Desmond Tutu ind i kampen for ligestilling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

KØBENHAVN, 3. Septeber 2008: Den sydafrikanske ærkebiskop emeritus og nobelprismodtager Desmond Tutu modtog mandag den særlige MDG3 fakkel og går dermed aktivt ind i MDG3 Global Call to Action for at støtte kvinders ligestilling, oplyser det danske udenrigsministerium onsdag.

Kampagnen er iværksat af udviklingsminister Ulla Tørnæs for at fremme FN’s 2015 Mål nr. 3, der handler om ligestilling mellem kønnene.

Desmond Tutu fik overrakt faklen af den danske ambassadør i Sydafrika, Dan E. Frederiksen, under en ceremoni i Cape Town mandag. Desmond Tutu har samtidig lovet at støtte Philani Ernæringsklinik i den fattige township Khayelitsha udenfor Cape Town, hvor mødre kan få hjælp til mad til deres børn og etablere et sundere familieliv, hvor de er mindre udsatte for at blive smittet med hiv.

Der er siden kampagnens start i marts 2008 overrakt 96 fakler til prominente personligheder verden over. Statsminister Anders Fogh Rasmussen overrækker alle de afgivne løfter sammen med den sidste fakkel – fakkel nr. 100 – til FN’s generalsekretær Ban Ki-moon den 25. september 2008 i New York, hvor verdens ledere samles for at drøfte, hvor langt man er nået i opfyldelsen af 2015 Målene.