. Vi har ikke en politisk mandat, vi fastsætter ikke normer og standarder, vi udformer ikke politikker, men vi er dem, der implementerer politikker og programmer.”
UNOPS-chefen tilføjer, at han også gerne ville prøve at redde en organisation. Og UNOPS var virkelig i stor krise for halvandet år siden, inden Jens Wandel kom til, siger han.
Men FN-systemets praktiske gris er ifølge den ny chef langt bedre end sit rygte. Brugerne af UNOPS, partnere fra FN-systemet, EU og for eksempel skrøbelige lande er ikke holdt op med at efterspørge tjenester, og det er fordi, den leverer under svære vilkår. Organisationen arbejder i 85 forskellige lande, og rigtig meget i nogle af de skrøbeligste. Det er for eksempel i Afghanistan, Myanmar, Yemen, Somalia, Sudan, Sydsudan, Haiti, Mozambiques Cabo Delgado-provins, Ukraine, Syrien og Gaza.
Det UNOPS laver, som at bygge veje eller inspicere skibe eller andet praktisk, som andre dele af FN-systemet har brug for, er meget svært at erstatte. Derfor er de partnere, der havde lagt samarbejdet på hylden, ved at genoptage det, fortæller Jorge Moreira da Silva og tilføjer – med en lille omskrivning af det man plejer at sige om hele FN-systemet, at hvis denne organisation ikke eksisterede, skulle den opfindes.
Han understreger, at der er sket store forbedringer med at styrke kontrolsystemerne, risikostyringen og etikken.
UNOPS har en svaghed, der også er organisationens styrke. Det er ikke sikkert, at medarbejderne har kendskab til det land, organisationen skal løse en opgave i. Og UNOPS har kun kontorer i et givet land, så længe organisationen er i gang med en opgave der.
Derfor er UNOPS fuldstændig afhængig af rådgivningen fra FN-organisationer, der er permanent til stede, når det handler om at finde de rette samarbejdspartnere. Og lokale samarbejdspartnere skal der til, for det er med til at skabe udvikling. Jorge Moreira da Silva fortæller at 50 procent af UNOPS indkøb af både materialer og arbejdstimer bliver lagt lokalt.
Fordelen ved at arbejde på den måde, er at det sparer penge. Der er ikke en masse faste kontorer, ingen deltagelse i store indsamlinger.
“Vi leverer kun, når nogen banker på vores dør og siger, at vi har brug for jer til at bygge en vej eller et hospital eller til at udføre minerydning. Og så genererer vi også fordele for virksomhederne, eksperterne, videnskabsfolkene, ingeniørerne fra de lande, hvor vi arbejder. Og det er derfor, UNOPS er så populær i udviklingslandene, for når vi deltager i et projekt eller leverer et projekt, genererer vi også lokal kapacitet, udvikler nye færdigheder og yder masser af teknisk bistand i kapacitetsopbygningen,” siger UNOPS-chefen, der også er uddannet ingeniør.
